Hvorfor får nogle af os rastløse ben?
Mange er slet ikke klar over, at de faktisk har et syndrom.
Rastløse ben lidelse syndrom sygdom behandling symptomer diagnose lindring

Den stærke uro i benene og uimodståelige trang til at bevæge dem forsvinder, så snart patinten bevæger sig. (Foto: Shutterstock)

Den stærke uro i benene og uimodståelige trang til at bevæge dem forsvinder, så snart patinten bevæger sig. (Foto: Shutterstock)

Har du ofte en muskelspænding og kriblen i læggene? Og får du så en uimodståelig trang til at bevæge dig?

Hvis det plager dig meget, har du måske rastløse ben. Det kaldes også restless legs syndrom eller Willis-Ekbom disease.

Urolige ben er faktisk en neurologisk lidelse, som kan gå ud over både livskvalitet og søvn. Symptomerne optræder oftest om aftenen og om natten.

»Mange af patienterne med denne diagnose klager over indsovningsbesvær og urolig nattesøvn, hvilket også fører til træthed eller døsighed i løbet af dagen,« skriver Siri Waage i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hun er centerkoordinator ved National kompetencetjeneste for søvnsygdomme og forsker ved Universitetet i Bergen.

Mange har aldrig fået diagnose

Så mange som én ud af syv nordmænd har muligvis syndromet, ifølge et norsk studie fra 2005.

Forskerne ringede rundt til et tilfældigt udvalg af personer og stillede spørgsmål, som kunne afsløre, om de havde lidelsen.

Mange var aldrig blevet diagnosticeret af en læge.

Nogle personer får den neurologiske tilstand oftere end andre.

Men hvis du forestiller dig, at det oftest påvirker teenage-drenge, der ikke er i stand til at holde benene i ro i klasselokalet, tager du fejl.

Rastløse ben er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd, og ældre får det oftere end yngre mennesker.

Rastløse ben er et mysterium

Men hvad er det, som forårsager denne prikken i benene på bestemte tidspunkter af dagen?

»Hvad der sker i kroppen blandt personer, som har rastløse ben, er stadig et kompliceret mysterium, skriver forskerne bag en opsummering af syndromet i i det engelske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet i 2018.

Vi ved, at lidelsen ofte går i arv, så generne har altså noget at sige, og forskning tyder på, at signalstoffet dopamin spiller en vigtig rolle.

Det ser ud til, at hjernen og nervesystemet blandt personer med rastløse ben ikke er i stand til at regulere niveauet af dopamin, helt som de skal.

Almindeligt blandt sygeplejersker - kan det skyldes natarbejde?

Siri Waage og kolleger har forsket i syndromet blandt en bestemt gruppe.

I et studie fra 2012 samlede de information om næsten 1.800 sygeplejersker. Hele 27 procent af dem havde rastløse ben.

Siden de rastløse ben kan forårsage søvnproblemer, fik forskerne en idé.

Kunne det være, at effekten gik den anden vej? Måske er det ikke er rastløse ben, der forårsager søvnproblemer, men dårlig søvn, som kan udløse det generende syndrom?

Sygeplejersker arbejder forskellige skift, og nogle har mere natarbejde end andre.

»Vi ved, at skifteholdsarbejde fører til forstyrrelser i søvn- og døgnrytme, og natarbejde er især forbundet med kortere søvnlængde,« forklarer Waage.

Alligevel fandt hun ingen sammenhæng mellem rastløse ben og skifteholdsarbejde.

Graviditet, diabetes og alkohol kobles også til rastløse ben

Rastløse ben er også mere udbredt blandt andre grupper, som blandt andet gravide kvinder og personer med nyreskade, diabetes eller højt alkoholforbrug .

Når de rastløse ben dukker op samtidig med en diagnose, kaldes lidelsen ofte en sekundær lidelse.

Personer, der får rastløse ben uden andre sygdomme, har derimod det, der kaldes en primær lidelse.

De to tilstande betragtes som to forskellige udgaver af sygdommen, men forskerne bag opsummeringen i tidsskriftet the Lancet hævder, at det er en kunstig skelnen.

Nyere forskning tyder på, at det faktisk er den samme sygdom.

Vigtigt at blive testet for jernmangel

Der er en gruppe af patienter med rastløse ben, der skiller sig ud.

Personer, der har jernmangel, kan få stor gavn af jerntilskud. Derfor skal enhver, der lider af rastløse ben, testes for jernmangel.

Forskning tyder også på, at nogle af patienterne kan have jernmangel i hjernen, selvom de har normale niveauer af jern i blodet.

Anbefaler god søvnhygiejne

Der er også andre ting, der kan hjælpe mod rastløse ben. Bevægelse giver øjeblikkelig lindring.

Gode ​​sovevaner er også en rigtig god ide. National Kompetencetjeneste for søvnsygdomme i Norge har opsummeret nogle råd til alle, der kæmper med søvnen på denne hjemmeside.

Massage af muskulaturen i benene kan også hjælpe, skriver de om behandlingen af ​​rastløse ben.

For personer, som er hårdt ramt, findes der også medicin, der stimulerer dopamin i hjernen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.