Hvor går grænsen mellem en sund og en syg idrætskrop? Norge arbejder på svaret
Kvinder inden for elitesportsgrene som løb, svømning og dans er særligt udsatte for spiseforstyrrelser. Vil det hjælpe at sætte nogle grænser for fedtprocent og BMI?
løbere undervægt spiseforstyrelse elite kvinder

Hvis en atlet er i en ernæringsmæssig mangeltilstand eller har en klinisk spiseforstyrrelse, får han eller hun ikke helsecertifikatet ifølge nye norske regler. Skal Danmark følge trop? (Foto: Shutterstock)

Der er åbenlyse grunde til, at mange sportsfolk er fokuserede på deres vægt og nøje kontrollerer deres spisning. I for eksempel langdistanceløb har vægten en stor betydning, fordi man skal flytte sin egen krop, og det siger sig selv, at en fjerlet krop lettere flyttes fra et punkt til et andet end en blyklods.

Jo længere distance, jo mere betyder vægten.

Netop løb er en idrætsgren, hvor vi ser flere spiseforstyrrelser end i baggrundsbefolkningen, men også dans og gymnastik er udsatte sportsgrene.

Når kropsvægten har betydning for æstetikken eller resultatet, har især kvinder en øget risiko for at udvikle spiseforstyrrelsessymptomer som restriktiv spisning, forstyrret kropsopfattelse, angst for vægtøgning samt tvangsmotion.

Det viser en række ældre og nyere forskningsartikler, som jeg skrev om i artiklen ’Kvinder i elitesport har øget risiko for spiseforstyrrelser’ her på Forskerzonen.

Er disse symptomer en del af gamet, som atleterne må leve med og selv søge hjælp til? Eller kan sporten skitsere nogle rammer, som kan mindske forekomsten af spiseforstyrrelser og bidrage til en sundere elite? Det er emnet for denne artikel.

Den norske model for sund sport

I Norge er en række forbund gået sammen om at udarbejde et sæt af beskyttende retningslinjer, som skal forhindre, at elitesportsudøvere kommer i en ernæringsmæssig mangeltilstand, der kan skade både deres sundhed og deres præstationsevne.

BMI og fedtprocent
  • Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer et normalt Body Mass Index  (BMI = vægten i kg/højde x højde i m) fra 18,5 til 25.
  • En normal fedtprocent afhænger af alder og køn, men defineres hos kvinder fra 21 til 36 procent og hos mænd fra 8 til 25 procent.
  • I den norske model anbefales, at kvinder ikke kommer under en fedtprocent på 12 og mænd ikke under 5 procent.

Den norske sammenslutning af idrætsforbund (Sunn Idrett) er gået meget konkret til værks og har udviklet nogle specifikke grænser for BMI, fedtprocent og menstruation.

De skal bidrage til at værne om sportsfolkenes sundhed og forebygge spiseforstyrrelser hos unge idrætsudøvere.

Anbefalingerne lyder, at en idrætsudøvers BMI ikke må komme under 18,5. En kvinde må ikke have en fedtprocent under 12, og er der tale om en pige under 18 år, må den ikke komme under 14. Hos voksne mænd hedder fedtprocentgrænsen 5 procent, og hos drenge er den 7 procent.

Menstruationen må ikke være fraværende i mere end tre måneder hos piger og seks måneder hos voksne kvinder. Knoglemineraltætheden må ikke falde, der må ikke være anæmi (for lav blodprocent), og udøveren må ikke bruge opkastninger eller afføringsmidler for at regulere vægten.

Restriktioner skal beskytte atleten

Hvis en atlet skal repræsentere Norge, er det et krav, at man skal have et såkaldt helsecertifikat. Dette inkluderer knoglescanning, interviews og blodprøver.

Hvis atleten er i en ernæringsmæssig mangeltilstand eller har en klinisk spiseforstyrrelse, får han eller hun ikke helsecertifikatet.

Det fører til træningsrestriktioner, så atleten ikke skader sit helbred yderligere. Er der tale om en decideret spiseforstyrrelse, vil atleten ikke få lov til at stille op til konkurrencer.

Måske vil det for de ramte atleter føles som en urimelig straf eller et umuligt krav, fordi konkurrenter fra andre lande ikke er underlagt de samme regelsæt.

Men tanken bag modellen er ikke at stække sportsudøverne. Visionen er at skabe trivsel, sunde spisevaner og harmoniske atleter samt at øge åbenheden om spiseforstyrrelser i idrætten.

Atleter risikerer helbredsproblemer

En utilstrækkelig ernæringtilstand, undervægt og spiseforstyrrelser kan føre til knogleskørhed, knoglebrud, hormonelle forstyrrelser, præstationsforringelse, nedsat immunsystem, øget skadesrisiko og psykisk belastning.

Der er derfor grund til at tage problematikken alvorligt og drøfte, hvilke tiltag der kan skabe fokus på emnet og bidrage til at forebygge og håndtere spiseforstyrrelser i elitesporten.

Måske er den norske model for drastisk, fordi den ikke tager hensyn til atleter med naturligt lav fedtprocent.

Eller måske er den ikke striks nok, fordi et BMI på 18,5 er på grænsen til undervægt, og fraværende menstruation er skadeligt for knogletykkelsen. Flere studier har således påvist en sammenhæng mellem udebleven menstruation og svage knogler hos eliteatleter.

Endelig kan modellen være svær at implementere i praksis, fordi der skal tages målinger af vægt, fedtprocent, menstruationsstatus, ernæringstilstand og spiseforstyrrelsessymptomer.

skøjteløb idræt elite spiseforstyrelse regler undervægt

Når kropsvægten har betydning for æstetikken eller resultatet, har især kvinder en øget risiko for at udvikle spiseforstyrrelsessymptomer. (Foto: Shutterstock)

Hvordan ser det ud med BMI hos eliten?

Der er påfaldende få studier, der afdækker BMI og fedtprocent hos elitesportsfolk. Derfor kan vi heller ikke fastslå, om der findes et optimalt BMI-interval eller en optimal fedtprocent, hvor præstationsevnen er i top.

Et britisk studie fandt et gennemsnitligt BMI på 19 hos 251 kvindelige eliteløbere. Blandt 16 procent af kvinderne var der en aktuel eller tidligere spiseforstyrrelse. Hyppige symptomer var overspisningsanfald, provokerede opkastninger og overdreven træning for at kontrollere figuren.

Gruppen med spiseforstyrrelser havde et lavere gennemsnitligt BMI nemlig 18,3 modsat 19,1 hos den raske gruppe. Spiseforstyrrelsesgruppen fremstod psykisk mere sårbar med nedsat selvværd, større utilfredshed med kroppen, hyppigere forekomst af angst og depression og hyppigere slankekure.

I et australsk studie havde elitekvinderne et gennemsnitligt BMI på 18,6, mens ikke-eliten havde et gennemsnitligt BMI på 22.

Et studie af 36 amerikanske elitegymnaster fandt BMI mellem 14 og 20 (gennemsnitligt 17,2) og konkluderede, at et meget lavt BMI påvirkede præstationerne negativt. De tyndeste gymnaster fik simpelthen bundplaceringer, hvilket kunne tyde på, at der er en nedre grænse for, hvor tynd man kan blive og stadig bevare både styrke og spændstighed.

Er den sunde krop også vinderkroppen?

Den norske model anbefaler et BMI på mindst 18,5, hvilket er Verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænse for undervægt.

Er man i behandling for anoreksi, anbefaler de danske kliniske retningslinjer, at en realistisk målvægt for kvinder vil svare til BMI 20-25 og for mænd 21-26 samt en normalisering af fedtprocenten.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men med et BMI på 21-22 har man næppe mange chancer ved store mesterskaber inden for æstetisk idræt eller udholdenhedssport.

Så enten skal man være født med en naturligt lav fedtprocent, eller også skal man gennem hård træning og skrap diæt presse kroppen til en figur, som næppe er sund, men som giver medaljer.

Det er i dette dilemma, at en spiseforstyrrelse kan opstå, og den kan ende med at ødelægge sportskarrieren, fordi kroppen lider overlast og til sidst siger stop.

Måske giver det slet ikke mening at opveje sundhed mod sejr, fordi elitesport ikke handler om sundhed. Handler diskussionen i stedet om, hvor høj en pris den aktive er villig til at betale for at blive den bedste?

Det er spørgsmål, som danske atleter, trænere og idrætsforbund må stille sig selv med baggrund i den forskning, der efterhånden er til rådighed om elitesportsudøvere og spiseforstyrrelser.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.