Når et barn bliver vaccineret mod mæslinger, varer vaccinen flere år – forhåbentlig resten af livet.
Kroppen producerer en immunreaktion mod de dræbte vira i vaccinen, som den husker.
»Det er det geniale ved immunsystemet. Så længe smittestoffet ikke konstant ændrer sig, så har vi et lager af forsvarsmateriale, som gør, at vi er parate til øjeblikkeligt at slå til, næste gang smittestoffet kommer ind,« siger Olav Hungnes, seniorforsker ved Norges sundhedsmyndigheder, Folkehelseinstituttet, og leder af Norges nationale influenzacenter.
»Derfor er børnesygdomme netop det – børnesygdomme. For hvis de forsøger sig igen, bliver de afvist ved døren,«fortsætter Olav Hungnes.
Men det er helt anderledes med influenza. Sygdommen er ganske vist ikke lige så farlig som mæslinger, men influenza kan godt koste menneskeliv. Det gælder især for ældre og sårbare individer: Hvert år dør cirka 900 personer af sygdommen.
Hvorfor er de nødt til at beskytte sig mod influenza med en ny vaccine hvert eneste år?
Og hvad skal der til, for at vi kan udvikle en universal influenzavaccine, som beskytter os resten af livet?
Influenzavirus muterer
»Influenzavirus muterer let. Derfor ændrer den sig lidt fra år til år. Hvis du bliver vaccineret det ene år, er det ikke sikkert, at immuniteten holder til næste år. Så skal du vaccineres igen,« forklarer Bjarne Bogen.
Han er professor i immunologi ved K.G. Jebsen Centre for forskning i influenzavacciner ved Universitetet i Oslo og én af de mange forskere verden over, som forsker i en universel vaccine mod influenza.
Men for at fremstille en universel vaccine, kræver det, at vaccinen skal fremstilles på en helt anden måde end i dag.
LÆS OGSÅ: Hvorfor ændrer influenzavira sig så hurtigt?
Virusser fra patienter i Kansas og Phuket
Influenzavaccinerne er i dag resultatet af et møjsommeligt samarbejde mellem myndigheder og medicinalindustrien.
I vaccinen finder man den dræbte virus, der stammer fra almindelige patienterrundt omkring i verden.
Vaccinen for influenzasæsonen 2019/20 indeholder virus, som oprindeligt kom fra 4 patienter i henholdsvis Brisbane, Kansas, Colorado og Phuket.
Grunden til, at lige disse blev udvalgt, handler om, hvilke karakteristika forskerne ser efter blandt de virusser, som skal blive til en vaccine.
Der findes nemlig forskellige influenzavirus-grupper, og hver sæson indeholder vaccinen døde virusser fra 3-4 af disse grupper.
Og fordi virusserne muterer så meget, findes der også forskellige virusstammer indenfor hver eneste gruppe.
LÆS OGSÅ: Bør du få en influenzavaccine?
Skal forudse, hvilke virusstammer der vil smitte
Forskernes opgave er at forudse, hvilke virusstammer, de tror, der vil smitte fleste personer den kommende influenzasæson.
»Hver sæson skal vi foretage den bedste vurdering af, hvilke virusstammer, som er i fremvækst, og hvilke som kan være en god vaccine-kandidat,« siger Olav Hungnes.
Det er Folkehelseinstituttet – Norges nationale institut for folkesundhed – som registrerer, hvilke influenzavirusser man bliver smittet af i Norge.
Olav Hungnes har været vært på det internationale møde i WHO-regi, hvor man bestemmer, hvilke virusser som skal blive en del af næste sæsons influenzavaccine.
Men denne afgørelse skal ske, lang tid før influenzasæsonen begynder. For det er selve produktionen af vaccinen, som tager længst tid.
LÆS OGSÅ: Håndvask redder dig fra influenza
Virusserne bliver dyrket i hønseæg
Og fordi virusser kun formerer sig inde i levende celler, bliver vaccinen produceret, på en måde som måske er lidt overraskende for mange.
»Det plejer at tage mindst 6 måneder. Det er jo fordi, man er nødt til at dyrke virusserne indeni æg, og det er en lang og omstændig proces,« forklarer Bjarne Bogen.
De æg, som virusserne formerer sig indeni, er almindelige hønseæg, som er blevet befrugtede.
Før virusserne fra æggene havner i vaccinen, bliver de slået ihjel eller inaktiveret med kemikalier.
LÆS OGSÅ: Ti myter om influenza og forkølelse
Meget kan ske
Og så er det ellers bare at krydse fingre for, at vaccinen leverer god beskyttelse. For meget kan ske i løbet af de måneder, som produktionen har været i gang:
- Andre varianter af influenzavirusserne dominerer måske blandt befolkningen.
- Måske ændrer influenzavirusserne sig i laboratoriet i løbet af produktionen.
Det er et kæmpe problem, at influenzavirusserne muterer så let.
»Det er ikke kun et problem, at de muterer i menneskekroppen, men også, at de kan mutere, når de er inde i hønseægget ,« fortæller Bjarne Bogen.
Hvis virussen i vaccinen er anderledes end den, vi bliver smittet af, er det ikke sikkert, at immunforsvaret kan genkende den.
LÆS OGSÅ: Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt
Nøglen til en universel vaccine
Men hvis virusserne forandrer sig så meget hele tiden, forekommer det håbløst at fremstille en influenzavaccine, som varer hele livet. Eller hvad?
Bjarne Bogen mener, at nøglen til en universal influenzavaccine ligger på overfladen af virusserne.
Her finder man nemlig en slags proteiner, der fungerer som pigge, der hægter sig fast på vores celler. Det er disse pigge – hæmagglutinin – som vores immunforsvar kan genkende.
Men hvis virussen muterer, kan piggene forandre sig så meget, at de kan angribe vores celler uopdaget.
Mange af forskerne, som forsøger at fremstille en ny influenzavaccine, prøver derfor at rette immunforsvarets opmærksomhed mod piggene.
Så i stedet for at sprøjte hele eller store dele af virussen ind i kroppen, kan vi måske nøjes med hæmagglutinin.
LÆS OGSÅ: Influenzaen kommer! Sådan undgår du at blive smittet
Vaccine, som producerer sig selv
Bjarne Bogen og hans kollegaer er ved at lave forsøg med DNA, som indeholder opskrifter på forskellige varianter af overfladeproteinet med piggene.
Tanken er, at vi så kan få en såkaldt DNA-vaccine, hvor kroppen selv laver stofferne, som immunforsvaret skal lære at genkende.
Forskerne har testet en sådan DNA-vaccine på mus. Den indeholder opskriften på 7 varianter af hæmagglutinin.
Nu er de i gang med at teste vacciner med helt op til 18 forskellige varianter af overfladeproteinet.
»Håbet er, at hvis vi laver immunreaktionerne meget brede, er man også beskyttet mod nye varianter,« forklarer Bjarne Bogen.
Næste skridt er at teste vaccinen på mennsker. Men hvorfor ikke bare komme endnu flere varianter af influenzavirusserne i vaccinen, som vi laver i dag?
Det ville ikke gå, svarer Olav Hungnes.
»Det er svært nok at producere en årligt opdateret vaccine med 4 stammer, i løbet af det halve år fra stammerne er bestemt, til vaccinen skal være klar. Desuden ved vi ikke, hvor meget det vil gavne immunresponsen at støde på et virvar af beslægtede virusvarianter på én gang.«
LÆS OGSÅ: Ny lynvaccine kan blive et effektivt våben mod ebola, influenza – og måske kræft
Angriber punkter, som ikke forandrer sig
En anden strategi i forsøget på at fremstille en universal influenzavaccine er at koncentrere sig om en mindre del af virussen, for på de ellers så foranderlige overfladeproteiner er der visse områder, som ikke forandrer sig særlig meget.
Olav Hungnes forklarer:
»Visse dele af proteinet ligner andre virusser mere, ved at de ikke tåler forandring så godt. At gå efter disse dele kan være tættere på den hellige gral, som er den universelle influenzavaccine,« siger seniorforskerne.
National Institutes of Health (NIH) i USA eri gang med at teste en vaccine på mennesker med netop denne strategi.
Vaccinen indeholder en lille smule af overfladeproteinet med pigge – som netop ikke forandrer sig, når virussen muterer.
LÆS OGSÅ: De første mennesker får nu influenzavaccine, der måske kan virke hele livet
En ny influenzavaccine venter ikke om hjørnet
Uanset hvilken strategi forskerne vælger, er det ikke ligefrem let og ligetil at fremstille en universel influenzavaccine.
En del af problemet med de nye vacciner er, at de ikke har udløst en stærk nok immunrespons hos modtageren af vaccinen.
Så en ny influenzavaccine, der giver varig beskyttelse, venter næppe lige rundt om hjørnet.
»Det vil tage lang tid. Vi er i starthullerne med det her,« bekræfter Bjarne Bogen.
Men fordelene er mange, hvis forskere finder en ny måde at fremstille vaccinerne på. Produktionen af disse nye vacciner vil potentielt være meget hurtigere end den nuværende vaccineproduktion.
Det er ikke kun godt nyt for de sårbare grupper, der får en influenzavaccine hvert år. Når den næste store pandemi kommer, kan det hænde, at flere af os bliver utålmodige efter at blive vaccineret.
»Hvis det er en virkelig alvorlig pandemi, er det et stort problem, at vi med den nuværende teknologi kun har tilstrækkelig vaccine om 6-8 måneder. Det var tilfældet med den mexicanske svineinfluenza,« slutter Bjarne Bogen.
LÆS OGSÅ: Derfor har vi alt for lidt ebola-medicin
©Forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Ikke kun via host og nys: Influenza kan smitte bare ved at trække vejret
