»Jeg får hjertebanken, forøget mundvand, varme omkring hjertet. Jeg sveder, men koldsveder og er klam. Jeg fryser alle steder og har udvidede pupiller.«

Sådan beskriver en af vores læsere sin oplevelse, når han drikker kaffe. 

Han har spurgt Videnskab.dk om hjælp til at finde ud af, hvorfor det egentlig er, at lige præcis hans krop går i alarmberedskab på grund af noget så umiddelbart uskadeligt som kaffe.

Derfor har vi taget kontakt til Kjeld Hermansen, der er klinisk lektor fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og som har forsket en masse i kaffe. 

Han var desuden også formand for arbejdsgruppen i Vidensråd for Forebyggelse, der har udgivet rapporten ‘Kaffe, sundhed og sygdom’.

Koffein er synderen

Det er ikke kun kaffe, der kan udløse angst.

Te, chokolade, cola og energidrikke kan også bidrage til angstsymptomer, og fællesnævneren her er, at de alle indeholder koffein.

»Forskning på området knytter angstsymptomer til stoffet koffein, som findes i mange forskellige ting. Der findes omkring 100 mg i en kop kaffe. De fleste kan dog drikke 8 – 10 kopper kaffe på en dag uden at få angstanfald,« siger Kjeld Hermansen.

Nogle vil dog ifølge Kjeld Hermansen kunne få begyndende symptomer ved relativt få kopper kaffe.

Der er tidligere blevet lavet studier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem kaffe og angst, og her blev det konkluderet, at det er koffein, der er koblet til angst.

I USA har det resulteret i, at man har lavet en diagnose, der hedder ‘koffein-induceret angst', hvor symptomerne netop er rastløshed, søvnproblemer, anspændthed, hjertebanken, ængstelighed og koldsved.

Når koffein kommer ind i kroppen, påvirker de nogle receptorer i hjernen, der hedder adenosin A1 og A2, og som kan fremkalde en hæmning af nervesignalerne.

»Koffeinen sætter sig på receptorerne i hjernen, så de ikke kan hæmme nervesignalerne, og det gør, at koffeinen giver øget årvågenhed og opmærksomhed,« forklarer Kjeld Hermansen. 

Når koffeinen får nervesignalerne til at få mere frit løb, kan de hos nogle ende med angstlignende symptomer.

Koffein kan medføre en øget årvågenhed - og vågenhed. Det skyldes den samme ting, nemlig at koffeinen blokerer for de receptorer, der hæmmer nervesignalerne. (Foto: Shutterstock)

Genetisk bestemt

Kjeld Hermansen understreger, at det er forskelligt fra person til person, om man reagerer med angstsymptomer på koffein. 

»Hvis man i forvejen har en angstlidelse - såsom posttraumatisk stressforstyrrelse eller angstneurose - er man specielt følsom for koffein. Derudover kan man også se, at det er noget, der bliver bestemt af ens gener,« lyder det fra Kjeld Hermansen.

Først og fremmest handler det om, at vores hjerner er forskellige.

»Receptorerne i hjernen kan være særligt følsomme. De påvirkes af koffeinet og mere hos nogle bestemte personer - for eksempel folk med tendens til angst,« siger Kjeld Hermansen. 

Folk med receptorer, der er mindre modtagelige overfor koffein, kan i princippet tåle meget højere doser af koffein, før de kan mærke en forskel.

Genetikken spiller dog også en rolle i forhold til nedbrydelsen af koffein, hvilket foregår i leveren. Det er derfor et organ, der har afgørende betydning for, hvordan vi hver især reagerer på koffein.

»Cirka halvdelen af os er hurtige til at nedbryde koffein, fordi vi har mere af et bestemt enzym, der hedder cytochrom P450 1A2. Den anden halvdel har mindre af enzymet og har sværere ved at nedbryde koffein. Det hele er igen forbundet til vores arveanlæg,« siger Kjeld Hermansen.

Hvis man har en langsom nedbrydelse af koffein, får man mere udtalte symptomer. Koffeinen får lov til at rende rundt i kroppen i længere tid - og kan derfor lave mere følelsesmæssig rav i den, hvis man har arveanlægget til det.

Kjeld Hermansen understreger, at der ikke findes specifikke tal på, hvor stor en del af befolkningen der er dårlige til at nedbryde koffein og generelt har et arveanlæg, der kan drille i forbindelse med koffein. 

Det er desuden heller ikke til at sige, om det er receptorernes følsomhed eller leverens evne til at nedbryde koffein, der har størst betydning i forhold til, om man får angst af koffein.

Selvdiagnosticering er den eneste diagnosticering

Det er ifølge Kjeld Hermansen endnu ikke muligt at finde ud af, om man har en genetisk tilbøjelighed til at få angst af koffein.

»Der er ingen sikker måde at stille diagnosen på. Man kan ikke tage en blodprøve, der kan vise, om man er i besiddelse af arveanlægget, eller undersøge hjernens receptorer. Det er sådan set kun muligt ved selvdiagnose,« konstaterer Kjeld Hermansen. 

Hvis man har en mistanke om, at man er blandt de uheldige, der har arveanlægget, kan man lave nogle eksperimenter på sig selv - akkurat ligesom vores læser, der sendte spørgsmålet til os, havde gjort det.

»Jeg eksperimenterede med i en uge at drikke koffeinholdige drikke for så at i den næste at holde mig totalt fra alt, der indeholdt koffein. I ugen uden koffein havde jeg ingen symptomer overhovedet i modsætning til den første,« skriver læseren i en mail.

Kjeld Hermansen foreslår lignende. Indtag koffeinholdig kaffe i en uge, og tag så efterfølgende en kold tyrker uden koffein i en uge.

Hvis der er store udsving med angstlignende symptomer i ugen med koffein, så er man nok modtagelig på den dårlige måde - og bør skifte til koffeinfri kaffe på en permanent basis.

Kaffe er ikke farligt

Selvom det kan føles, som om man er i livsfare, når man bliver ramt af ‘kaffeangst’, er det formentlig ikke tilfældet. 

Kjeld Hermansen estimerer, at man skal drikke mellem 50 og 100 kopper kaffe, før det ville være rigtig giftigt.

Han påpeger desuden, at selvom man måske føler sig afhængig af kaffe, kommer man næppe op på så meget kaffe på en enkelt dag.

Hvis du har tilbøjelighed til hjertebanken, koldsved og følelsen af panik, men kan leve med det, kan du altså sagtens øge dit kaffeindtag uden at dø. 

Kjeld Hermansen anbefaler dog, at man skifter til koffeinfri kaffe for at se, om man ikke får det bedre.

Vores nysgerrige læser skal have tak for det gode spørgsmål. Vi kvitterer med en t-shirt. 

Hvis du også skulle sidde med et spørgsmål, en undren eller et mysterie, som du mangler svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så prøver vi at finde en forsker, der er i stand til at give dig et fyldestgørende svar.