Hvad sker der i hjernen, når vi konkurrerer?
Vi kan blandt andet blive så opslugte, at vi glemmer os selv, fortæller forskerne.

Når de optimale betingelser er til stede, så glemmer vi os selv, når vi konkurrerer, fortæller forskere. (Foto: Shutterstock)

Når de optimale betingelser er til stede, så glemmer vi os selv, når vi konkurrerer, fortæller forskere. (Foto: Shutterstock)

Du kender det måske.

Det er søndag formiddag, og du er på vej til familiefrokost. Dit tøj er strøget, solen skinner, og alt tyder på, at det bliver en god dag.

Så sker det. Til familiefrokosten bliver et quiz-spil taget frem. Det er bare for sjov, og det handler om at hygge sig og være med, siger du til dig selv. 

Men da spillet begynder, forvandler du dig til et monster. Inden længe står du på bordet og råber med fråde om munden. »Spillet tager fejl!« Du skal vinde for enhver pris, men dit hold er åh-så-dumme! Hvordan kan mormor ikke vide, hvem A$AP Rocky er!?

Måske er det ikke helt sådan, vores læser Andreas, der er socialpædagog, har det, men ikke desto mindre, har han undret sig nok til at spørge Videnskab.dk:

»Hvilke neurologiske processer igangsættes, når et menneske engagerer sig i konkurrence med andre mennesker?«

I denne artikel forsøger Spørg Videnskaben at finde et svar på, hvad der sker i hjernen, når vi konkurrerer, hvorfor konkurrencemennesker er så dårlige tabere, og om vi mennesker har en særlig evne til aldrig at give op.

Det gør vi sammen med Frans Ørsted Andersen, der er psykolog og lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, ved Aarhus Universitet, og Andreas Lieberoth, der er psykolog, adjunkt og spilforsker samme sted, samt Mikkel Wallentin, lektor og hjerneforsker på Aarhus Universitet. 

Hjernen har ikke et ‘konkurrence-center’

Først og fremmest skal det siges, at hjernen ikke har et ‘konkurrencecenter’, men det at konkurrere er en såkaldt ‘højereordens-aktivitet’, hvilket vil sige, at hele hjernen er i fuld gang, når vi konkurrerer.

»Det er et meget komplekst fænomen, og hvordan hjernen arbejder afhænger af, hvad man konkurrerer i. Et spil hjemme i stuen handler både om social interaktion, og det at forsøge at regne modstanderen ud, mens mange sportsgrene også er motorisk udfordrende eller udmattende, som for eksempel langdistanceløb, hvor man skal holde motivationen oppe,« siger Mikkel Wallentin, der er hjerneforsker på Aarhus Universitet.

Der er dog et område i hjernen, som forskning tyder på, er involveret, når vi skal vurdere risikoen ved bestemte handlinger. Det kunne for eksempel være i et spil skak eller et kortspil.

»Den forreste del af gyrus cingularis i pandelappen er meget involveret i opmærksomhed og fokusering, samt at holde øje med, om vi begår fejl. Det bruger vi, når vi skal forudsige, hvad andre gør, eller hvad vi selv skal gøre om lidt,« siger han.

Egentlig forsker Mikkel Wallentin i sprog i hjernen, men han er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, der handler om at holde sin motivation og fokus under langdistanceløb.

»Den forreste del af hjernen, hvor sproget også behandles, ser ud til at være meget aktiv, når vi løber langt, og der findes nogle teorier, der påstår, at vi har udviklet en stor frontallap for at kunne holde os selv kørende i længere tid. Derfor vil vi gerne undersøge, om vi kan holde os selv i gang ved, at vi ‘taler med os selv’,« siger han.

Det projekt vender vi tilbage til sidst i artiklen. 

Vokser man op med flere søskende er man mere tilbøjelig til at være konkurrencemenneske, og nogle studier tyder på, at de mindste søskende er mere risikovillige, fortæller Andreas Lieberoth. (Foto: Shutterstock)

Forsker: Mindre søskende tager ofte flere ricisi

Hele hjernen kommer altså på arbejde, når vi konkurrerer. Men der er nogle mennesker, der virker til at blive lidt mere opslugt end os andre. 

For at finde ud af, hvad det handler om, har vi spurgt Andreas Lieberoth, der har en ph.d. i psykologi og er spilforsker på DPU ved Aarhus Universitet:

»Ikke alle er konkurrerende af natur. Det er i høj grad noget, vi socialiseres ind i. Hvis man er vokset op i en stor søskendeflok, hvor der har været kamp om maden eller opmærksomheden, så er man typisk mere robust overfor konkurrencer, end enebørn, der måske er vokset op under lidt mere beskyttende rammer,« siger han.

At nummeret i rækken af søskendeflokken kan have indflydelse på vores konkurrencevillighed afspejles også i forskningen.

Et meta-studie fra 2010 af 24 studier om søskende og sport i det videnskabelige tidsskrift Personality and Social Psychology Review viste blandt andet, at mindre søskende har 48 procent større tilbøjelighed til at deltage i ‘farlige’ sportsgrene, der har en høj skadesrate såsom fodbold, rugby eller kampsport, end førstefødte.

Derudover er et af studierne af 700 brødre, der spiller baseball i den bedste amerikanske række (MLB). Her havde den yngre bror 10,6 gange så høj tilbøjelighed til at forsøge at fange en base, hvilket ifølge forskerne bag er den mest risikobetonede handling, man kan udføre i sporten og samtidig den, der fører til flest skader.

LÆS OGSÅ: Slåskampe har måske formet menneskets ansigt

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det er hårdere at tabe, hvis du er tæt på sejren

Der er altså noget, der tyder på, at mindre søskende er mere opsøgende efter konkurrencen. 

Men er det også dem, der er de dårlige tabere? Det siger videnskaben ikke noget om, men hvis man forventer at vinde, kan nederlaget gøre ekstra ondt, forklarer Andreas Lieberoth:

»Hvis du spiller noget, du har øvet dig meget på, eller som du forventer, du vil klare dig godt i, så yder du også mere, men det gør det samtidig ekstra frustrerende at tabe. Studier, der har kigget på ansigtsudtryk på podie-fotos af OL-deltagere, viser for eksempel, at sølvmedalje-vindere ofte er mindre tilfredse, end bronze-vindere. Det skyldes måske, at de kom så tæt på og følte sig gode nok til at vinde,« siger han. 

LÆS OGSÅ:  Bedre intern kommunikation giver konkurrencefordele

Flow - den optimale konkurrence-tilstand?

Det at føle sig god, er altså ifølge Andreas Lieberoth med til at gøre, at vi føler os mere investerede i spillet og yder mere, men også at nederlaget gør mere ondt. 

Hvis vi gerne vil yde vores bedste præstation, er det ikke dog altid en god idé at lade sig opsluge fuldstændig af konkurrencen og dét at vinde, fortæller lektor i psykologi Frans Ørsted Andersen, der forsker i fænomenet ‘Flow,’ på DPU på Aarhus Universitet:

»Hvis du bliver alt for fokuseret på at vinde over din modstander, så kan det stresse dig på en uhensigtsmæssig måde, så du begår fejl, som du måske eller ikke ville have lavet. Sommetider er konkurrenceelementet faktisk ikke særlig produktivt for vores præstation,« siger han

Ifølge Frans Ørsted Andersen er det vigtigste, at der er balance mellem det ydre stress, du bliver udsat for, og følelsen af, at dine evner er på et niveau, hvor du kan klare situationen.

»Indenfor det felt kan der opstå en dyb interesse og et engagement, som gør dig i stand til at yde dit bedste. Det er også derfor, man tit ser trænere fortælle deres atleter, at de skal glemme konkurrencen og bare fokusere på deres egen præstation og det, de nyder ved sporten,« siger han. 

Men sammenhængen er dog kompleks, og for nogle mennesker vil konkurrenceelementet øge deres motivation og engagement, mens det for andre kan blive forstyrrende, fortæller han. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor knytter sportsstjerner næven, når de sejrer?

Når stress-niveauet stemmer overens med dine kompetencer, og du kan vinde, hvis du koncentrerer dig, kan du komme i en psykologisk tilstand kaldet 'flow,' hvor du glemmer dig selv og tiden, fortæller Frans Ørsted Andersen. (Foto: Shutterstock)

Hvordan fungerer 'flow' i hjernen?

Ifølge Frans Ørsted Andersen er den psykologiske tilstand flow stadig ikke helt belyst i hjernen. Men den svenske hjerne- og flowforsker Fredrik Ullén fra Karolinska Instituttet i Stockholm har i over 10 år arbejdet med flowforskning ved at lave hjernescanninger på mennesker, blandt andet mens de spiller improviseret musik.

Han har blandt andet påvist, at der kan være en sammenhæng mellem tilbøjeligheden til at opleve flow og en bestemt receptor i hjernen.

Frans Ørsted Andersen har sammen med Fredrik Ullén og andre revideret en stor antologi i 2016 om netop flow-forskning.

Samtidig tyder et tysk studie fra 2014 i det videnskabelige tidsskrift Neuroimage, at der skrues ned for aktiviteten i et netværk i hjernen kaldet ‘default-mode-network,’ som er forbundet med selvreflektion, mens vi er i en flow-tilstand, hvor vi ‘glemmer os selv.’

Jeg-fornemmelsen forsvinder og tiden flyver

Måske kender du til oplevelsen af fænomenet flow, hvor du føler dig fuldstændig koncentreret og udfordret, men på en god måde?

Ifølge Frans Ørsted Andersen er der et par typiske kendetegn ved at være i flow:

  1. Du oplever et stort engagement, og hele din opmærksomhed er fokuseret på udfordringen. 
  2. Du føler dig så opslugt, at din tidsfornemmelse forsvinder. Du kan kigge på uret bagefter og blive helt overrasket over, hvor lang tid der er gået.

»Man er faktisk så fokuseret, at jeg-oplevelsen forsvinder. Man tænker ikke over sig selv, når man er i flow. Derfor kan det også være en meget positiv oplevelse, hvis man ellers går og er bekymret over noget,« siger Frans Ørsted Andersen, der også fortæller, at der er lavet undersøgelser, som viser, at det er meget sundt at være i flow.

»Det er en balancetilstand i kroppen. Puls og åndedræt kører optimalt, og selvom der produceres kortisol, som er et stresshormon, kommer det aldrig op i det røde felt. Det skal dog siges, at det er en krævende aktivitet, og at man kan føle sig meget udmattet bagefter.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor kæmper hannerne om hunnerne og ikke omvendt?

Spil computer, og kom i flow i hverdagen

Det lyder jo meget rart, men hvordan sørger man for at komme i flow? Ifølge Frans Ørsted Andersen er det ikke altid noget, man selv kan fremprovokere. Men der er især tre betingelser, som hjælper med at sørge for, at flow opstår:

  • Matchfaktor
  • Tilbagemeldinger
  • Progression

»Den vigtigste er matchfaktor. Vi kommer i flow, når udfordringen matcher vores kapacitet, og vi ved at anstrenge os kan mestre den. Det skal ikke være for svært, men det skal være så svært, at det kræver vores fulde opmærksomhed,« siger han.

Udover matchfaktor, er det vigtigt, at der er tilbagemeldinger, som fortæller os, hvor godt det går.

»I mange sportsgrene og spil er det indbygget. Vi scorer mål og får point. Tilbagemeldingerne er med til at forstærke oplevelsen,« siger Frans Ørsted Andersen.

Sidst men ikke mindst er progression. Her er især computerspil rigtig gode til at sørge for, at vi bliver i flow-oplevelsen:

»Progressionen er nødvendig for, at vi kan blive ved med at være i flow. Opgaven skal nemlig ikke blive rutine, men vi skal blive ved med at stige i niveau. I computerspil bliver man næsten altid tilbudt en ny og sværere udfordring, hver gang man har mestret et niveau,« siger Frans Ørsted Andersen.

Det skyldes måske, at vores handlinger bliver mere automatiserede, når vi er bliver gode til noget. Det forklarer hjerneforsker Mikkel Wallentin:

»Generelt sker der det i hjernen, når vi øver os, at hjernen finder mere effektive måde at løse opgaven på. Den styrker forbindelserne mellem hjerneområder, som har brug for at kommunikere under udførelsen af en opgave, og den fjerner elementer som er unødvendige. Derfor bliver vi hurtigere og bedre, men vi mister også noget af den bevidste indsigt i de processer, som vi bruger til at løse opgaven. De er ikke længere nødvendige, fordi processen er blevet automatiseret,« siger han.

LÆS OGSÅ: Følelsen af flow påvirker, om vi bliver ved at dyrke sport

Ifølge forskerne er computerspil meget gode til at fremkalde 'flow'-tilstanden, da de med det samme giver feedback og belønner din indsats, samtidig med at du tilbydes et sværere niveau, når du har gennemført det foregående. (Foto: Shutterstock)

Hvordan fungerer 'flow' i hjertet?

Det er dyrt og besværligt at foretage hjerneskanninger på personer, men de oplever 'flow'. Men tilstanden kan heldigvis også måles på andre biologiske parametre.

F.eks. er måling af hjertevariabilitetsrytmen, der er overensstemmelsen af tid mellem vores hjerteslag, en metode.

Er der uregelmæssighed mellem, hvor hurtigt dine hjerteslag falder, så har du en høj hjertevariabilitet, mens du har en lav hjertevariabilitet, hvis tiden mellem dem er lige lang.

»Det er stadig meget nyt, men der findes apps og motionsure, der kan måle den her rytme på samme måde, som den kan tælle dine skridt,« siger Frans Ørsted Andersen.

Gamification - et forsøg på at få flow ind på arbejdspladsen

Da flow ifølge Frans Ørsted Andersen sikrer den optimale præstation samtidig med, at vi ikke keder os, er der stor interesse for at få indført betingelser på arbejdspladser, som gør det nemmere for medarbejderne at komme i flow, fortæller Frans Ørsted Andersen.

Et fænomen, der kaldes gamification, som han selv forsker i.

»Hvis man kan indføre elementer fra spil på arbejdspladser og i undervisningsforløb kan man både gøre undervisningen og arbejdet sjovere, men også gøre medarbejderne mere effektive. Det er der selvfølgelig stor interesse for,« siger han.

LÆS OGSÅ: Bliver man bedre til sport, når man er nervøs?

Forsker: Drenge opdrages ofte til at konkurrere

Andreas Lieberoth er enig med Frans Ørsted Andersen i, at computerspil er rigtig gode til at få spilleren til at yde sit bedste. 

Han fortæller dog også, at det traditionelt set mest har været drenge, der spillede spil, som handler om at konkurrere. 

»Der har været en tendens til, at piger opdrages til at være mindre konkurrenceprægede end drenge. Derfor appellerer de spil, der har et mere socialt indhold ofte til piger, mens drenge ofte går efter de spil, der får pulsen op,« siger han.

Han fortæller dog også, at det er ved at ændre sig. 

»Fortnite er et godt eksempel på et spil, der har formået at appellere bredt. Det er både et skydespil, hvor man konkurrerer, men der er også stor social dimension. Der findes efterhånden mange flere konkurrenceprægede spil, som piger også spiller. 

LÆS OGSÅ: Vi er bygget til at kaste

Mennesker er skabt til at holde ud i lang tid, og den egenskab er muligvis koblet til den store forreste del af vores hjerne, fortæller Mikkel Wallentin, der vil teste, om vi holder ud i længere tid ved at 'snakke med os selv.' (Foto: Shutterstock)

Mennesker er skabt til at holde ud

Udover flowtilstanden er der muligvis også en anden metode, som vi mennesker kan gøre brug af, hvis vi vil vinde i konkurrencer, der handler om udholdenhed.

Vi forsøger nemlig at tale med os selv, når vi bliver pressede, lyder Mikkel Wallentins hypotese.

»Når vi skal fortsætte ud over vores grænser, for eksempel når vi løber, cykler eller svømmer, og kroppen ikke synes, det er sjovt længere, så er vi nødt til at finde ekstra motivation for at fortsætte, og en af grundene til, at mennesker er så gode til netop det, kan være vores sprog,« siger Mikkel Wallentin, der forsker i sprog i hjernen på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at udholdenhed over lange distancer er en af de få discipliner, hvor mennesket er langt de fleste dyr overlegne.

»Der ser ud til at være en sammenhæng mellem den store frontallap og vores udholdenhed, og vi ved, at vi med sprog kan behandle vores mentale helbred og med støttende ord kan få andre til at holde ud længere - måske kan vi også gøre det for os selv,« siger Mikkel Wallentin.

Derfor har han netop startet et pilotstudie, hvor forsøgspersoner vil blive sat til at løbe og samtidig huske på et telefonnummer.

»Vores idé er, at distraktionsopgaven vil få deltagerne til enten at løbe langsommere, fordi de ikke kan tale med sig selv undervejs, eller glemme telefonnummeret,« siger Mikkel Wallentin.

Her på Videnskab.dk følger vi spændt, hvad resultaterne bliver.

LÆS OGSÅ: Forsker: Løb langt hele livet og udskyd din aldring

Stil dit eget spørgsmål til Spørg Videnskaben og vind en t-shirt

Selvom der ikke findes et entydig svar på, hvad vores hjerner gør, når vi konkurrerer, og det er meget individuelt, hvor meget vi hver især tænder på konkurrencer, er der altså nogle fælles forklaringer på, hvordan vi giver os selv de bedste betingelser.

Vi håber, det var forklaring nok, og som tak for det gode spørgsmål er der en t-shirt, velegnet til at konkurrere i, på vej til vores læser Andreas.

Hvis du også vil vinde en t-shirt og brænder inde med et godt spørgsmål til videnskaben, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.


Det sker