Hvor længe virker koffein?

Rigtigt mange mennesker er inkarnerede kaffedrikkere og hælder nærmest uanede mængder i sig hver eneste dag.

Nogle mennesker kan tilsyneladende drikke den ene kop efter den anden lige før sengetid, uden at det giver nogle som helst problemer.

Andre kan ikke sove, selvom det er mange timer siden, de drak den sidste kop.

forskning.no har tidligere skrevet om de store forskelle mellem, hvor vågne vi bliver af koffein, og hvordan forskellige mennesker har forskellig tolerance over for koffein.

Men kan der også være individuelle forskelle i nedbrydningen af koffein, og hvor lang tid det tager, før det centralstimulerende stofs effekt er forsvundet?

LÆS OGSÅ: Koffein hjælper på indlæringen

Halveringstid på fem timer

forskning.no gav spørgsmålet videre til Olav Spigset, som er professor ved Institut for laboratoriemedicin, børn- og kvindesygdomme ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU).

Han forklarede os, at koffein kan ødelægge søvnen på flere lunefulde måder.

Inden for farmakologien og kemien taler man om halveringstiden. Det er den tid, det tager, før koncentrationen af et stof er reduceret til det halve.

Én halveringstid til – og stofmængden er halveret endnu en gang gennem nedbrydning eller udskillelse fra kroppen.

Olav Spigset forklarer, at koffeinens halveringstid er cirka fem timer.

»Det tager i gennemsnit fem timer, før koffein-niveauet er halveret. 10 til 15 timer senere er der så lidt koffein tilbage, at det ikke længere har en effekt.«

Olav Spigset fortæller, at koffeinen fortsat har en stimulerende effekt, på trods af at niveauet er halveret. Hos nogle mennesker er halveringstiden enten kortere eller længere. Han uddyber:

»En halveringstid på fem timer er gennemsnittet i befolkningen. Men hos nogle mennesker er koffeinens halveringstid helt nede på halvanden time. Blandt mennesker, som har en langsom nedbrydning, kan den være op til 10 timer,« fortæller han.

»Så hvis man drikker en kop kaffe klokken 12 om formiddagen, kan man godt få problemer med at sove, hvis man går i seng ved 10-11-tiden om aftenen, for der har nogle stadig så meget koffein i kroppen, at det er svært at sove på grund af den opkvikkende effekt.«

LÆS OGSÅ: Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?

P-piller og rygning kan også have en effekt

Det er mængden af enzymer i leveren, som bestemmer, hvor hurtigt nedbrydningen af koffeinen sker.

Enzymer er proteiner, som findes i utallige variationer i kroppen, og de har stor betydning for alle de forskellige kemiske rektioner, som finder sted.

»Koffein bliver nedbrudt i leveren af særlige enzymer. Mængden af disse enzymer kan variere fra person til person. Forskellige lægemidler kan også påvirke nedbrydningen,« forklarer Olav Spigset.

»Visse lægemidler kan fremskynde nedbrydningen, så man skal drikke mere kaffe få at opnå den stimulerende effekt. Andre lægemidler kan blokere nedbrydningen af koffeinen.«

Han fortæller også, at kvinder, som er gravide eller som tager p-piller, har en lidt langsommere nedbrydning af koffein. Derfor de kan risikere at opleve en højere koncentration af koffein i kroppen, hvilket kan føre til uønskede bivirkninger som muskeluro, kulderystelser og hjertebanken.

»Rygere nedbryder ofte koffeinen hurtigere end ikke-rygere. Hvis man ryger, har man altså brug for mere kaffe for at få den samme opkvikkende og stimulerende virkning. Hvis man stopper med at ryge, så begynder nedbrydningen igen at ske langsommere,« forklarer Olav Spigset.

»Mange forhenværende rygere opdager, at de ikke kan tåle at drikke så meget kaffe som tidligere, og de reducerer ofte automatisk kaffeindtaget for at undgå at overdoserer,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Dine gener kan afgøre, om du drikker kaffe

Individuelle forskelle i koffeintolerancen

Olav Spigset forklarer, at der også er individuelle forskelle i koffein-tolerancen.

»Koffeinen påvirker visse receptorer i hjernen. Receptorerne er nærmest som små nøglehuller, og koffeinen er som små nøgler, så når koffeinen stimulerer receptorerne, udløser det en stimulerende effekt på hjernen.

»Hvis disse receptorer stimuleres meget og ofte, bliver de gradvist mindre følsomme over for koffeinen, og dermed sker der en toleranceudvikling; det vil sige en mindre stimulerende virkning af samme mængde kaffe,« fortæller Olav Spigset. Han fortsætter:

»Hvis koffein indtages regelmæssigt for eksempel som kaffe gennem længere tid, og man stopper med at drikke kaffe, kan der opstå såkaldte abstinenssymptomer. Det kan eksempelvis ske, hvis man er vant til at drikke en masse kaffe på arbejdet, men ikke drikker lige så meget kaffe derhjemme i weekenden.«

Abstinenssymptomerne er normalt uskadelige – så som hovedpine. Men det er de samme principielle, bagvedliggende mekanismer, som findes ved koffeinabstinens som ved abstinenser efter misbrug af hårde stoffer, forklarer Olav Spigset.

LÆS OGSÅ: Flere beviser for, at kaffe er uskadelig

Stimuli – på godt og ondt

Olav Spigset påpeger, at den mængde koffein, som man indtager, selvfølgelig påvirker den effekt, man oplever – selvom halveringstiden af selve koffeinen er den samme.

»Cola og te indeholder mindre koffein end almindelig kaffe per deciliter. Energidrikke indeholder i underkanten af det samme som kaffe per deciliter, men vi drikker ofte mere energidrik af gangen end kaffe,« siger Olav Spigset.

Han tilføjer, at det kan være skyld i nogle meget uønskede virkninger – især blandt børn og unge, der normalt ikke har udviklet tolerance over for koffein.

Det lader altså til, at kollegaen har ret, når han eller hun siger nej tak til eftermiddagskaffen på grund af søvnproblemer.

Koffein er et stof, som kan stimulere os på godt og ondt.

»Der findes selvfølgelig altid et placebo-element ved den subjektive opfattelse af ting; som for eksempel ikke at kunne sove. Men koffeinen har i høj grad en reel fysiologisk effekt på søvnen,« slutter Olav Spigset.

©forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark