Vi kan det jo i teorien godt - i hvert fald hvis vi tænker os rigtig godt om.

Men hvis det skal gå hurtigt, eller hvis vi bliver spurgt om vej, kan det godt gå op i hat og briller. For nogle af os er det lettest bare at gætte. Chancen for at ramme plet er trods alt stor – hele 50 procent.

Andre bruger tricks: Enten tjekker de lige, hvilken hånd de skriver med, eller måske smugkigger de ned på hånden for at se, hvor vielsesringen sidder.

Hvorfor er det så svært for nogle af os?

Forandrer sig hele tiden

Der er heldigvis kloge hoveder, der har undersøgt sagen nærmere. En af dem er Helene Hjelmervik, forsker i psykologi ved Høyskolen Kristiania i Norge.

»Op og ned er let, fordi vi for det mest er i en stilling, hvor hovedet er op, og benene er nede,« forklarer Hjelmervik. Hun publicerede et studie om netop dette i 2015.

Med op og ned er holdepunktet altid det samme – himlen er altid over os, og vi står altid med fødderne på jorden. Sådan er det ikke med højre og venstre.

»Verden, vi ser i forhold til højre-venstre, forandrer sig, i takt med at vi bevæger os,« påpeger hun.

Personen foran os står måske først til venstre, men hvis vi flytter os bare et enkelt skridt til siden, står hun pludselig til højre.

Det er én af grundene til, at det er mere vanskeligt at skelne mellem højre og venstre end op og ned.

Uret på venstre, vielsesringen på højre

En anden grund til forvirringen er ifølge Helene Hjelmervik, at vi er symmetriske organismer i en højre-venstre dimension. Det vil sige: Vi er ens på højre og venstre side.

»Én af de første, som forskede i højre-venstre forvirring, sagde, at 'kun en asymmetrisk organisme er i stand til at skelne højre fra venstre',« fortæller Helene Hjelmervik.

Hun forklarer, at vi derfor har strategier til at huske, hvad der henholdsvis er højre og venstre – uret er på venstre håndled, og vi skriver måske med højre hånd. Vi skaber en asymmetri i det symmetriske for at gøre det lettere for os selv.

Til sammenligning er vi ikke symmetriske i foran og bagved-dimension:

»Derfor er det lettere at sige, om noget er foran eller bagved.«

Højre/venstre kræver meget af os

Når vi prøver at skelne mellem højre og venstre, foregår der mange ting i hjernen på samme tid.

For det første kræver manøvren sprog: Vi skal finde det rigtige ord, venstre eller højre.

Hukommelsen skal også på banen: Vi skal huske, hvilken side , der er venstre, og hvilken er højre. Dette stiller krav til den såkaldte spatiale - eller rumlige - forståelse. Vi skal forstå, om ting rundt omkring os befinder sig på venstre eller på højre side.

Alt dette sker i et område i hjernen, som kaldes angular gyrus, og som befinder sig i isselappen (også kaldet parietallappen), der er et område af storehjernen.

Hjernen deles ind i fire områder. Når vi skal forholde os til højre og venstre, sker der først og fremmest ting i isselappen (markeret i turkis). (Illustration: Halvard Hiis/CC BY SA 3.0)

Problemer i isselappen skaber problemer med fingrene

I et ældre studie fra 1995 fandt amerikanske forskere noget af det samme som de norske, nemlig at denne del af hjernen tydeligvis er involveret, når vi prøver at skelne mellem højre og venstre.

De opdagede, at personer, som fik skader i akkurat dette område i hjernen, fik problemer med især fire ting:

1. De mistede evnen til at navngive eller skelne mellem forskellige fingre
2. De mistede evnen til at skrive
3. De fik problemer med at løse selv meget enkle regnestykker
4. De fik problemer med at skelne mellem højre og venstre

Sygdommen kaldes Gerstmann Syndrom, og det er en meget sjælden neurologisk tilstand.

Kvinder har oftere større problemer med højre og venstre

Tidligere forskning har vist, at kvinder er dårligere til at skelne mellem højre og venstre. Flere forskere har forsøgt at afdække hvorfor.

»Der findes en hypotese om, at kvinder har mere symmetriske hjerner. Det vil sige, at kvinder bruger begge hjernehalvdele, når de løser forskellige opgaver, sammenlignet med mænd,« fortæller Helene Hjelmervik.

Hjelmervik og hendes kolleger spekulerede på, om det var årsagen til, at kvinderne angiveligt har større problemer med højre og venstre.

Derfor testede de 16 kvinder og 15 mænd. De blev alle vist billeder af pegende hænder, som roterede eller ikke roterede, mens de lå i en fMRI-maskine, som tog billeder af deres hjerneaktivitet.

Derefter blev de bedt om at sige, om der var tale om en højrehånd eller en venstrehånd.

Men forskerne fandt intet, som understøttede denne teori.

»Vi fandt derimod, at kvinder involverer frontallappen mere, når de skal identificere henholdvis højre og venstre,« fortæller Helene Hjelmervik.

Hvorfor det er sådan, ved forskerne endnu ikke.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.