Hvorfor bliver læberne tørre, og hvordan kan det undgås?
En af synderne er lige om hjørnet: Nemlig enzymerne i vores eget spyt.

Forstå, hvorfor læberne bliver tørre, og få videnskabens råd til at forebygge og behandle. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Forstå, hvorfor læberne bliver tørre, og få videnskabens råd til at forebygge og behandle. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Det svider, strammer og gør ondt, så du slikker dig lige om læberne for en hurtig lindring.

Men det er lidt ligesom at tisse i bukserne for at få varmen, for kort tid efter står du igen med samme problem bare værre.

Det skyldes, underligt nok, at en af læbefugtens fjender er vores eget spyt, forklarer forskerne, vi har spurgt, i denne episode af Videnskab.dk’s YouTube-serie Skønhedslaboratoriet.

Episoden handler nemlig om et meget almindeligt og harmløst, men dog irriterende, problem:

Tørre og sprukne læber.

Spyt-enzymer skader fedtbarrieren

Grunden til, at spyttet ikke fugter, men tværtimod affugter læberne, er, at det indeholder fordøjelsesenzymer.

Skønhed og kemi på YouTube

Skønhedslaboratoriet er Videnskab.dk's YouTube-kanal om skønhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Disse enzymer er med til at nedbryde det naturlige fedtlag, som dannes udenpå læberne for at holde på fugten.

Hvis fedtlaget beskadiges, kan læbefugten lettere fordampe og give udtørring, selv hvis du ellers er velhydreret, og læberne efterlades stramme, ømme og skællende.

Brug læbepomade og solfaktor

Noget andet, der også medvirker til at tørre læberne ud, er Solens stråler  som generelt virker udtørrende på huden  og koldt vejr, hvor luftfugtigheden ofte er lav.

Du kan beskytte læberne mod vejret ved at bruge en læbepomade med solfaktor på skiferie, sommerferie, eller når læberne ellers er meget udsat for sol for at beskytte mod UV-strålerne.

Læbepomade er samtidig et godt værn mod koldt vejr, fordi det fungerer lidt ligesom læbernes naturlige fedtlag og på den måde kan assistere med at holde på fugten.

Kan ikke blive fysisk afhængig af læbepomade

Et rygte siger, at man skal holde igen med læbepomaden, for ellers bliver man afhængig. 

Men ifølge forskerne tyder intet på, at et stort læbepomadeforbrug gør læberne ude af stand til selv at opretholde fugtbalancen.

Der kan dog være en idé i at holde sig til et moderat forbrug for ikke at irritere læbehuden unødvendigt og for at undgå parfumeallergi, som kan opstå, når huden udsættes for parfume - såfremt læbepomaden skulle ske at indeholde parfume.

Bliv klogere på mekanismen bag tørre læber, læbepomaders ingredienser og meget mere i ved at se med i videoen, som bygger på viden fra Michael Heidenheim, der er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, Peter Jensen, der er ph.d. ved Hud- og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, og Jonas Olsen, der er læge og ph.d.-studerende ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker