Hvorfor får vi modermærker?
CLASSIC: Hvad er modermærker, hvor kommer de fra, og hvorfor får vi flere af dem? Vi har spurgt en forsker.
modermærker kvinde ryg livet pletter brune

Vi får flere og flere modermærker, frem til vi bliver cirka 30 år. Herefter begynder de at forsvinde igen. (Foto: Shutterstock)

Kroppen interesserer os alle sammen, og derfor handler mange af spørgsmålene til Spørg Videnskaben om alt fra bussemænd til smilehuller og skaldethed.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 1. juli 2010.

Nu har Jonas Grau Thomsen sendt os et lignende spørgsmål, som vi meget gerne vil finde et svar på:

»Hvad er modermærker, og hvorfor får man dem? Er der nogle mennesker, der er mere udsat for dem?«

Vi regner med, at Jonas Grau Thomsen mener de små brune pletter, som ligger spredt rundt omkring på hvide menneskers hud og fatter telefonen for at få et svar.

Flere modermærker frem til 30-årsalderen

solcreme sol hudkræft modermærker

Jo flere modermærker man har, jo større risiko har man for at udvikle modermærkekræft. En af de bedste værn er at undgå solskoldning. (Foto: Shutterstock)

Professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Jørgen Serup vil gerne hjælpe os med et svar på den medicinske del af spørgsmålet.

»Modermærker er en samling af pigmentceller – de såkaldte nævusceller. Man ved ikke, hvad årsagen er, til vi får modermærker. Normalt fødes vi uden dem og får så flere og flere med alderen, indtil vi når 30-års-alderen, og så begynder de at forsvinde igen. Det hænger på en eller anden måde sammen med ens alder,« siger professoren.

Modermærker forsvinder med tiden

Når vi har rundet de 30 år, begynder samlingerne af pigmentceller at forsvinde.

»Man holder op med at danne de afvigende pigmentceller. Modermærkerne forsvinder, ved at cellerne fader ud. Det vil sige, at de sænker sig ned i huden, og bagefter kan man slet ikke se, at der har været et modermærke,« siger Jørgen Serup.

Til gengæld får man så nogle andre pletter – nemlig leverpletter og lignende. Professoren siger, at man faktisk bliver mere plettet med tiden, selvom modermærkerne forsvinder.

En del af kroppens bolværk mod solen

Modermærkekræft

Modermærkekræft er en af de kræftformer, som er kraftigst i vækst i Danmark.

Siden 2003 er antallet af tilfælde vokset med 30 procent, og i 2009 blev 1.650 danskere ramt.

I Danmark er solariebrug ikke forbudt for børn og unge som i mange andre lande, men et flertal mente i 2014, at det burde ske.

Kilde: Århus Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelse.

Modermærker er helt grundlæggende en del af det store netværk af pigmentceller, som beskytter vores hud mod solen.

Det sker på den måde, at pigmentet lægger sig foran hudens celler i den nederste del af overhuden.

Professoren siger, at der er forskel på de forskellige racers modermærker.

Asiaters modermærker ser for eksempel helt anderledes ud end hvide menneskers modermærker.

Nogle hvide har arveanlæg for at få flere mærker end andre. Man får således ikke flere modermærker af at være meget i solen.

Modermærkekræft kan være usynlig

Risikoen for at få modermærkekræft er større for folk med mange modermærker end for folk med få modermærker.

»Hvert eneste modermærke udgør jo principielt en risiko. Men det afhænger igen af, om man er arveligt disponeret for at udvikle sygdommen,« siger Jørgen Serup.

Det normale scenarie er, at kræften opstår i selve modermærket, men den kan også opstå i hud (i pigmentcellerne), hvor der ikke er et modermærke.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

»Hos en femtedel af patienterne med modermærkekræft finder man aldrig det modermærke, hvor kræften kommer fra. Det lumske ved det er også, at cancer i huden kan undergå regression. Altså når kræften udvikler sig, så kan den blive mindre synlig i huden, selvom den sender metastaser rundt i kroppen,« siger professoren.

Undgå nu de solskoldninger

Og så kom vi altså ind på ind på et lidt 'kedeligt' aspekt af modermærker. Men Spørg Videnskaben vil på Jørgen Serups foranledning blot huske læserne på at gå til læge med modermærker, som vokser, klør eller bliver ved med at bløde.

»Og så skal folk undgå solskoldninger. Men det gider de jo alligevel ikke høre mere om,« siger han.

Vi sender Jonas Grau Thomsen en rød T-shirt som tak for det gode spørgsmål.

Hvis du selv har et spørgsmål om menneskets krop eller andre mærkelige ting, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en T-shirt.

Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker