Hvorfor føles det så godt at kradse sig, når det klør?
Det ser ud til at aktivere nogle belønningscentre i hjernen, når vi klør os.

Kløe er en dobbelt størrelse: Det er super irriterende, når det står på, men det er også tilsvarende rart at kradse kløen væk. (Foto: Shutterstock)

Kløe er en dobbelt størrelse: Det er super irriterende, når det står på, men det er også tilsvarende rart at kradse kløen væk. (Foto: Shutterstock)

Du putter dig under dynen efter en lang dag. Kroppen slapper fuldstændigt af. Det samme gør dit hoved, dine tanker sløres, du er halvvejs inde i drømmeland.

Så sker det utænkelige; et insisterende lille kropssignal kræver spontant din opmærksomhed. Myggestikket, der ellers har været sat i bero de seneste mange timer, begynder at igen klø.

Kradse, kradse, kradse. Aah. Tilfredsstillelsen er enorm. Indtil kløen indtræffer igen om 3 …, 2 …, 1 ...

De fleste kan blive enige om, at det kan være irriterende, når det klør. Samtidig kender de fleste til det velbehag og den lettelse, der følger, når man kradser kløen væk.

»Men hvorfor føles det så godt at kradse sig, når det klør?«  

Det har vores læser Mads Kjeldsen, der bor i Bispebjerg i København, spurgt om. 

Vi har sendt spørgsmålet videre til Jesper Elberling, overlæge på hud- og allergiafdelingen under Herlev og Gentofte Hospital og klinisk lektor i medicin på Københavns Universitet.  

Huden kræver din opmærksomhed

Inden vi lader Jesper Elberling svare på, hvorfor det føles så godt at kradse, når det klør, vil vi lige lade ham forklare, hvorfor det overhovedet klør i første omgang. 

En kløe kan tilsyneladende indfinde sig når som helst og hvor som helst. Når man ligger i sengen og er ved at falde i søvn, på cyklen, i bussen, under en løbetur, eller når man i ro og mag sidder og fordyber sig i en bog. 

Det virker helt tilfældigt, men det er egentlig ikke så mærkeligt, at huden konstant kræver din opmærksomhed. 

»Som kroppens største sanseorgan indeholder huden et utal af nerver, som konstant sender besked til hjernen om lokale forhold vedrørende tryk, berøring, vibration, kulde, varme, smerte og kløe,« forklarer Jesper Elberling.

En illustration, der viser, hvordan huden er forbundet til rygmarven, som er forbundet til hjernen. Det er gennem disse forbindelser, at et kløesignal virker. (Illustration: Elberling J & Arendt-Nielsen L./Ugeskrift for Læger)

LÆS OGSÅ: Hvordan får man myggestik til at stoppe med at klø?

Kløe er en smart stenalder-refleks

Når du mærker en kløe, vil det oftest komme af, at en let berøring af vores behårede hud finder sted, og det vil aktivere et såkaldt kløesignal.

»Et kløesignal kan igangsættes fra et hud- eller slimhindeområde (slimhinder findes ved overgangen fra huden og forskellige kropsåbninger som næseboret eksempelvis, red.) ved aktivering af kløerelaterede receptorer og nervefibre, som er knyttet til det perifere nervesystem,« fortæller Jesper Elberling. 

Det perifere nervesystem består af de nerver, som går fra hjernen og rygmarven ud til resten af kroppen. For eksempel helt ud til huden, hvor de såkaldte kløerelaterede receptorer og nervefibre findes. 

Kløesignalet sendes altså afsted hele vejen fra nogle nervefibre i det område, hvor det klør, gennem rygmarven og op til forskellige områder i hjernen, der fortæller, at nu skal du lige kradse her, ‘makker’. 

Hele den kædeproces er faktisk et udtryk for en vigtig funktion, understreger Jesper Elberling.

»At et kløesignal i hjernen igangsætter en trang til at kradse giver, set i et evolutionsmæssigt perspektiv, rigtig god mening, da responset 'krads' muliggør, at potentielt sygdomsfremkaldende fremmedlegemer i huden, som flåter, fnatmider eller lus samt disses æg, kan fjernes eller ødelægges,« forklarer han.

Du kender måske også følelsen af, at det smitter, når andre mennesker klør sig.

Dette kaldes smittende kløe og skyldes en anden forsvarsmekanisme, som også genfindes hos andre primater. Det er en smart måde at forsvarer sig på, når der i vores fælles omgivelser er kryb og kravl. 

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du kløe i øjnene

Men hvorfor er det så rart?

Okay. Selv om det kan være lidt irriterende at mærke en kløe på knæet, lige inden du er ved at træde ind i drømmeland, har det faktisk en nytte. 

Hvis det ikke skete, ville du have meget større risiko for at blive inficeret af kryb og kravl.

Men hvorfor føles det så behageligt at klø sig? Hvorfor får man den lille belønning i hjernen, når man kradser? 

Der igangsættes to mekanismer, når du kradser dig, forklarer Jesper Elberling. 

»Ved at kradse på et kløende hudområde aktiveres et smertesignal, som i rygmarven aktiverer nogle specifikt kløehæmmende nerveforbindelser, der kan stoppe kløesignalet,« forklarer han.

»For det andet kan det at kradse på et kløende hudområde give en helt utrolig følelse af velbehag. Her er det vist, at graden af velbehag er proportional med aktivering af særlige belønningscentre i hjernen,« tilføjer Jesper Elberling. 

Belønningen, man får i hjernen, er med til at fremme en kradserespons, som man gentager igen og igen. Og det kan jo være en fordel, når man gerne vil holde sin krop fri fra flåter, fnatmider og så videre.

Det korte svar på, hvorfor det føles så godt at kradse sig, når det klør, er altså: evolution.

LÆS OGSÅ: Derfor er kløe og smerte forbundne

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Studie: Anklerne er det bedste ‘klø-sted’

Mens forskerne er forholdsvist oplyste om det grundlæggende ved kløe, så er der stadig nogle spørgsmål, der - tør man sige klør - lidt i nysgerrigheden. 

Mange har for eksempel sikkert et sted på kroppen, som de finder større velbehag ved at klø end andre steder (for eksempel virker nogle mænd særligt glade for skridtet).  

Men er nogle ‘klø-steder’ bedre end andre?

Et britisk forskerhold forsøgte i 2012 at kortlægge, hvor på kroppen det var mest behageligt at klø sig. Konklusionen var:

  • Anklerne er mest lindrende at klø.
  • Ryggen er på andenpladsen. 
  • Underarmen er tredjemest behagelige kropsdel at klø.

Forsøget blev udført på kun 18 mennesker. 

Jesper Elberling kan dog godt genkende, at nogle steder på kroppen er mindre følsomme over for kløe end andre. 

Eksempelvis har Jesper Elberling i et studie publiceret i det medicinsk tidsskrift Itch vist, at kinden er betydeligt mindre følsom for forskellige typer af kløestimuli end for eksempel ryggen og armene er, fortæller han, men tilføjer dog, at det endnu ikke er ordentligt belyst.

LÆS OGSÅ: Hvorfor klør nogle myggestik i ugevis?

Derfor klør dit tøj ikke

Endnu en undren: Hvis huden hele tiden gør dig opmærksom på farer ved kryb og kravl, hvorfor klør det så ikke, når dit tøj jo konstant er i kontakt med huden?

Der findes et studie fra 2015, der konkluderer, at det kan være en helt særlig cellegruppe, en undergruppe af de såkaldte 'inhibitoriske spinale interneuroner’, der står for kløesignalet.

Forskningen er gennemført på mus, så det er ikke sikkert, at det fungerer på præcis samme måde hos mennesker. 

Men cellerne kan være forklaringen på, hvorfor hver eneste berøring - som for eksempel den konstante berøring mellem dit tøj og din hud - ikke klør. 

De inhibitoriske celler kan nemlig tillade, at et kløesignal når hjernen, eller de kan stoppe det, mente forskerne bag studiet.

Jesper Elberling er dog usikker på denne forklaring, da »den mekaniske kløe fra hår, er et ekstremt svagt kløesignal.« 

Tak for spørgsmålet

Vi takker Mads Kjeldsen for spørgsmålet, og vi håber, at han er blevet klogere.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Går flåter oftere på nogle mennesker end andre?

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver jeg pludselig trist, når jeg rører min brystvorte?

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med kroppen under puberteten?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.