Hvordan har hovedet det efter stress? Dansk studie kaster lys over kognitive senfølger
Patienter, der havde stress for fire år siden, klarer sig bedre, men arbejdshukommelsen halter, og de føler sig ramte.
Stres på jobbet

Et lille studie antyder, at folk, der tidligere har været ramt af stress, oplever deres symptomer som voldsommere, end hvad man kan måle i deres hjerner (Foto: Shutterstock)

Et lille studie antyder, at folk, der tidligere har været ramt af stress, oplever deres symptomer som voldsommere, end hvad man kan måle i deres hjerner (Foto: Shutterstock)

Selvom stress er en folkesygdom, som hvert år rammer tusindvis af danskere, er det sjældent, at vi hører om de kognitive senfølger ved stress. Det laver et nyt studie om på. 

Studiet har undersøgt patienter, som for fire år siden søgte behandling for langvarig arbejdsrelateret stress. De har fået testet deres hjerners færdigheder fire år efter at være blevet henvist til behandling.

»Når stressede henvises, klager de ofte over kognitive vanskeligheder, såsom problemer med at huske eller at koncentrere sig, men vi ved ikke ret meget om, hvordan det går dem på længere sigt i forhold til de her klager,« siger Vita Ligaya Dalgaard, adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag det nye studie. 

Stressforskerne, Videnskab.dk har talt med, kender ikke til andre studier, der har fulgt op på tidligere stresspatienter med neurologiske tests så mange år efter deres sygdom. 

Hvordan har stressede det efter fire år?

Patienterne, der gik i behandling for stress for fire år siden, klarer sig i dag på visse parametre godt, viser studiet, hvor forskerne både har undersøgt patienternes kognitive funktioner og brugt registerdata til at tjekke deres arbejdsmarkedstilknytning.

Registerdata afslører, at størstedelen er tilbage på arbejdsmarkedet.

Desuden klarer de sig lige så godt som studiets raske kontrolgruppe i alle på nær en af de neuropsykologiske tests, som blandt andet gik ud på at løse en kompliceret regneopgave og at huske ansigter.

De tidligere stressramte scorer dårligere end kontrolgruppen i forhold til arbejdshukommelse, som bruges til at fastholde og håndtere information, der er nødvendig, når man for eksempel skal koncentrere sig om at læse. Den målte forskel er dog lille. 

Kognitive symptomer kan opleves som voldsomme

Når folk går til lægen med stress, kan de kognitive symptomer føles så voldsomme, at folk tror, de har fået demens.

Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvor længe de voldsomme stress-symptomer varer ved, og her udgør det nye studie et vigtigt bidrag.

Det mener stressforsker Nanna Hurwitz Eller, som har læst det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet 'Stress: The International Journal on the Biology of Stress', for Videnskab.dk:

»Jeg synes, det er et meget grundigt og fint studie. Det er ærgerligt, at der ikke er flere mennesker med, men sådan er det tit med opfølgningsstudier,« siger overlæge på Bispebjerg Hospital Nanna Hurwitz Eller, der forsker i psykosocialt arbejdsmiljø og stress. 

I det oprindelige forsøg, som det nye studie følger op på, deltog 60 patienter og 60 kontrolpersoner.

I det nye studie deltog kun 38 af de oprindelige patienter og 35 fra kontrolgruppen. 

Derfor er resultaterne ikke er repræsentative for hele befolkningen, understreger Vita Ligaya Dalgaard.

Bag om studiet

Studiet følger op på tidligere stresspatienter, der blev henvist til udredning eller behandling for arbejdsrelateret stress for fire år siden.

Deres kognitive funktioner er blevet testet indenfor domænerne indlæring, forarbejdningshastighed og hukommelse. 

Der blev også lavet opfølgning på patienterne, et år efter behandlingen begyndte, og her var de allerede kommet sig meget. 

Oprindeligt deltog 60 patienter og 60 kontrolpersoner, som var matchet ud fra køn, alder og uddannelseslængde.

I det nye studie deltog 38 af de oprindelige patienter og 35 fra kontrolgruppen.

Oprindeligt udførte man også flere neuropsykologiske tests, hvor man i den nye undersøgelse kun har testet de områder, som tidligere har givet udslag. 

Undersøgelsen er lavet af forskere fra afdelingen for Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Herning, hvor patienterne har været i behandling.

Kilde: Vita Ligaya Dalgaard

Tidligere stressramte føler sig ikke raske

Efter fire år klarede patienterne sig ret godt på det kognitive område. Derfor kan man forledes til at tro, at de også selv føler, at de har det godt i dag.

Spørgeskemaerne, hvor der er blevet spurgt ind til, om patienterne selv føler sig raske, fortæller dog en anden historie.

»Det, der er meget interessant, er, at mange føler, at de ikke er kommet sig,« lyder det fra Vita Ligaya Dalgaard.

I den subjektive spørgeskemaundersøgelse har 26 personer, svarende til 63 procent, svaret, at de enten slet ikke eller kun delvist er kommet sig efter sygemeldingen. 

»63 procent er rigtig mange, synes jeg,« siger Vita Ligaya Dalgaard.

»Jeg mener, det er noget, arbejdsgivere bør være opmærksomme på, for selvom de stressede kommer tilbage på nogenlunde samme arbejdsniveau som før stressepisoden, kunne resultaterne godt tyde på, at mange stadig oplever, at de har nogle udfordringer, mens andre ser ud til at være kommet sig fuldt ud,« uddyber Vita Ligaya Dalgaard.

De, der i spørgeskemaet har svaret, at de ikke var kommet sig efter stressepisoden, har fået mulighed for at uddybe deres svar i et kommentarfelt.

Det afslører, at de tidligere patienter oplever træthed, at mangle overskud i sociale sammenhænge, søvnproblemer og et behov for at trække sig socialt.

Hjernen vs. følelserne

Man kan spørge sig selv, hvorfor der er så stor forskel på hjernen og følelserne. 

Hvorfor viser målinger af hjernen, at patienterne klarer rimelig godt, når de selv føler, at de stadig kæmper med følgevirkninger i dagligdagen?

En mulig forklaring kunne være, at folk efter deres stress-episode har fastholdt et syn på sig selv som en stresset person, selvom symptomerne måske er i tilbagegang. 

Det mener Vita Ligaya Dalgaard dog ikke er tilfældet her:

»Det kan selvfølgelig ikke afvises, men det ser ud, som om de tidligere patienter rapporterer betydeligt flere kognitive udfordringer, søvnproblemer og i højere grad oplever tilværelsen som stressende sammenlignet med kontrolgruppen. Den forskel, tror jeg ikke alene, hviler på, at folk bare tror, de er mere stressede,« siger hun.

Det er velkendt, at neuropsykologiske tests ikke altid stemmer overens med de subjektive tests spørgeskemaer. 

»Men man skal være opmærksom på, at selv mindre reduktioner i kognitive funktioner godt kan virke generende i hverdagen. Budskabet er, at det tager noget tid at komme sig, og jeg læser ud af folks kommentarer, at nogle fortsat kan have brug for, at der er gode muligheder for at restituere i hverdagen – både på arbejdet og i fritiden,« forklarer Vita Ligaya Dalgaard.

Hverdagen er en kompleks opgave for hjernen

Det er ikke ualmindeligt, at stressede, når de selv beskriver deres symptomer, scorer meget dårligere end det, man objektivt finder i de neuropsykologiske tests, fortæller Nanna Hurwitz Eller.

»Det kan muligvis have noget at gøre med, at forsøgspersonerne har oplevet, at de ikke har fungeret så godt, og derfor bliver mere opmærksomme på, når de laver en fejl. Andre, der laver tilsvarende fejl, har måske lettere ved at feje det til side, hvis de ikke har prøvet at være ramte,« fortsætter hun. 

Samtidig er det muligt, at kognitive udfordringer opleves mere problematiske i hverdagen, når de tidligere stresspatienter skal gøre mange ting samtidig, end når de sidder som forsøgspersoner foran en computer og kun skal løse én opgave.

»Det kan være, at man i hverdagen oplever forskellige problemstillinger, som kognitive tests ikke fanger. Testene måler noget meget specifikt, som handler om at huske, men det at leve i en dagligdag er meget mere komplekst, end det man skal huske og bearbejde i den konkrete testsituation,« siger Nanna Hurwitz Eller.

»Man hører tit, at tidligere stresspatienter siger, de godt kan udføre selv krævende opgaver, så længe de ikke skal have for mange bolde i luften samtidig,« fortsætter hun.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.