Hvordan sikrer vi, at medicinalfirmaernes penge ikke styrer forskningen?
KOMMENTAR: Uden penge, ingen forskning. Og de offentlige midler kan langt fra dække behovet. Så hvordan sikrer man forskningsfriheden og armslængde mellem forskere og firmaer?
interessekonflikt_big pharma_medicinalindustrien_medicinalfirmaer_covid-19_remdesivir_jens lundgren

Jens Lundgren svarer i denne kommentar på de kritiske kommentarer, han har mødt, i forbindelse med sine udtalelser om remdesivir mod COVID-19. (Foto: Shutterstock/Forskerzonen)

Jens Lundgren svarer i denne kommentar på de kritiske kommentarer, han har mødt, i forbindelse med sine udtalelser om remdesivir mod COVID-19. (Foto: Shutterstock/Forskerzonen)

At være så langt fremme i det offentlige rum, som jeg har været de sidste tre måneder, har været en god oplevelse.

Jeg føler, at jeg har kunnet bidrage til folkeoplysningen om COVID-19. Der har været et stort behov for indsigt og analyser fra eksperter som blandt andet mig.

Men der er kommet flere kritiske bemærkninger i det offentlige rum om min forskning vedrørende COVID-19 og mine udtalelser herom.

Den kritik vil jeg gerne adressere i denne kommentar.

Serie: Corona-ugen, der gik

Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen.

I disse uger er han og en række nationale og globale samarbejdspartnere i gang med at undersøge, hvorvidt remdesivir kan bruges i behandlingen af COVID-19.

Hver uge giver han en status på corona-ugen, der gik, hvor han inddrager både nationale og internationale perspektiver.

Læs forrige artikel: Coronatest: Praktiserende læger bør spille en langt større rolle.

Se alle Jens Lundgrens' artikler her

Vigtigt ikke at bidrage til indirekte markedsføring

Den faglige kritik har især gået på min håndtering af kommunikationen fra det studie, min forskningsgruppe har været involveret i.

Her viser de foreløbige resultater, at et præparat, remdesivir, har en positiv effekt blandt patienter indlagt med COVID-19, hvilket jeg blandt andet har skrevet om i denne Forskerzonen-kommentar.  

Præparatet er ikke markedsført, og i en sådan situation skal jeg som læge og forsker være særdeles agtpågivende overfor, om mine udtalelser kan opfattes som indirekte markedsføring af præparatet.

Det har jeg været helt bevidst om, og andre må vurdere, om det er lykkedes i tilstrækkeligt omfang.

Hvis man ikke mener, det er lykkedes, og at jeg altså har givet præparatet ’for meget medvind’, vil man måske tænke, at jeg har en personlig vinding ved at udtale mig, som jeg har gjort.

Hvad får jeg ud af at gøre, som jeg har gjort?

Det korte svar er, at jeg ikke får penge af remdesivir-producenten – hverken til remdesivir-studiet, som er offentligt finansieret, eller personligt.

Det længere svar kommer her og handler om, hvordan man sikrer, at der er en vis armslængde mellem medicinalfirmaerne og forskerne i forbindelse med udviklingen af lægemidler.

Medicinalfirmaer har givet penge til vores HIV-studier

Min forskningsgruppe, CHIP på Rigshospitalet, har siden 1990’erne forsket i HIV-medicin og udført mange store studier, der dels har afsløret uventede fordele ved at bruge medicinen, men også bivirkninger, som kan skade patienterne.

Mellem år 2000 og 2016 var jeg global leder på HIV-studiet D:A:D, som har generet mere end 80 artikler om bivirkninger.

D:A:D-studiet, og dets efterfølger RESPOND har blandt andet modtaget penge fra de medicinalfirmaer, som har udviklet de præparater, studiet undersøgte, herunder ViiV, Gilead, Merck og Abbott og flere andre.

Dette er deklareret i de videnskabelige artikler – det uddyber jeg nedenfor.

Sætter vi ræven til at vogte høns?

For dem, der ikke kender til højt profilerede og omkostningstunge multinationale studier, som der her er tale om, kan det måske virke mærkeligt, at vi accepterede og stadigt accepterer at få midler fra medicinalfirmaer.

Er det ikke det samme som at bede katten om at våge over musen – eller sætte ræven til at vogte høns?

Mit svar herpå er: Jo, til dels. Det ville være bedre – og nemmere – hvis det udelukkende var offentlige midler, der finansierede sådanne studier, for så ville spørgsmålet slet ikke blive rejst.

Til gengæld er holdningen blandt de internationale offentlige fonde og institutioner, der i givet fald skulle betale for studierne, at de mener, at medicinalfirmaerne skal betale den aktivitet, fordi det er deres præparater, som de tjener penge på.

Og så er vi tilbage ved enten at opgive at lave studierne eller også finde en løsning, der adresserer problemet med potentielle interessekonflikter.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Løsning: En bred styregruppe og frihed til forskerne

Løsningen har taget lang tid at udvikle til noget, der fungerer gnidningsfrit. Heldigvis tog Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) allerede tilbage i 1999 initiativ til at adressere problemet. 

Løsningen var, at der blev nedsat en styregruppe med repræsentation fra myndigheder, firmaer, patientforeninger og så forskerne, der udførte studiet.

Et knæsat princip gennem årene har helt gennemgående været, at vi forskere har frihed til at forske i de emner, som, vi mente, var relevante indenfor rammen af bivirkning (hvis bivirkningerne er større end de potentielle helbredsfordele, giver det sjældent mening at forske videre), og at vi havde frihed til at fortolke og publicere resultater på det tidspunkt, vi mente, det var rigtigt.

Desuden har vi frihed til at hente penge ind fra andre instanser, i det omfang, vi mener, det er relevant. For at håndtere disse processer er der også nedsat en styregruppe for selve studiet, hvor en bred vifte at erfarne forskere fra de bidragende lande er repræsenteret.

Bivirkninger kommer frem i lyset

Det har været en løsning, som har fungeret godt. Det kan blandt andet illustreres ved, at vi har publiceret mange artikler, der viser mange af de bivirkningsproblemer, som forskellige former for HIV-medicin har.

Som eksempelvis blodpropper i hjertet, sukkersyge, skade på nyrerne, etc. (se her, her, her, her og her).

Det er vigtige resultater, der kunne omsættes i den kliniske hverdag til hjælp for den behandlende læge. Resultaterne er i dag indbygget i de internationale retningslinjer for, hvordan man bedst behandler HIV-patienter.

Hvis vi forskere var ’i lommen’ på medicinalfirmaerne, ville den slags resultater ikke nødvendigvis se dagens lys.

Medicinalfirmaernes penge bidrager til vigtige resultater

Som det ofte sker, avler succes mere arbejde.

Derfor gik vi i 2007-2009 ind i at forbedre tilgangen til testning for HIV gennem den konstruktion, der indtil for nyligt hed ’HIV in Europe’, men som nu har skiftet navn til EuroTEST, fordi fokus er udvidet til også at indbefatte andre kønssygdomme, smitsom leverbetændelse og tuberkulose.

EuroTEST er ligeledes støttet af medicinalfirmaer, men også af Europa-Kommissionen, og de interessekonflikter, der måtte opstå, håndteres på samme måde som beskrevet ovenfor (en styregruppe med repræsentation fra myndigheder, patientforeninger og forskerne).

PARTNER-studiet blev startet i 2010 og har vist, at personer med HIV ikke er smitsomme, når de kommer i effektiv behandling – et vigtigt resultat for, hvordan personer med HIV kan leve deres liv.

Studiet blev primært støttet af National Institute of Health Research UK (en offentlig forskningsfond), af medicinalfirmaerne ViiV og Gilead samt danske private fonde. 

Igen samme principper for håndtering af interessekonflikter som beskrevet ovenfor.

Vi får flest midler fra de offentlige fonde

Men laver CHIP ikke andet end forskning støttet af medicinalfirmaer? Jo, faktisk kommer hovedparten af vores midler fra offentlige fonde.

Vi har været privilegerede af at have et samarbejde med University of Minnesota med professor Jim Neaton som leder samt med det amerikanske National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), der startede tilbage i 1997.  

Igennem det arbejde er det lykkedes at udføre en række store internationale forsøg med henblik på at afklare den bedste strategi for brug af HIV-medicin (se f.eks. her, her og her).

Siden 2009 har influenza og andre luftvejsvirus været på dagsordenen, og hvad angår 2020, har der stået COVID-19 på det hele.

Europa-Kommission har støttet CHIP siden 1990 og gør det fortsat. HIV-studier som EuroSIDA har været en af CHIP’s grundsten, efter det blev igangsat i 1994, og det fungerer stadig fantastisk med en stor publikationsrate

Nogle af studierne er finansieret af medicinalfirmaer, som er pålagt undersøgelser af Det Europæiske Lægemiddelagentur i forbindelse med markedsføring af produkter med henblik på at belyse specifikke problemstillinger, og som EuroSIDA-studiet så har adresseret. 

Igen samme principper for håndtering af interessekonflikter som beskrevet ovenfor.

Endelig har vi siden 2015 modtaget et stort beløb fra Danmarks Grundforskningsfond og andre almene forskningsfonde i mindre omfang.

Bevillingen er givet, således at vi kunne iværksætte et ambitiøst projekt med henblik på at udvikle kunstig intelligens-løsninger indenfor det medicinske område

Ingen personlig gevinst

Har jeg personligt ikke modtaget penge af medicinalfirmaer?

Jeg holder en række foredrag og medvirker i podcasts og webinars. Det sker i min fritid, og det får jeg sjældent et honorar for. Alle, som har hørt mig tale i sådanne fora, vil give mig ret i, at jeg aldrig snakker om et bestemt firmas præparater.

Derimod videregiver jeg mine erfaringer og viden, ud fra den forskning vi laver og mine egne kliniske erfaringer.

Har jeg altid husket at deklarere, at min forskningsgruppe får midler fra medicinalfirmaer, og at jeg selv sjældent honorar for indlæg?

Ja, det, mener jeg, er sket. Men der er givetvist nogle, der kan finde situationer, hvor det ikke er sket. Og så er det jo en fejl og ikke en bevidst tilsigtet forglemmelse.

At det ikke er en bevidst forglemmelse kan illustreres ved, at der i vores videnskabelige artikler altid er deklareret, hvor midlerne til studiets udførelse stammer fra.

Derfor udtaler jeg mig om remdesivir-studiet

Var jeg støttet af producenten af det stof, som vi undersøgte effekten for i forbindelse med COVID-19?

Nej. Faktisk har jeg adskillige gange været kritisk overfor producentens ageren. Jeg har holdt mig langt væk fra alle kontakter fra firmaerne.

At jeg udtalte mig så bredt om remdesivir-studiet – blandt andet i Forskerzonen-kommentaren ’Professor: Hvor god en kur er remdesivir?’, var der flere grunde til:

1) Studiet blev betalt af NIAID, som hører under det amerikanske sundhedsministerium, og af den danske regering. Producentens rolle var udelukkende at donere medicinen til studiet, og håndteringen heraf blev foretaget via NIAID.

2) Netop fordi studiet blev betalt af offentlige midler, vurderede jeg, at det var vigtigt åbent at fortælle om studiets udførelse og resultater.

3) Undervejs i studiets udførelse, og før resultaterne forelå, udtalte flere – også lægemiddelmyndigheder i ind- og udland – offentligt deres interesse for studiet og den medicin, der blev undersøgt. Det gav en vis opbakning til, at jeg også udtalte mig.

4) Verden stod og står fortsat midt i en pandemi med en ukendt virus, og rettidig videndeling er vigtigere end nogensinde.

Jeg håber, at jeg med dette skriv dels kan skabe klarhed over, hvad CHIP egentlig laver, hvordan vores ’forretnings-model’ er opbygget, og hvor vi får vores midler fra.

Det kan være godt og nødvendigt skabe mere transparens og undgå, at der udvikler sig rygtedannelser og mistolkninger.

Jeg håber, dette skriv hjælper. Ellers stiller jeg altid gerne op til dialog.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.