Hvad sker der, når vi sover med lyset tændt?
Kroppens stress-systemer forbliver aktive.
Søvn stress-systemer sove lys nat

Det hjælper ikke bare at lukke øjnene, når du skal sove. Lyset skal være slukket for at får den bedst mulige søvn. (Foto: Shutterstock)

Det hjælper ikke bare at lukke øjnene, når du skal sove. Lyset skal være slukket for at får den bedst mulige søvn. (Foto: Shutterstock)

Falder du i søvn i lyset fra sengelampen eller TV-skærmen?

Det kan vise sig at få konsekvenser for dit helbred, mener forskere fra USA.

Det er tilsyneladende ikke kun lys før sengetid, der har noget at sige for vores søvn. Har du lyset tændt natten igennem, får vores krop nemlig ikke optimal hvile.

Udslag efter én nat

Forskerne testede lyseffekten ved nattesøvnen hos 20 deltagere mellem 18 og 40 år.

De sammenlignede én nats søvn med moderat lys (100 lux) og én nats søvn med dæmpet belysning (3 lux) i et laboratorium.

Når vi udsættes for lys om morgenen, stiger vores puls. På den måde bliver vi mere vågne og klar til at starte dagen.

»Vores resultater viser, at en lignende effekt også er til stede, når eksponering for lys sker i løbet af nattesøvnen,« siger Phyllis Zee, forfatteren bag studiet, i en pressemeddelelse.

Stresssystemer forbliver aktiverede

Vores hjertefrekvens og blodtryk er normalt lavere om natten end om dagen.

Men med fire 60W glødelamper i rummet forblev aktivitetsniveauet relativt højt hos deltagerne i studiet, og med øget hjerterytme natten igennem havde deltagerne øget insulinresistens næste morgen ifølge studiet, der er publiceret i tidsskriftet PNAS.

Det fandt forskerne ud af ved at give både deltagerne og en kontrolgruppe sukkervand. Deltagerne, der havde sovet med lyset tændt, havde et højere insulinniveau.

»Øget hjertefrekvens indikerer, at kroppens stresssystemer til dels forbliver aktiveret natten igennem. Det påvirker kroppens reaktion på insulin,« siger Rune Enger, lektor i medicin ved Universitetet i Oslo.

Det gør, at vævet i kroppen har svært ved at optage sukker fra blodet.

»På længere sigt kan sådan et svigt i blodsukkerreguleringen disponere for type 2-diabetes,« forklarer Rune Enger.

Forholdsvis stor effekt

Rune Enger mener, at studiet er godt, og at det kontrollerer for mange faktorer.

Han påpeger, at søvnstudier ofte er baseret på selvrapporterede informationer. Dette studie er derimod eksperimentelt.

»I stedet for at kortlægge, hvordan folk sover, for eksempel med et spørgeskema, tager man her en gruppe og kontrollerer både lysstyrke, søvnmængde og en række andre faktorer, mens man studerer ret detaljeret, hvordan deltagerne sover,« siger han.

Forsøget viste, at der var en forholdsvis stor effekt efter blot én nats søvn i et lyst værelse.

Svagheder ved studiet

En svaghed ved studiet er, at det netop kun drejer sig om én nats søvn.

»Det, som ikke er kortlagt her, er, hvad der sker, hvis man ofte eller altid sover med lys i rummet. Man kan forestille sig, at man vænner sig til lyseksponeringen,« siger Rune Enger.

»Hvis det ikke er tilfældet, og kroppens stresssystem forbliver aktiveret over flere nætter med lys, er det vigtige fund, som der bør følges op på.«

Desuden benyttet eksperimentet også kun til et lille antal unge, raske og normalvægtige individer.

»Det kan tænkes, at de ikke er så repræsentative for personer, der har risiko for at udvikle type 2-diabetes,« siger han.

Brug for mere forskning

Uanset hvad, mener Rune Enger, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken slags lyseksponering man udsættes for.

Lyseksponering både før og under søvn er forbundet med dårligere søvnkvalitet.

- Tænker du, at der er god nok information om sammenhængen mellem lys og søvn?

»Videngrundlaget er ikke godt nok til at give solide råd til alle for, hvordan vi for eksempel skal forholde os til fundene i artiklen i Norge, hvor store dele af natten er lys om sommeren,« afslutter Rune Enger.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk