Hvor hurtigt kan man øge sin intelligens?
Det afhænger af din personlighed.
hvor hurtigt kan man øge intelligens blive klogere hjernen

Mennesker har to forskellige former for intelligens, og kun den ene kan man træne. (Foto: Shutterstock)

Vores læser Mads Haupt vil gerne være lidt klogere.

Han er dog ikke så tålmodig anlagt, så han vil gerne have det til at ske i en fart. Derfor har han skrevet til Spørg Videnskaben for at få at vide, hvordan det bedst lader sig gøre.

»Hvor hurtigt kan man øge sin intelligens?« spørger Mads kort og kontant i sin mail til Spørg Videnskaben.

For bedst at kunne svare på Mads’ spørgsmål, har vi taget fat i Anna Vedel, som er ph.d.-stipendiat ved Institut for Psykologi på Aarhus Universitet.

Hun forsker til daglig i intelligens og sammenhængen mellem personlighedstræk, studievalg og akademisk præstation.

Hendes umiddelbare reaktion på Mads’ spørgsmål kommer nok til at tage lidt tid at nå til bunds i.

»Det irriterende svar er, at man både kan øge sin intelligens – og at man ikke kan øge sin intelligens. Det kommer an på, hvilken intelligens man snakker om,« siger Anna Vedel.

To forskellige slags intelligens

Når Anna Vedel snakker om intelligens, deler hun den nemlig op i to former for intelligens med forskellige definitioner:

  1. Flydende intelligens
  2. Krystalliseret intelligens

Den flydende intelligens er den overvejende medfødte intelligens, og den kan man rent faktisk ikke gøre så meget ved. Hvis man er født med høj flydende intelligens, skyldes det primært gener.

»Den flydende intelligens er hjernens råstof, der hjælper personer med at se strukturer og mønstre i ting, og den er overvejende genetisk bestemt. Den er meget svær at ændre på, og så er den rimelig stabil gennem hele livet,« forklarer Anna Vedel.

hvor hurtigt kan man øge intelligens blive klogere hjernen

Den flydende intelligens er den overvejende medfødte intelligens, og den kan man desværre ikke gøre så meget ved. (Foto: Shutterstock)

Det er svært at blive mere intelligent

Hvis man vil ændre på den flydende intelligens, så kræver det, at man træner det, som man kalder for 'arbejdshukommelsen', der gør mennesker i stand til at håndtere flere informationer på samme tid.

Det kan man gøre med en lang række forskellige øvelser, der har til formål at udfordre hjernen i en sådan grad, at den bliver nødt til at tune motoren for at få lidt mere råstof ud af den.

Det kan dreje sig om øvelser i mønstergenkendelse til opgaver, hvor man træner evnen til at håndtere flere stimuli, eksempelvis lyd og visuelle stimuli, samtidig.

Og så snart man mestrer den ene type opgaver, skal man gå videre med den næste, så hjernen ikke får lov til at 'hvile på laurbærrene'.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det forslår dog ofte som en skrædder i helvede - dvs. er meget utilstrækkeligt.

»Man kan kun ændre den flydende intelligens marginalt på den måde, men man kan dog rykke en smule ved den,« siger Anna Vedel.

Krystalliseret intelligens kan øges

Den krystalliserede intelligens er i modsætning til den flydende intelligens mere modellerbar.

Den er nemlig kendetegnet ved at være resultatet af akkumuleret viden gennem livet.

Det drejer sig eksempelvis om sproglige færdigheder, tilegnet viden og så videre.

Det siger næsten sig selv, at man kan ændre på den form for intelligens.

»Den krystalliserede intelligens kan man øge hele livet – også efter man har fået gråt hår. Det kan man blandt andet gøre ved at lære nyt stof, nye færdigheder, nye sprog eller lignende,« forklarer Anna Vedel.

hvor hurtigt kan man øge intelligens blive klogere hjernen

Den krystalliserede intelligens kan i modsætning til den medfødte flydende intelligens trænes mere - f.eks. ved at lære sprog. (Foto: Shutterstock)

Det kræver personlighed at øge sin intelligens

Svaret på Mads’ spørgsmål er altså, at det tager lige så lang tid at blive mere intelligent, som det eksempelvis tager at lære et nyt sprog.

Så er det bare om at komme i gang.

Dog spiller forskellige faktorer ind på, hvor let man har ved at øge sin krystalliserede intelligens. Det drejer sig primært om højden på ens flydende intelligens, og så kan forskellige personlighedstræk også spille ind.

En høj flydende intelligens gør det lettere at lære nye ting og øge den krystalliserede intelligens, men høj flydende intelligens gør det ikke alene.

»Forskellige personlighedstræk og motivationelle faktorer er afgørende for, om man har let eller svært ved at øge sin krystalliserede intelligens,« siger Anna Vedel. 

Det kan eksempelvis dreje sig om motivation til at lære nyt eller mestre noget, arbejdsomhed og nysgerrighed, der vil gøre det lettere for folk at kaste sig over nye stofområder og lære dem, forklarer hun. 

»Hvis intelligens er hjernens hestekræfter, er personlighed styretøjet, der får det hele til at skride fremad.«

Du kan læse mere om de fem personlighedstræk, der har indflydelse på evnen til at tilegne sig viden, i boksen til højre.

Personlighed har betydning for intelligens
  1. Neuroticisme - Bekymring, temperament, pessimisme, social ængstelighed, impulsivitet og stressfølsomhed.
  2. Ekstroversion – Selskabelighed, dominans, aktivitetsniveau, spændingssøgen, positive følelser og varme.
  3. Åbenhed – Intellektuel nysgerrighed, tolerance, eksperimenterende, fantasifuldhed, æstetisk sans og følelsesmæssig dybde.
  4. Omgængelighed – Tillidsfuldhed, oprigtighed, godgørenhed, eftergivenhed, beskedenhed og sympati.
  5. Samvittighedsfuldhed – Selvdisciplin, ordentlighed, følelse af ansvar, præstationsorientering, følelse af kompetence og besindighed.

'Åbenhed' og 'samvittighedsfuldhed' har særlig betydning for menneskers evne til at øge deres intelligens.

Trækkene indgår i den personlighedsmodel, som Anna Vedel primært arbejder med i forbindelse med sin forskning i studievalg og akademisk præstation.

Personlighed er et produkt af miljø og arv

Hvis man vil lære noget i en fart, må man med andre ord se sig selv i spejlet og finde ud af, om man har det, der skal til.

Som med den flydende intelligens gælder det for personlighedstræk, at de ligeledes er svære at gøre noget ved, selvom de ganske vist er et produkt af både gener og miljø.

Sofakartofler, der foretrækker at se fodboldkampe på langs frem for at læse en bog, kan med andre ord ikke forvente, at de pludselig oplever en brændende lyst til at kaste sig over encyklopædier omkring latinsk sprogforståelse eller ungarsk koldkrigshistorie.

»Den stærkeste faktor for at kunne øge sin intelligens er intellektuel nysgerrighed, og det kan man ikke så let tillære sig,« siger Anna Vedel. 

Nysgerrigheden driver én mod konstante nye udfordringer og lejligheder til at lære nyt, men det afhænger af den flydende intelligens, hvad man er i stand til at få ud af det.

»Så på den måde hænger de to former for intelligens og intellektuel nysgerrighed ofte sammen.«

 

hvor hurtigt kan man øge intelligens blive klogere hjernen

Det er bedst at påvirke hjernen i barn- og ungdommen, hvis man vil øge den krystalliserede intelligens. (Foto: Shutterstock)

Personlighedstræk udvikles i barndommen

Selvom man formentlig ikke kan gøre så meget for at presse sig selv til at lære ting, som man fra naturens side ikke finder interessante, så kan man prøve at gøre noget for sine egne børn.

Mange af de personlighedstræk, der gør, at man kan og vil lære nye ting og dermed øge sin krystalliserede intelligens, udvikles nemlig i barndommen og ungdommen.

Genetik har indflydelse på personlighed, men nysgerrige og arbejdsomme forældre vil ud over deres nysgerrige og arbejdsomme gener også videregive social indflydelse til deres børn, som matcher dette.

Det kan eksempelvis være, at forældre lærer deres børn, at de skal arbejde hårdt for at få mest muligt ud af deres intellektuelle potentiale, eller at de altid skal være nysgerrige.

Samtaler om alt fra naturvidenskab til politik omkring middagsbordet kan også stimulere intellektuel interesse, der hænger ved resten af livet.

»Man skal dog ikke tage det så vidt, at man bevidst prøver at presse sine børn til at udvikle en højere intelligens,« advarer Anna Vedel. 

Det er rigeligt, at man snakker sammen om alt muligt, tager sig tid til at diskutere, når børnene stiller spørsgmål, og sørger for, at børnene får de ting stillet til rådighed, som kan tilfredsstille deres umiddelbare nysgerrighed, siger hun.

»Hvis man presser for meget på, kan det have modsatrettede effekter, da børnene kan blive stressede af hele tiden at skulle præstere.«

hvor hurtigt kan man øge intelligens blive klogere hjernen

Håndværkeren har lige så meget gavn af en høj intelligens som molekylærbiologen. (Foto: Shutterstock)

Børn har lettere ved at lære end voksne

Faktisk forholder det sig også sådan, at det er bedst at påvirke hjernen i barn- og ungdommen, hvis man vil øge den krystalliserede intelligens.

Børns hjerner er mere plastiske i barndommen, hvilket vil sige, at de lettere danner forbindelser og netværk mellem neuroner, hvilket igen giver nye egenskaber og forankrer ny viden i hukommelsen.

Jo ældre man bliver, des mere 'fastlåst' bliver hjernen, og det bliver sværere at danne de forbindelser, der skal til for lære noget nyt.

I øvrigt påpeger Anna Vedel, at fejlernæring og forskellige former for forgiftning på grund af voldsom forurening i den tidlige del af barndommen kan have varigt negative effekter på intelligensudvikling. Scenariet fylder ikke meget i vores del af verden, men er et reelt problem i fattige lande.

Høj intelligens hjælper også håndværkeren

Man kan jo så stille sig selv det spørgsmål, om det er besværet værd at efterstræbe en højere intelligens.

Det kan noget dog tyde på, for høj intelligens er forbundet med, at man blandt andet:

  • Klarer sig bedre i skolen
  • Klarer sig bedre på arbejdsmarkedet
  • Får højere løn
  • Lever sundere
  • Lever længere

Inden det hele udvikler sig til en akademisk øvelse, er det dog vigtigt også at fastslå, at høj intelligens ikke kun har noget med længere videregående uddannelser og fine akademiske titler at gøre.

Håndværkeren har lige så meget gavn af en høj intelligens som molekylærbiologen.

»Tømmermesteren vil også ofte klare sig bedre, hvis han har en høj intelligens, simpelthen fordi høj intelligens også gør det meget lettere for håndværkeren at lære noget nyt indenfor sit felt,« siger Anna Vedel.

Tak for spørgsmålet

Vi håber, at Mads fik det svar, han søgte.

Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte Spørg Videnskaben-T-shirts, som Mads passende kan tage på, næste gang han ligger på sofaen og ser en fodboldkamp eller slår op i et leksikon over tyske verber.

Vi takker også Anna Vedel for at hjælpe os med at komme med et svar.

Undrer du dig over noget omkring dig, er du som altid velkommen til at sende din undren ind til os på sv@videnskab.dk, så skal vi se, om vi kan finde et videnskabeligt svar til dig.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud