Hvorfor er nogle af os så kræsne?
En del af os prikker til maden, eller måske kan vi ikke lide fisk eller grøntsager. Hvad er det, der sker?
Kræsent barn vender ansigtet mod bordet for at undgå ske med mad

I værste tilfælde kan kræsenhed grænse til en spiseforstyrrelse, mener norsk forsker. (Foto: Shutterstock)

I værste tilfælde kan kræsenhed grænse til en spiseforstyrrelse, mener norsk forsker. (Foto: Shutterstock)

At være kræsen betyder, at man har stærke præferencer for, hvilke fødevarer man vil spise.

Men hvorfor er nogle mennesker så kræsne? Og hvilken betydning har det?

Birger Svihus forsker i ernæring hos mennesker og husdyr ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet. Han mener, at en vigtig grund til, at nogle af os er kræsne, er, at vi ikke har lært at værdsætte mad fra en tidlig alder af forældre og andre voksne.

Birger Svihus fortæller, at der er lavet et forsøg på gravide kvinder, hvor nogle af dem drak gulerodsjuice hver dag i løbet af eller efter graviditeten, og nogle af dem ikke gjorde.

Efter babyerne var født, skulle de smage gulerødder. Så viste det sig, at de babyer, der blev født af kvinder, der drak gulerodsjuice, bedre kunne lide gulerødder end de babyer, der blev født af kvinder, der ikke drak juice.

»Det illustrerer vigtigheden af ​​at blive udsat for nye smage gennem at have oplevet smagen i en tidlig alder,« siger Birger Svihus.

Eksperimentet, Birger Svihus taler om, blev genneført af amerikanske forskere i 2001, og studiet er publiceret i tidsskriftet Pediatrics.

Forældrenes valg af mad

Birger Svihus mener, at forældrenes madvalg og holdning til mad har stor betydning.

»Nogle typer mad, som for eksempel grøntsager, kan have en smag, som børn reagerer negativt på. En teori om, hvorfor børn reagerer sådan på nogle grøntsager, er, at reaktionerne er en advarsel fra kroppen om, at fødevarerne kan være giftige eller skadelige, selvom de i virkeligheden ikke er det,« siger Birger Svihus.

Han mener, at hvis forældrene altid er positive over for at prøve nye ting, vil det smitte af på børnene.

»Små børn efterligner andre. Hvis forældrene siger: ‘Spændende med ny mad! Jeg kan ikke vente med at smage det!’, så det kan have meget at sige for at lære børnene at kunne lide mad og ikke være kræsne,« forklarer Birger Svihus.

»Vi lever i et velfærdssamfund«

Annechen Bahr Bugge er forsker ved OsloMet og forsker i spørgsmål relateret til mad og spisevaner.

»Jeg tror, at ​​det, vi i dag kalder kræsenhed, kommer af, at vi lever i et velfærdssamfund. Vi kan vælge og vrage, som vi vil fra øverste hylde og har ingen begrænsninger for, hvilken slags mad vi kan vælge at sige nej til,« fortæller Annechen Bahr Bugge.

Hun er enig med Birger Svihus i, at forældrene har stor indflydelse på barnets kost, og at hvis forældrene er positive overfor at prøve nye fødevarer, så kan børnene også blive det.

»Vi giver børnene mulighed for at være kræsne ved, at restauranter tilbyder børnemenuer udelukkende med pomfritter, pølser og kylling, når der rent faktisk er andet mad, de kunne tænke sig på menuen,« siger Annechen Bahr Bugge.

Børn, der er med til madlavningen, er mindre kræsne

I 2020 var Annechen Bahr Bugge med i et studie af børn og unges spise- og drikkemønstre. 

Både forældre og børn blev spurgt, om børnene var kræsne, hvor ofte de spiste forskellige typer mad som eksempelvis fisk, korn og mejeriprodukter, og om de hjalp til med madlavningen.

»Ifølge forskningsprojektet ser det ud til, at børn, der er med til madlavningen, er mindre kræsne,« siger Annechen Bahr Bugge.

Hun tror, ​​det kan have noget at gøre med, at børnene så ser, hvordan det hele er tilberedt, og de har styr på, hvad der er i de forskellige retter.

Du kan læse 2020-rapporten fra OsloMet her.

To børn hjælper entusiastisk til med madlavningen

Når børnene er med i køkkenet, er der mindre sandsynlighed for, at de er kræsne - måske fordi de ved præcis, hvad der er i deres mad. (Foto: Annie Spratt / Unsplash)

I værste fald kan kræsenhed minde om spiseforstyrrelse

Ortoreksi
  • Ortoreksi er en usund besættelse af at spise den 'rigtige' mad
  • Det er ikke en officiel diagnose i de medicinske klassifikationssystemer
  • Mad får en ekstrem stor plads i livet, og forstyrrelsen handler om at forhindre tab af kontrol

Kilde: Ortoreksi - Store Norske Leksikon

Annechen Bahr Bugge mener, at kræsenhed er at fravælge én type mad for en anden - en bedre type mad.

»Det kan i visse tilfælde grænse til en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse kaldet ortoreksi går ud på, at man har en usund besættelse af at spise den rigtige mad, og det kan ligne tankegangen hos en person, vi vælger at kalde kræsen,« siger Annechen Bahr Bugge.

Ortoreksi kaldes ‘den fjerde spiseforstyrrelse’. Det er ikke en officiel diagnose, men fællesnævneren for anoreksi, bulimi og ortoreksi er, at man lader maden få så stor en plads i livet, at man lader den styre liv og sociale rammer.

Spiseforstyrrelser er til for at håndtere svære følelser

Hilde Berit Moen forsker i spiseforstyrrelser på Nord Universitet. Hun mener imidlertid, at det at være kræsen og have en spiseforstyrrelse er to helt forskellige ting:

»At være kræsen betyder, at man stopper med at spise mad, fordi man ikke kan lide maden, men hvis man har en spiseforstyrrelse, håndterer man svære følelser gennem maden og kroppen, for eksempel ved at spise for lidt eller overspise,« siger Hilde Berit Moen.

Hun påpeger, at der findes diagnoser, der involverer en form for kræsenhed, der kan minde om spiseforstyrrelser, men som ikke er det.

»Restriktiv madindtagelse er en diagnose, som flere børn end voksne får. Hvis man har den diagnose, er det måske fordi, man er kræsen, og det fører til, at man ikke får nok næring, hvilket er skadeligt. Det er stadig vigtigt at bemærke, at det ikke er en spiseforstyrrelse at være kræsen,« siger Hilde Berit Moen.

Råd til dig med kræsne børn

Silje Steinsbekk, professor i psykologi ved NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, giver i en artikel hos gemini.no råd til forældre med kræsne børn.

Her er nogle af hendes tips:

  1. Børn bør aldrig tvinges til at spise, men de skal opmuntres til at smage
  2. For at kunne se, om man kan lide en ret eller ej, skal man smage den mindst 10 til 15 gange
  3. Forældrene kan påvirke kræsenhed og skal være følsomme - masser af varme, men også struktur og klare grænser, er gode nøgleord
  4. Nogle mennesker kan vokse fra deres kræsenhed
  5. Leg med maden og skab nysgerrighed!
  6. Slå til, når barnet er sultent

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk