Hvad sker der, når vi holder på en prut?
Det kan være nok så pinligt at slippe en vind i plenum. Hvad sker der indeni os, når vi febrilsk forsøger at holde igen?
prut vind tarmluft flatulens ophobning fiber kost tyndtarm tyktarm fordøjelse fordøjelsessystem tarm gas flyvemave borborygmi mavesmerter borborygmi

Let it go ... men måske ikke lige i en elevator! (Foto: Shutterstock)

Let it go ... men måske ikke lige i en elevator! (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Har du nogensinde stået i en situation, hvor du måtte holde på et udslip af tarmgas for at undgå en pinlig situation? Det har vi nok alle på et eller andet tidspunkt.

Tarmgas hober sig op, når vi holder på et prut, hvilket kan føles meget ubehageligt. 

En ophobning af tarmgas kan føre til en udspiling af maven, og vi risikerer, at en del af gassen bliver optaget i cirkulationen for til sidst at finde vej ud gennem munden.

Og hvis vi holder igen længe nok, kan ophobningen resultere i en ukontrollabel prut.

Forskningen har ikke helt klarlagt, om en stigning i trykket i endetarmen øger risikoen for udviklling af en lidelse kaldet divertikelsygdom, som skyldes udposninger på tyktarmen, der kan blive betændte.

Hvad er flatulens?

Flatulens, prutter og vind er alle betegnelser for tarmgas, der bevæger sig ind i endetarmen som følge af kroppens naturlige gastrointestinale processer, som fordøjelse og metabolisme, for efterfølgende at finde vej ud gennem endetarmens udmunding, anus.

Fordøjelsessystemet er som en lang kanal, der strækker sig hele vejen fra munden til endetarmsåbningen.

I takt med at kroppen fordøjer maden i tyndtarmen, bevæger bestanddele, der ikke kan nedbrydes, sig videre for til sidst at ende i tyktarmen.

Tarmbakterierne nedbryder en del af maden ved hjælp af en gæringsproces. Denne gæringsproces producerer gasser, og et biprodukt kaldet fedtsyrer bliver optaget i det metaboliske system.

Tarmgas kan enten blive absorberet gennem tarmvæggen for til sidst at blive udåndet gennem lungerne eller udskilt via endetarmen som en prut.

Hvor meget flatulens er normalt?

Det er lidt af en udfordring for forskerne at finde villige forsøgsdeltagere til eksperimenter, der måler flatulens. 

Heldigvis meldte 10 sunde og raske forsøgspersoner sig, for at få sat tal på, hvor meget tarmgas de udskilte i løbet af en dag.

I løbet af en periode på 24 timer blev den mængde flatuens, som de hver især udskilte, opsamlet via et rektalt kateter (av)!

De spiste normalt og for at sikre et boost i produktionen af tarmgas, skulle de desuden hver især spise 200 gram bønner i tomatsauce.

I løbet af 24 timer producerede forsøgsdeltagerne i gennemsnit:

  • 705 ml tarmgas, men den individuelle mængde varierede helt fra 476 ml til 1.490 ml.
  • Der blev dannet mest hydrogen (361 ml/24 timer), efterfulgt af kuldioxid (68 ml/24 timer).
  • Kun tre af forsøgsdeltagerne producerede metan; fra 3 ml til 120 ml i løbet af 24 timer.
  • Den resterende tarmgas – som menes at være nitrogen – udgjorde cirka 213 ml/24 timer.
  • Volumenmæssigt varierede prutterne på mellem 33 ml og 125 ml per prut, og de største mængder tarmgas blev afgivet inden for en time efter et måltid.

Mænd og kvinder producerede omtrent den samme mængde tarmgas og oplevede i gennemsnit 8 flatulens-episoder (enten enkeltstående prutter eller en serie af prutter) i løbet af de 24 timer.

Også i søvne producerede forsøgspersonerne tarmgas, dog blot halvt som meget som i løbet af dagen (i gennemsnit 16 ml i timen versus 34 ml i timen).

Fiber og flatulens

I et studie, der gransker kostfibre og flatulens, undersøgte forskerne, hvad er sker med produktionen af tarmgas, når vi spiser fiberrigt.

Forskerne fik 10 sunde og raske vokse forsøgsdeltagere til at spise deres normale kost og så hver anden uge desuden indtage 30 gram Psyllium-frøskaller om dagen fordelt på 10 gram i forbindelse med hvert måltid.

Forsøgsdeltagerne blev transporteret til laboratoriet en gang om ugen, hvor de i et omhyggeligt kontrolleret eksperiment fik indført et intrarektalt kateter, der satte tal på, hvor meget tarmgas (volumen, tryk og antal) bevægede sig gennem tarmen i løbet af et par timer.

Forskerne fandt, at tilsætningen af psyllium-frøskallerne til kosten i starten førte til en længerevarende tilbageholdelse af tarmgas, men at mængden var den samme; så færre, men større prutter.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvor kommer tarmgas fra?

Tarmgas kan opstå af flere årsager:

  • Når vi 'sluger' luft.
  • Karbondioxid, der bliver produceret, når mavesyre bliver blandet med bikarbonat i tyndtarmen.
  • Bakterier i tyktarmen.

Tarmgas menes at udføre specifikke opgaver, der har effekt på vores helbred, men for meget tarmgas kan forårsage oppustethed, mavesmerter, borborygmi (maverumlen) og få os til at bøvse og prutte.

De mest ildelugtende prutter skyldes svovlholdig tarmgas. Det blev bekræftet i et studie af 16 sunde og raske vokse forsøgsdeltagere, der spiste pintobønner og lactulose (et kulhydrat, som ikke bliver optaget i blodbanen, men bliver fermenteret i tyktarmen).

Lugtintensiteten blev bedømt af to dommere (som man kun kan have ondt af).

De gode nyheder er, at forskerne identificerede, at en pude foret med trækul var i stand til at kvæle lugten af den svovlholdige tarmgas.

Og så lige til sidst er der dårlige nyheder for jetsetterne i blandt os: Lufttrykket ombord flyvemaskinerne betyder, at de luftbobler, som befinder sig i fordøjelsessystemet, begynder at udvide sig, når trykket i kabinen synker.

Og fordi moderne fly er knap så støjende, vil de øvrige passagerer bedre kunne høre de pinlige flatulensepisoder.

Så hvad gør man?

Næste gang du mærker, at en stor mængde tarmgas er på vej ud, så bevæg dig hen til en mere passende lokation.

Uanset om du kan nå hele vejen hen til et toilet eller helt udenfor, er det bedst for fordøjelsessystemet, hvis vi ikke holder igen.

For yderligere information (eller bare for et godt grin) læs denne Wiki 'How to do anything'-artikel:

prut vind tarmluft flatulens ophobning fiber kost tyndtarm tyktarm fordøjelse fordøjelsessystem tarm gas flyvemave borborygmi mavesmerter borborygmi

Wiki 'How to do anything'. (Screenshot)

Clare Collins modtager støtte fra NHMRC, ARC, Hunter Medical Research Institute, Meat and Livestock Australia, Diabetes Australia, Heart Foundation, Bill and Melinda Gates Foundation, nib foundation og Greater Charitable Foundation. 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk