Hver femte kirurg vaskede ikke hænder efter toiletbesøg
Danske forskere har undersøgt håndhygiejnen blandt kirurger på en amerikansk kongres. Resultat: 10 ud af 50 kirurger vaskede ikke hænder efter toiletbesøg. »Foruroligende,« mener professor.

En undersøgelse blandt deltagere på en kirugisk kongres i USA viste, at 10 ud af 50 ikke vaskede hænder efter toiletbesøg. »Meget foruroligende,« siger en af forskerne bag undersøgelsen. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-77867131/stock-photo-male-and-female-doc... target="_blank">Shutterstock</a>)

Hver femte kirurg vasker ikke hænder efter toiletbesøg.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, som danske forskere har lavet blandt kirurger på en amerikansk kongres.

»Det er et noget overraskende resultat, når det drejer sig om lige præcis kirurger. Det er foruroligende, for man tænker, at specielt læger burde vide bedre,« siger ledende overlæge og kirurg Henrik S. Jørgensen, som er næstformand i Dansk Kirurgisk Selskab og ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Han påpeger, at dårlig håndhygiejne kan medføre smitte og alvorlige infektioner blandt indlagte patienter på hospitalerne.

Læger kan smitte patienter

Ifølge den nye undersøgelse, som er udkommet i seneste nummer af Ugeskrift for Læger, estimeres det, at cirka syv procent af alle hospitalspatienter får en infektion, mens de er indlagt.

»God håndhygiejne betragtes som en af de vigtigste metoder til at undgå den type infektioner, men det er imidlertid vanskeligt at opretholde en god håndhygiejne blandt personalet,« skriver forskerne i deres artikel i Ugeskrift for Læger.

En af forskerne bag undersøgelsen, Jacob Rosenberg, er selv forbavset over, hvor dårlig håndhygiejnen viste sig at være blandt kirugerne på den amerikanske kongres.

Ud af de 50 toiletbesøg, som blev observeret på kirurg-kongressen, vaskede 10 af toiletgængerne ikke hænder efter at have været på toilettet.

»Det er højst bekymrende, og det er ikke i orden. Men kan sige, at håndhygiejnen ikke er så vigtig, så længe kirurgerne bare er på en kongres, men hvis de opfører sig på samme måde i den medicinske hverdag, hvor de håndterer patienter, så giver det smittefare, og de kan give patienterne sårinfektioner,« siger Jacob Rosenberg, som er klinisk professor ved Københavns Universitet og kirurg på Herlev Hospital.

Uvist, om danske kirurger gør det samme

Jacob Rosenberg understreger, at det er uvist om danske kirurger har lige så dårlig toilethygiejne som deltagerne på den amerikanske kirurgi-kongres.

»Det er ikke sikkert, at resultatet kan overføres til danske forhold. Man burde nok gentage forsøget og se, hvordan det står til blandt danske kirurger,« siger Jacob Rosenberg.

Hos Dansk Kirurgisk Selskab mener formand Jesper Durup dog ikke, at man bør frygte, at danske kirurger har glemt håndvasken, før de tager patienter under kniven.

»Undersøgelsen sætter på finurlig vis fokus på et kæmpe problem – nemlig at vi generelt skal have bedre håndhygiejne i sundhedssektoren. Omvendt vil jeg sige, at hvis man kommer ind som patient på et dansk hospital, så kan man være helt sikker på, at alle danske kirurger vasker hænder, inden de går i gang med at operere,« siger Jesper Durup, som er kirurg og overlæge på Odense Universitetshospital.

Indirekte smitte kan være et problem

Næstformand i Dansk Kirugisk Selskab, ledende overlæge Henrik S. Jørgensen, påpeger, at der i Danmark findes helt fastlagte procedurer for, hvordan kirurger skal vaske og rense deres hænder og arme, før de går i gang med en operation.

»Det ligger meget dybt i kirurger at sørge for god hygiejne i forbindelse med en operation, Problemet ligger nok ikke i forbindelse med en kirurgisk håndvask og en operation, men snarere når lægerne skal have en anden form for kontakt med patienter – den indirekte smitte,« siger Henrik S. Jørgensen.

Som eksempler på indirekte smitte nævner han, at lægen giver en kort besked og måske rører ved patientens natbord eller journal – og på den måde kan komme til at opsamle bakterier, som videreføres til næste patient.

Sygeplejersker har bedre håndhygiejne end læger

Fakta

Usikkerheder ved studiet:

Forskerne påpeger selv, at der er »flere begrænsninger« ved deres studie.

For det første er kun 100 personer er blevet observeret under deres toiletbesøg - 50 deltagere i kirurg-kongressen 'American College of Surgeons' (ACS), og 50 medicinske skribenter, som deltog i det årlige møde i American Medical Writers Associations (AMWA).

For det andet: På kirurg-kongressen blev kun mænd observeret, og »den forskellige kønsfordeling på de to kongresser kan have skævvredet resultaterne,« skriver forskerne.

For det tredje: Selvom kongresdeltagerne er lette at identificere pga. deres navneskilt (og adskille fra eksempelvis rengøringspersonale), kan forskerne ikke være helt sikre på, at alle toiletgængere fra kirurg-kongressen nu også er kirurger.

Forskerne skriver desuden, at det ikke er muligt »at generalisere vore resultater til alt personale på en operationsstue. Det er dog imidlertid påvist, at læger med mere klinisk erfaring er mindre tilbøjelige til at overholde retningslinjer for håndhygiejne.«

Kilder: Ugeskrift for Læger, Jacob Rosenberg

»Der har været meget stor fokus på god håndhygiejne på danske hospitaler i de senere år. Der er blandt andet lavet observationer, hvor man ser på, hvor gode personalet er til at følge de rigtige procedurer for håndhygiejne, før og efter de har haft kontakt til en patient,« siger Henrik S Jørgensen, som er ledende overlæge på Kirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital, og fortsætter:

»Generelt er det en tendens, at læger ikke er lige så gode til håndhygiejnen som sygeplejersker.«

Han forklarer, at lægernes håndhygiejne måske halter efter sygeplejerskernes, fordi lægerne i mange tilfælde kun skal give patienterne en kort, mundtlig besked – og derfor kan glemme håndhygiejnen, før de går videre til næste patient.

»Det bliver måske ikke opfattet som at 'gøre noget' ved patienter, mens sygeplejerskerne ofte skal vaske patienten, ordne forbindinger og lignende. Det er en mere reel kontakt, som måske gør plejepersonalet mere opmærksom på håndhygiejnen,« siger Henrik S. Jørgensen.

Skribenter har bedre hygiejne end kirurger

I den nye undersøgelse har de danske forskere ikke kun undersøgt håndhygiejnen blandt kirurger. Undersøgelsen blev gentaget blandt andre kongresdeltagere – nemlig deltagere på en kongres for medicinske skribenter (American Medical Writers Association) i Sacremento, USA).

»Vi valgte denne kongres, da deltagerne sandsynligvis ville være godt informeret om evidensen og vigtigheden af håndhygiejne i sundhedssystemet, men dog ville forventes at være uden kliniske rutiner fra operationsstuens miljø,« skriver forskerne i deres undersøgelse i Ugeskrift for Læger.

Til trods for at de medicinske skribenter altså ikke havde rutine med god håndhygiejne fra operationsstuen, udviste de langt bedre håndhygiejne end kirurgerne – kun 1 ud af de 50 observerede deltagere på kongressen vaskede ikke hænder efter deres toiletbesøg.

»I almindelighed er en 'medical writer' højtuddannet, typisk svarende til en ph.d.-grad eller lignende, hvorimod kun få kirurger har taget en formel forskeruddannelse,« lyder en af forklaringerne på forskellen i forskernes artikel.

Kun mandlige kirurger i undersøgelsen

En anden forklaring kan være, at der kun blev observeret på mænd ved kirug-kongressen, mens 40 procent af toiletgængerne fra kongressen for medicinske skribenter var kvinder.

»Den forskellige kønsfordeling på de to kongresser kan have skævvredet resultaterne, eftersom det tidligere er påvist, at det mandlige køn er en selvstændig risikofaktor for manglende overholdelse af regler for håndhygiejne,« skriver forskerne i deres undersøgelse.

Professor Jacob Rosenberg forklarer, at der »desværre ikke rigtigt var nogen kvinder« blandt deltagerne på kirurgi-kongressen.

»Vi havde stillet en af mand ud på herretoilettet, hvor han stod og rettede på sit slips igen og igen. Imens talte han, hvor mange der vaskede hænder, og hvor mange der ikke vaskede hænder. Det samme gjorde vi ude på dametoilettet,« fortæller Jacob Rosenberg.

Den nye undersøgelse indgår som en del af Ugeskrifts for Lægers julenummer, hvor der hvert år sættes fokus på forskning i den lettere og mere humoristiske ende af skalaen.

Men selvom undersøgelsen altså er en del af lægernes julelæsning, så mener Jacob Rosenberg, at resultatet af undersøgelsen er »meget foruroligende.«

»Det er ren dumhed, som kirurgerne udviser. Så jeg håber sandelig ikke, at de gør det samme på hospitalerne,« siger Jacob Rosenberg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.