Hvordan kan man headbange uden at få ondt i nakken?
Én af Videnskab.dk’s læsere vil gerne vide, hvordan man slipper for smerterne efter en omgang headbanging.
asphyyx band headbang

Death metalbandet Asphyx ryster lokkerne til en koncert i London i 2007. (Foto: Hervegirod/WikiCommons)

Death metalbandet Asphyx ryster lokkerne til en koncert i London i 2007. (Foto: Hervegirod/WikiCommons)

Er man til en koncert, hvor der står enten hård rock eller heavy metal på plakaten, kan man være ganske sikker på én ting:

Oppe ved scenen vil der være en flok mennesker– ofte med langt hår – som kaster deres lokker frem og tilbage i takt til den hårdtslående musik. 

Det er dog ikke helt uden mén, har én af Videnskab.dk’s læsere bemærket:

»I kender det måske nok. I tager til en metalkoncert for at nyde en god omgang heavy metal, og til koncerten bliver man grebet af stemningen, og ens hoved begynder at rotere i en sådan grad, at der er tale om scenen fra Eksorcisten. Dagen efter vågner man med alskens tømmermænd og pinsler i nakken, der svarer til en rejse igennem helvede,« skriver Simon Jensen i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:

»Mit spørgsmål til jer er følgende: Hvordan kan man headbange og undgå at få ondt i nakken? For jeg har efterhånden prøvet alt lige fra grødomslag til ofringer til djævelen ved midnatstid.«

Headbangingens historie


Headbangings historie begyndte tilbage i 1968 ved en koncert med Led Zeppelin i Boston. På den forreste række var der en gruppe entusiastiske publikummer, som bankede deres hoveder ned i scenekanten i takt til musikken.

Termen ’headbanger’ var født.

Headbangingen udviklede sig senere til at blive en voldsom og rytmisk bevægelse af hovedet synkront til musikken – mest heavy metal og hård rock.

Det var dog ikke kun forbeholdt koncertgængere, men kunne også ses i populærkulturen. I filmen Wayne’s World fra 1992 er der en scene, hvor Wayne og hans venner sidder i en bil og lytter til Queen’s Bohemian Rhapsody, mens de headbanger.

Du kan se klippet i bunden af artiklen. Det starter ved 1 minut og 47 sekunder.

Kilde: British Medical Journal

Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe Simon, så han i fremtiden kan få mindsket sine pinsler i nakkeregionen og slippe for at koge grød og ofre alskens sager.

Derfor har vi ringet til to forskere i kiropraktik og klinisk biomekanik, for at få nogle bud på, hvad Simon og andre personer, der ynder at kaste rundt med nakketøjet, kan gøre.

Det er ikke farligt at headbange

Inden vi kaster os over forskellige bud på, hvordan man kan headbange uden at få ondt i nakken, skal vi lige have slået én ting fast.

For selvom det kan se en anelse voldsomt ud, når store mænd og spinkle kvinder kaster deres nakker frem og tilbage med enorm kraft – ja, så er det ikke farligt, fastslår Jan Hartvigsen, der er professor i kiropraktik ved Syddansk Universitet.

»Headbanging er en lidt ekstrem brug af nakken, og jeg er helt sikker på, at det er noget, man kan få både ondt i nakken og hovedpine af. Men det er ikke det samme som at sige, at det er farligt. Så kan man ødelægge nakken? Nej det kan man ikke,« siger Jan Hartvigsen.

Der er derfor ikke grund til at tro, at headbanging er en farlig beskæftigelse, fortæller Jan Hartvigsen.

»Jeg læst videnskabelige artikler, hvor nogen hævder at have fået piskesmæld af at headbange, men det kan ikke passe. Når man får et piskesmæld, bliver nakken påført et traume ude fra, og den kraft kan man ikke kontrollere. Headbanging er en relativt kontrolleret bevægelse - selvom det måske ikke ser sådan ud. Derfor er smerterne nogle, der går over sammen med de tømmermænd, man sikkert også har,« forklarer han.

Høreskader er et større problem

Han bliver bakket op af John David Cassidy, der er professor i klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

»Det er formentlig muligt at forstrække en muskel, hvis man gør det over længere tid. Men det er nok meget usandsynligt, at man kan få en hjerneskade. Så skal det være, fordi man er uheldig. Men jeg har ærlig talt aldrig hørt om nogle studier eller lignende på det her område,« siger John David Cassidy. Han fortsætter:

»Vi ved dog, at høreskader kan forekomme, hvis man tager til koncerter, hvor lyden kan nå helt op på 120 decibel. Så høreskader er nok højere oppe på listen end nakkeproblemer på grund af headbanging,« vurderer han.

Muskelfibre bliver strukket og revet over

Det er altså ganske ufarligt at headbange, men det på trods kan det gøre så dødhamrende ondt dagen derpå. Og hvorfor er det egentlig sådan?

Headbanging kan give ondt i ryggen


Det er ikke kun musklerne lokaliseret i nakken, der kan gøre ondt efter en god omgang headbanging.

Det kan også gøre ondt helt ned til midten på ryggen. Det skyldes ifølge Jan Hartvigsen, at vi har nogle muskler, som hæfter på kraniet og helt ned til midten af ryggen, og disse muskler bruger vi også, når vi headbanger.

Kilde: Jan Hartvigsen

Jan Hartvigsen fortæller, at når vi bruger vores muskler på en måde, som er uvant – eksempelvis ved kraftfulde bevægelser – så bliver musklerne revet over. Dette kan også ske, hvis man udfolder sig med en gang hårdt havearbejde, hvor nogle muskelgrupper, vi ikke normalt bruger, kommer i brug.

Når muskelfibre bliver revet over, vil de automatisk reparere sig selv igen, og det er denne proces, der gør ondt. Til gengæld er det den måde, man får stærkere muskler på.

Frivægte og træningselastikker kan mindske smerter

Derfor er Jan Hartvigsen også helt overbevist om, at man kan træne sig op til at blive en ret god headbanger uden bagefter at få for mange smertende muskler. Men man skal ikke gøre det ved at sætte en gang speed metal på anlægget og give den gas i stuen tre gange om ugen.

Træningsøvelser til nakke og skulder


Hos Videncenter for Arbejdsmiljø arbejder de ikke just i headbanging, men de har som en del af et forskningsprojekt produceret en række videoer, hvor man med en almindelig træningselastik nemt kan styrke sine muskler i skulder/nakke-regionen.

Jan Hartvigsen skriver i en mail, at disse øvelser sagtens kan bruges, hvis man skal ud at headbange i den nærmere fremtid. Du kan se alle videoerne lige her.

Hvis du derimod ikke har tid til at træne dine nakkemusklerne op til en omgang headbanging, kan du tage toppen af smerterne ved at strække ud efter dagens strabadser foran scenen.

Du kan finde idéer til udstrækningsøvelser lige her.

»Jeg vil ikke anbefale at headbange så tit, for det vil være en lidt mærkelig måde at træne på. Men man kan sagtens træne sig op til det. Man kan træne de muskler, der sidder i skulder- og nakkeregionen. Det kan man eksempelvis gøre med træningselastikker eller frivægte,« siger han.

Du kan i faktaboksen se idéer til øvelser, som kan styrke musklerne i nakke- og skulderregionen.

Vi siger tusind tak til Simon Jensen for det gode spørgsmål og tak til Jan Hartvigsen for at komme med et bud på, hvordan Simon og andre kan undgå pinsler i nakkeregionen efter en hæsblæsende koncert.

Som tak for spørgsmålet sender vi selvfølgelig fluks en Videnskab.dk t-shirt af sted – den kan sikkert også bruges til at headbange i.

Hvis du sidder med et spørgsmål, som du gerne vil have en videnskabelig forklaring på, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker