Hvor på kroppen føler vi mest fysisk smerte?
Hvorfor gør det mere ondt at få skoldhed kaffe på tungen end på armen? Smerteforsker forklarer, hvorfor smerte kan føles så forskelligt alt efter hvor på kroppen, det rammer.
kaffe smerte smertereceptorer ondt nerver hjernen

Av! Kaffe kan være ret smertefuldt, hvis du ikke lader det køle lidt af. Men hvorfor gør det mere ondt, når du får det på tungen sammenlignet med armen? (Foto: Shutterstock)

Av! Kaffe kan være ret smertefuldt, hvis du ikke lader det køle lidt af. Men hvorfor gør det mere ondt, når du får det på tungen sammenlignet med armen? (Foto: Shutterstock)

Steen - en af vores læsere - har undret sig over, hvorfor vi oplever smerte forskelligt på kroppen, og særligt hvorfor kaffe og te kan være i stand til at brænde én på tungen, mens det ikke gør nært så ondt, hvis det kommer på ens arm.

Til at besvare spørgsmålet har Videnskab.dk taget fat i Lars Arendt-Nielsen, der er professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet og forsker i smerte.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Han påpeger, at forskellen i oplevelsen af smerterne i forbindelse med kaffen og huden skyldes to forskellige ting. Den første drejer sig om antallet af smertereceptorer.

Smertereceptorerne er kroppens alarmberedskab

Smertereceptorer findes i de fleste organer i kroppen. De eksisterer som et slags alarmberedskab, til når vores kroppe bliver udsat for forskellige typer af intens påvirkning.

Hvis man ved et uheld placerer sin hånd på en kogeplade, skal der hurtigst muligt sendes et signal fra hånden og op i hjernen, der så skal give besked om, at man med fordel kan fjerne hånden fra kogepladen.

Samtidig er antallet af smertereceptorer ikke det samme overalt på kroppen, og det spiller også en rolle i forhold til oplevelsen af smerte.

»De forskellige områder på kroppen har et forskelligt antal receptorer per kvadratcentimeter. På ryggen har vi en relativt svagere reaktion på smerte, end vi har på for eksempel fingrene eller ansigtet, og det skyldes blandt andet antallet af smertereceptorer,« siger Lars Arendt-Nielsen.

I munden vil man netop også finde flere smertereceptorer, end man finder på armen, og det er en af grundene til, at det gør mere ondt at hælde brandvarm kaffe ind i munden sammenlignet med på armen.

Et beskyttende hudlag

Den anden årsag har ifølge Lars Arendt-Nielsen endnu større betydning.

Forskellen i oplevelsen af skoldhed kaffe i munden og på armen handler nemlig i høj grad om, at der er ikke er hud i ens mund. 

I munden har mennesker en tynd slimhinde, der ikke beskytter særligt godt i forhold til for eksempel varme. 

»Det svarer til et hudområde, hvor det yderste lag er væk. Hvis man putter det i brandvarmt vand, vil det føles meget mere smertefuldt end med normal hud,« siger Lars Arendt-Nielsen.

På armen har man et hudlag alleryderst, der giver en form for beskyttelse overfor eksempelvis termisk energi - også nybrygget kaffe. 

tunge smerte receptorer brændt brændsår

Tungens yderste lag er en tynd hinde, specielt sammenlignet med den hud, vi har på underarmen eller læggen. Derfor er det mere smertefuldt at brænde sig på tungen - og det er også nemmere at få reelle brandsår. (Foto: Shutterstock)

Hudlaget giver mere afstand mellem kaffe og smertereceptorer, så når kaffen rammer armen, skal varmen først igennem noget væv. Varmen bliver på den måde mindre og mindre intens, mens den fortsætter ind mod receptorerne.

»Det yderste hudlag isolerer på en måde for en hurtig reaktion. Der er en større barriere ned til receptorerne. Det kan ses lidt som en flæskesteg. Den skal virkelig være i ovnen i lang tid, før varmen er trængt ordentligt igennem den,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Det tager altså længere tid, før smertereceptorerne aktiveres, når kaffen rammer huden på armen, sammenlignet med, hvor hurtigt det går, når det kommer ind i munden. 

I munden er der nemlig omvendt meget kort vej til smertereceptorerne, fordi der bare er en slimhinde uden noget beskyttende lag.

»Man kan gå på kul, fordi det tager lang tid, før varmen når igennem den hårde hud under fødderne og ind til smertereceptorerne. Hvis man havde slimhinder på fødderne, ville det være en lidt anderledes oplevelse. Man skulle nok hoppe noget hurtigere over kullene,« konstaterer Lars Arendt-Nielsen.

Forskellen i oplevelsen af smerte mellem arm og mund skyldes altså to ting: 

  • Antallet af smertereceptorer er højere i munden, så oplevelsen af intens påvirkning udefra føles mere voldsom
  • Armen har et hudlag, der isolerer receptorerne fra påvirkning udefra, mens mundhulens slimhinder er helt blotlagte for eksempelvis en spandfuld brandvarm kaffe

Forskellen i smerte har et formål

Smertesystemet er skabt til at beskytte organismen på en meget optimal måde. Nogle steder på kroppen er derfor udsat for mere smerte end andre, og det er der en god grund til. 

For eksempel er slimhinden i munden skruet sådan sammen, at den har mange receptorer, der ligger virkelig yderligt. Det er, som sagt, blandt andet derfor, at det gør så ondt at bunde nybrygget kaffe.

»Hvis man får noget meget varmt i munden - eller for eksempel kemikalier - er det vigtigt, at der kommer et hurtigt signal til hjernen om, at det ikke skal ned i maven. Med huden er det lidt mindre vigtigt med så hurtig en reaktion,« Lars Arendt-Nielsen.

Det giver altså rigtig god mening, at receptorerne i munden reagerer hurtigere og på voldsommere vis end andre steder på kroppen, fordi det er vigtigt for vores overordnede helbred. Munden er trods alt en indgang til vores indre organer.

Hvor gør det mest ondt?

De samme principper gør sig gældende for andre steder på kroppen, der er vigtige at beskytte.

»De steder med størst receptortæthed er fingerspidserne, ansigtsområdet - specielt omkring munden og tungen - og ved kønsdelene. Det kan man få et indtryk af, når man ser, hvor stort et område af hjernen de enkelte områder optager,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Det er altså de steder på kroppen, hvor vi føler mest fysisk smerte. Du kan læse mere om det i en anden artikel, hvor Videnskab.dk har undersøgt, om det gør mere ondt at blive sparket i skridtet end at føde et barn.

Omvendt er ryggen og undersiden af foden steder på kroppen, som giver mindst fysisk smerte, fordi der er en lav receptortæthed og hård hud.

Ryg og fødder er dog kun de mindst følsomme steder, hvis man ser bort fra for eksempel leveren, som ikke har nogen smertereceptorer. Det har imidlertid ikke noget formål, men er ifølge Lars Arendt-Nielsen ofte et problem, fordi man ikke lægger mærke til, hvis der udvikler sig kræft i leveren.

Videnskab.dk siger tak til Steen, der forhåbentlig har fået et fyldestgørende svar på sit spørgsmål. 

Hvis du grubler over et eller andet fra din hverdag, der måske har videnskabelig karakter, kan du få hjælp af Videnskab.dk’s redaktion. Vi finder en forsker, der kan give dig et svar, og så får du tilmed en flot t-shirt retur. 

Skriv til os på sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker