Hvem bor i dine lunger?
Så kom artiklen endeligt ud hen over jul og nytår. Kan det være at hvis vi ikke får de rigtige bakterier i lungerne igennem vores første baby år at vi så har større risiko for sygdom? Kan det være at helt almindelige ufarlige bakterier i vores lunger er med til at holde lungerne sunde og fri for Astma og lignende? Og hvis det er problemet, vil det så være muligt at bruge yoghurt-bakterier (pro-biotika) til at støtte den sunde udvikling i lungerne?

Den præcise årsag er måske identificeret. (Foto: Shutterstock)

Den præcise årsag er måske identificeret. (Foto: Shutterstock)

Vores helt nye artikel handler om udfordringen ved at kigge på bakterier i lungerne hos vores mest brugte forsøgsdyr (mus), når det gælder modeller for udvikling af lungesygdomme som astma. Det er lykkedes os at vise hvordan man bedst kan kigge på de bakterier som vi ellers har meget svært ved at få til at gro i laboratoriet.

Bakterierne i vores lunger er formodentligt meget få og med meget særlige vækstbetingelser. Så derfor har vi kigget på hvad for noget bakterie-DNA man kan finde i lungerne hos vores dyr.

Vi har været nødt til at bruge dyr, da det er svært at få lunge prøver fra mennesker. Man kan godt føre et rør ned i lungerne på mennesker og skylle lungen meget lokalt med væske og bagefter studere bakterie-DNAet i væsken. Men modellen har mange fordele, da musene spiser ens, er genetiskt ens, er lige gamle.

Desuden kan vi skylle hele lungen efter aflivning uden at få bakterier med fra deres næse eller mund. Der findes nogle få artikler som har kigget på 'syge lunger' fra COPD eller HIV patienter mm. Og her er det anerkendt at man finder bakterier i forbindelse med sygdom.

Lungerne opfattes som sterile

Det er stadigvæk kontroversielt at sige at raske mennesker har en 'lunge bakterie flora' lidt ligesom man ved at mennesker har en hud, tarm og en vaginal-flora som har betydning for udviklingen at mange sygdomme som fx kræft og diabetes. Traditionelt har lægerne opfattet lungerne som sterile og alle bakterier i lungen skulle opfattes som en infektion, som skulle slås ned med antibiotika.

Men det bliver mere og mere klart at vores høje forbrug af antibiotika og konserveringsmidler har en negativ indvirken på vores 'gode bakterier' og mangle på disse kan føre til fx allergi og astma.

Konklusionerne fra artikel er at: Mus i hvert fald har bakterier i deres lunger. At musenes bakterier er nogle vi kender fra luftvejene og at de ser nogenlunde ens ud fra mus til mus. Desuden er der stor forskel på hvad vi finder i musenes afføring og hvad vi finder i deres lunger og vagina.

Det er meget muligt at menneskers tarmflora har størst betydning for vores sundhed. I tarmen er der MANGE flere bakterier og der er større omsætning alene pga. at vi fodrer vores tarmflora dagligt med en masse forskellige næringsstoffer som skifter fra dag til dag med kosten. Og astma forskningen i dyrmodeller har da også gentagne gange vist at tarmfloraen kunne have betydning for udviklingen af allergi og astma.

Astma kan skyldes lokal betændelse i lungevævet

Med vores nye resultater åbnes der op for muligheden at det måske i virkeligheden er bakteriene i lungerne som kan have betydning for sygdomme som astma som bla er lokal betændelse i lungevævet. Det kan også være at lungernes flora er helt underlagt hvad der foregår i tarmen, det ved vi simpelthen ikke endnu.

Til sidst vil jeg lige nævne en artikel som er kommet ud fornyeligt fra en australsk gruppe, som undersøger sammenhængen imellem Vitamin D og udviklingen af allergi og astma. De har for sjov kigget på mængden af bakterie DNA i lungerne på deres mus, dog uden at kunne sige noget om hvilke bakterier de havde med at gøre.

Deres artikel viser at de han-mus som ikke har vitamin D til rådighed, reagerer mere på astma og allergi OG har en 4 gange større mængede bakterie DNA i deres lunger end de tilsvarende kontroller eller hun-mus. Desuden forsvinder denne effekt og bakterierne hvis han-musene igen får Vitamin D. Jeg tror det er første gang nogen publicerer sådan en effekt.

Jeg har startet et samarbejde med denne australske gruppe, og vi får se i 2014, hvad det bærer med sig…

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk