Hvad skal jeg gøre, når jeg bliver brændt af en brandmand?
Her fortæller to forskere og en læge, hvordan du bedst kommer af med smerterne efter at være blevet brændt af en af de små djævle.
Brandmand hvad skal man gøre, hvis man bliver brændt, svie, ikke farligt

Brandmandens tråde er fyldt med lammende nervegift, som hurtigt gør det af med små dyr i havet. Når vi mennesker rammes af dens tentakler, svider og brænder det. Læs her, hvordan man bedst kommer af med smerterne. (Foto: Shutterstock)

Brandmandens tråde er fyldt med lammende nervegift, som hurtigt gør det af med små dyr i havet. Når vi mennesker rammes af dens tentakler, svider og brænder det. Læs her, hvordan man bedst kommer af med smerterne. (Foto: Shutterstock)

Uheldet er ude, og dit evige forsøg på at se forskel på de gennemsigtige vandmænd og så dem med den, mere eller mindre tydeligt, røde midte, er slået fejl.

Du humper uelegant ind på stranden og tager dig til dit svidende ben, hvor brandmandens små tråde har sat sig fast.

Myterne om, hvordan man bedst kommer over smerterne, presser sig på i dit hoved.

For virker det at tisse på det? Eller bruge kreditkortet til at skrabe trådene af?

Det har Louise Hammerbak undret sig over i et spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»Er det sandt, at urin fjerner smerten fra et brandmands-angreb?«

Vi kaster os over spørgsmålet og undersøger, hvordan man bedst kommer over svien fra en brandmand.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Tis er lige så effektivt som regnvand

Det lyder måske dumt at tisse på den irriterede hud, efter man er blevet brændt af en brandmand. Og det er det faktisk også: 

»Tis er let syrligt, men ikke nok til at ødelægge proteinerne i giften. Regnvand er faktisk mere syrligt end tis,« fortæller Nicolas Azaña Schnedler-Meyer, som er ph.d.-studerende på Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU.

Dermed kvæler han myten om den gule stråles smertelindrende effekt på den irriterede hud efter et møde med en brandmand.

Skyl med havvand, og tag et varmt bad

Men hvis det ikke hjælper at tisse på den forbrændte hud, hvad gør man så?

»Goplerne har nældeceller i deres tråde. De fungerer som harpuner, som er klar til at skyde gift ind i huden på os. Når der sidder rester af trådene på vores hud, kan der stadig være nogle af nældecellerne, som ikke er skudt af endnu. Derfor er det godt straks at skylle trådene forsigtigt af med havvand. Bagefter hjælper det på smerterne at skylle eller nedsænke den irriterede hud i meget varmt vand på 43-45 grader i mindst en halv time.«

Det forklarer Nicolas Azaña Schnedler-Meyer og henviser til et studie i tidsskriftet Marine Drugs, som blandt andet også anbefaler en blanding af 50 procent bagepulver og 50 procent saltvand til det berørte område straks efter skylning med saltvand. 

Han advarer mod at bruge kreditkortet til at skrabe trådene af, fordi man let kan komme til at gøre skaden værre. I stedet anbefaler han forsigtigt at pille trådene af med en pincet.

I et nyt studie fra 2017 konkluderer et forskerhold fra Hawaii også, at man skal undlade at skrabe tentaklerne væk. Dog fraråder de, at skylle med havvand, da det kan udløse tentaklernes gift.

Brandmand hvad skal man gøre, hvis man bliver brændt, svie, ikke farligt

Anders Lydik Garm sammenligner smerten fra brandmanden med et bistik, og faktisk kan det betale sig at behandle svien med antihistaminer, ligesom man gør mod allergi. (Foto: Shutterstock)

Lægen bedøver huden

Brandmanden er et rovdyr, og når den jager, strækker den sine tråde langt ud for at ramme sit bytte. De små planktonædere, som er goplens føde, bliver lammede af trådene, som indeholder nervegift.

Når et menneske rører en brandmand, bliver vi ikke helt lammede, som de små dyr gør. I stedet svier det, fordi en lille del af giften trænger ind i vores krop dér, hvor brandmanden har ramt os. 

De små tråde fra goplen kan også sidde fast på vores ben eller arme, og det er det, der giver den brændende fornemmelse. 

Nogle vælger at gå til læge for at komme af med den prikkende smerte fra brandmandens nervegift.

»Vi behandler dem med noget lokalbedøvende, som man også kan få på spray eller som gel på apoteket. Ellers fjerner man resterne af brandmanden fra huden med fingrene, eller med en kniv for at skrabe det af.«

Sådan fortæller lægekonsulent Christian Lonsdale, som har egen praksis lige ved Amager Strandpark. Han oplever i løbet af sommeren at modtage patienter, som kommer direkte fra det kolde vand og ind på hans klinik, fordi de er blevet brændt af goplen.

Antihistaminer kan hjælpe på smerten

»Smerten føles som et bistik eller som at blive brændt af brændenælder,« fortæller Anders Lydik Garm, lektor på Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Københavns Universitet.

Men er det farligt at blive brændt af en brandmand?

»Det er ikke farligt at blive brændt af en brandmand, men blot lokalt irriterende. Til gengæld er mange mennesker disponeret for at være allergiske overfor giften, så antihistaminer kan være effektive. Det er det samme gælder myggestik og pollen, hvor pillerne hjælper,« tilføjer han.

Brandmand hvad skal man gøre, hvis man bliver brændt, svie, ikke farligt

Husk, at den røde brandmand stadig kan brænde, selvom den er skyllet op og ligger død på stranden. (Foto: Shutterstock)

Strømmen styrer brandmanden

De små stranddjævle kan altså tackles med saltvand, varme bade og bagepulver.

Men er der ikke en måde, hvor man bare helt kan undgå dem?

»Normalt er brandmænd ikke inde på lavere vand. De hænger som regel fast i alger og sten, før de når ind på badevandsdybde, og hvis de endelig kommer ind, har de revet det meste af deres tråde af,« forklarer Anders Lysik Garm og tilføjer:

»Det eneste, man kan gøre, er at være opmærksom på strømforholdene, fordi de bestemmer, hvor goplerne driver hen. Derfor er der højere risiko for at støde ind i brandmanden, når strømmen fører dem ind mod land.« 

Vi takker for spørgsmålet, som har givet os alle gode råd til at komme af med svien og smerter efter at være stødt ind i en brandmand.

En T-shirt er på vej til Louise Hammerbak, og du kan som hende sende en mail til sv@videnskab.dk, hvis der er noget i vores forunderlige verden, du er nysgerrig på.

Denne artikel er opdateret den 9/8 2016 efter, at redaktionen har fået indsigt i et nyt studie om behandlingsmetoder af stik fra brandmænd. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk