Hvordan en hund fanger en frisbee
Forskere har vist, at en hund fanger en frisbee på samme måde som en baseball-spiller griber en bold. Det er en helt simpel strategi, hvor hjernen undgår at skulle lave avanceret analytisk arbejde. Det viser, at hjernen ikke fungerer som en fjern forsker, men nærmere som en håndværker, der arbejder bedst, når han har fingrene i virkeligheden.

Hvordan kan en Labrador fange en frisbee? (Foto: Shutterstock)

Hvordan kan en Labrador fange en frisbee? (Foto: Shutterstock)

Hvordan ved du, hvor du skal løbe hen, for at gribe en bold? Går du analytisk til værks ved at opstille en ligning for boldens ballistiske bane, hvor du tager højde for dit perspektiv og indregner vindmodstand/retning? Eller bruger du andre strategier?

Det spørgsmål har forskeren McBeath og kolleger brugt en hel karriere på at undersøge. En af deres nyere artikler, How Dogs can Navigate to Catch Frisbees, er ganske munter læsning, selvom selve artiklen er ganske seriøs. Forskerne har kastet frisbees til hunde med kameraer monteret på ryggen!

Løser ikke ligninger

De lavede eksperimenterne med en springer spaniel (Romeo) og en border collie (Lilly) som ifølge forskerne var ”experienced in catching frisbees”. Der er flere ting som taler imod, at hundene kan regne ud, hvor frisbeen flyver hen. For det første virker det ganske enkelt urealistisk, at hunde (eller mennesker) kan regne med aerodynamik mm. på få sekunder. For det andet så man, at Romeo og Lilly ikke løb i en lige bane hen til gribepunktet, men i stedet i en kurvet bane. For det tredie løb de ikke direkte hen til gribepunktet og stillede sig dér, men i stedet holdt de sig konstant i en jævn bevægelse.

En simpel og effektiv strategi

Ved at analysere videoerne fra rygkameraerne, viser det sig, at hundene bruger en langt simplere strategi. De løber den vej, der gør, at frisbeen bevæger sig i en lige linje i deres synsfelt uden at den ændrer hastighed. Med denne strategi når de automatisk hen til frisbeen, uanset vindforhold og andre påvirkninger! Forskerne kunne forklare (forudsige) mere end 95 % af hundenes løbebane og hastighed udelukkende ud fra dette ene princip.

I stedet for en avanceret 3D model af verden, skal de simpelthen bare se på verden som et 2D billede og få bolden til at bevæge sig jævnt i en lige linje. Det er en god strategi fordi den giver næsten perfekt resultat hver gang. Og det er en nem strategi fordi man hverken skal vurdere afstanden til frisbeen, dens hastighed eller dens faktiske størrelse.

… og det gælder ikke kun hunde. Faktisk blev eksperimentet første gang publiceret med baseball-spillere i 1995, hvor samme forskergruppe viste, at mennesker bruger samme simple strategi. Disse eksperimenter er siden blevet gentaget mange gange med samme overordnede resultat.

Hjernen er vild med no-brainers

Eksperimenterne med frisbee og baseball viser på en simpel måde en større sandhed om hjernen: hjernen er vild med no-brainers! Den foretrækker ”uintelligente” løsninger, hvor den skal lave mindst muligt analyserende arbejde.

Vi tænker ofte på hjernen som en mægtig videnskabsmand der afkoblet fra omverdenen analyserer sig frem til løsningerne først og så eksekverer dem efter en plan. Men det er en myte. Det ville tage al for lang tid og være alt for krævende – vi ville ikke nå at gribe bolden eller fange frisbeen.

Det er mere rigtigt at sige, at hjernen er fundamentalt afhængig af konstant at kunne agere i omverdenen, fordi den så kan bruge simple strategier, hvor løsningen opstår hen ad vejen. Hundene og baseball-spillere er afhængige af, at kunne holde øjnene på bolden og at kunne løbe - og det bringer dem automatisk hen til bolden/frisbeen. I stedet for en fjern forsker er hjernen altså snarere som en dygtig håndværker, der løser problemerne bedst, mens han kan manipulere tingene med hænderne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk