Hvad påvirker kvinders sexliv mest: Kejsersnit eller vaginal fødsel?
»Det kom som en positiv overraskelse,« siger forsker om nyt studie, der punkterer udbredt myte.
Gravid kvinde har sex

Mange gravide kvinder frygter, at en vaginal fødsel vil påvirke deres sexliv efterfølgende. (Foto: Shutterstock)

Mange gravide kvinder frygter, at en vaginal fødsel vil påvirke deres sexliv efterfølgende. (Foto: Shutterstock)

Forskere har undersøgt, om fødemetoden påvirker den seksuelle velvære efter fødslen.

De ville afdække, om en vaginal fødsel påvirkede kvindernes sexliv i lang tid efter - og om der er fordele eller ulemper ved at få et kejsersnit.

Kvinderne blev spurgt, hvor tilfredse de var med deres sexliv, og hvor ofte de har sex. De skulle også oplyse, om de havde smerter under eller efter samlejet.

Mange tror, at vaginal fødsel svækker sexlivet

Mange kvinder frygter, at en vaginal fødsel vil påvirke deres sexliv efterfølgende. Nogle vælger at bede om et kejsersnit på grund af dette, skriver forskerne.

»Men det understøtter vores data ikke, og det kom som en positiv overraskelse,« siger Viktor H. Ahlqvist til forskning.se. Han er ved at skrive sin ph.d. om emnet ved Institut for Global Folkesundhed ved Karolinska Institut.

Men der var ingen forskel mellem kvinderne ud fra, om de havde født vaginalt eller havde fået kejsersnit.

Begge grupper havde sex lige ofte og var lige seksuelt tilfredse, konkluderer det nye studie, der er udkommet i det internationale gynækologi-tidsskrift BJOG.

Kvinderne, der fik et kejsersnit, havde flere smerter

Det viste sig, at de kvinder, der havde fået kejsersnit, oftere oplyste, at de havde smerter i skeden under eller efter samleje op til 11 år efter fødslen.

Kejsersnit ser derfor ud til at øge risikoen for at opleve smerter ved samleje.

Det er det modsatte af, hvad nogle tror, påpeger forskerne bag studiet.

Viktor Ahlqvist understreger, at kvinderne trods rapporterede smerter havde samleje lige så ofte og satte lige så stor pris på deres sexliv som kvinderne, der havde født vaginalt.

Vigtigt for at aflive myter

Forskerne er ikke sikre på, hvad der forårsager forskellene. Måske har de kvinder, der fik et kejsersnit, smerter, når de har sex på grund af arvæv i maven. Forskerne håber, at fremtidige studier kan afdække mere om dette.

»Studier som disse er vigtige for at aflive myter om vaginal fødsel,« siger sexolog Bente Træen ved Universitetet i Oslo.

En del kvinder bliver meget skræmte af skrækhistorier om at revne og blive syet, og sådanne historier har desværre stor betydning, påpeger hun.

»Mange gravide frygter, at de bliver ødelagt dernede og tror, at kejsersnit er bedre. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod,« siger Bente Træen til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Bente Træen, som har en baggrund som tandlæge, påpeger, at slimhinderne i skeden - ligesom sår i munden - heler og vokser meget hurtigt sammen.

»Kejsersnit er et større indgreb, hvor man skærer igennem ikke kun hud, men også muskler og fedt for at få barnet ud,« pointerer hun.

Tænker man logisk, er risikoen dermed større for, at alt ikke vokser lige så godt sammen, mener Bente Træen.

Langt studie

Resultaterne i det nye studie er baseret på ALSPAC-studiet ved University of Bristol, som fulgte 14.500 kvinder, der var gravide mellem 1991 og 1992.

Kvinderne var i gennemsnit 28 år (for vaginalt) og 29,5 år (for kejsersnit).

Forskerne sammenlignede seksuel tilfredsstillelse og leveringsmetode efter knap 3, 5, 12 og 18 år efter fødslen.

  • Forskerne spurgte, hvor ofte de havde sex, og i hvilket omfang de nød samleje.

Skalaen var: Ja, meget. Ja, lidt. Slet ikke. Har ikke sex i øjeblikket.

  • Frekvensen var enten: 1-3 gange om måneden, 1 gang om ugen, 2-4 gange om ugen, 5 gange eller mere om ugen, eller slet ikke. De fleste gav de tre første svarmuligheder.
  • De blev også spurgt, om de oplevede smerter under eller efter samleje ofte eller lejlighedsvis. Der blev også spurgt om oplevede smerter 11 år efter fødslen.

Registeroplysningerne er suppleret med spørgeskemabesvarelser fra kvinderne om deres oplevede seksuelle sundhed.

Frygt for smerte

Mange kvinder kan også være bange for at føde på grund af smerterne, og for dem kan kejsersnit forekomme som den eneste måde at få barnet ud.

»Men smertelindringen bliver bedre og bedre. Med de anæstesimuligheder, vi har i dag, som rygmarvsblokade, er en naturlig fødsel langt at foretrække,« mener Bente Træen.

Sexologen mener, at studiet bør være det første skridt mod at sætte mere fokus på seksuel sundhed efter fødslen.

»Derudover er det en god nyhed, at forskerne kun fandt små forskelle i, hvor ofte man har sex og tilfredshed uanset fødselsmåden på gruppeniveau,« siger hun.

Sex tager til et par år senere

Næsten halvdelen af kvinderne sagde, at de i høj grad nød sex 3 år efter fødslen.

Andelen steg lidt efter 5 år, men faldt efter 18 år.

40 procent sagde, at de til dels nød sex. Omkring 10 procent sagde, at de ikke nød sex særlig meget.

Omkring 20 procent oplyste, at de havde lidt smerter i skeden under samleje. Langt færre havde smerter andre steder.

Lidt mere angst og depression

En lille overvægt af de kvinder, der fik kejsersnit, angav, at de havde oplevet angst eller depression 18 uger efter fødslen.

Lidt over 17 procent af kvinderne, der fik kejsersnit, oplyste, at de havde oplevet angst. Mere end 15 procent af dem, der havde født vaginalt, sagde det samme.

Med hensyn til depression rapporterede godt 13 procent af kvinderne, at de var deprimerede efter kejsersnit, sammenlignet med godt 12 procent blandt kvinderne, der havde født vaginalt.

Fulgte kvinder op til 18 år efter fødslen

Tidligere undersøgelser af seksuel tilfredshed efter fødslen har også indikeret, at fødemetoden kun har lidt effekt på kvindernes sexliv.

Men disse undersøgelser har kun fulgt kvinderne i to år efter fødslen.

Få eller ingen studier har fulgt mødrene i længere tid end det.

I det nye studie ønskede forskerne derfor at finde mulige langvarige effekter af fødslen på kvinders sexliv, op til 18 år efter fødslen.

Fødsel kejsersnit psykologi sex kvinder depression smerte smertelindring

En lille overvægt af de kvinder, der fik kejsersnit, angav, at de havde oplevet angst eller depression 18 uger efter fødslen. (Foto: Hollie Santos/Unsplash)

Kejsersnit er stigende

International forskning viser, at andelen af kejsersnit er steget de seneste årtier. Men der er store forskelle mellem landene.

På verdensplan er andelen af kejsersnit steget fra 7 procent i 1990 til 19 procent i 2014.

I Storbritannien bliver hver 4. baby nu født ved kejsersnit, en stigning fra 11 procent for 30 år siden.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk