Hvad er mavefornemmelsen?
Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du altid følge din mavefornemmelse – eller kan du? Hvad er mavefornemmelsen egentlig for en størrelse, og hvor sidder den?

Ifølge en dansk tarmforsker – der trods mange års forskning ikke er stødt på mavefornemmelsen – så bliver vi »efterhånden mere og mere klar over, at det, der foregår i maven og tarmen, og det, der sker i resten af kroppen, er forbundet.« (Foto: Shutterstock) 

Skal jeg slå op med min kæreste?

Skal jeg sige ja til det her nye super spændende job eller blive i mit nuværende, hvor kollegaerne er søde, og jeg kender mine opgaver?

Skal jeg spise leverpostejsmadden eller spegepølsemadden først?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Livet og hverdagen er fuld af store og små beslutninger og valg, som ikke altid kan træffes ud fra fornuft.

Men så er det jo godt, at vi alle er udstyret med vores mavefornemmelse, som kan hjælpe os med at træffe det rette valg.

»Men hvad er mavefornemmelsen egentlig, og hvorfor er der en helt gængs og accepteret opfattelse af, at det er klogt at lytte til den - og at det tilmed kan være klogere end at lytte til fornuften?«

Det har Videnskab.dk-læser Jimmi skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på.

Stor beslutning = stor fare

Spørg Videnskaben følger vores mavefornemmelse og starter jagten et helt andet sted end i maven – nemlig i hjernen.

Vi ringer til hjerneforsker og professor i neurobiologi Albert Gjedde fra Københavns Universitet. Vores erfaring siger, at han ofte tager sin telefon og for det meste er i stand til at forklare tingene, så de er til at forstå. 

Han får dog hurtigt trukket os tilbage i fordøjelsessystemet og vores hormoner.

»Når vi står over for en krise eller en stor fare, så ændrer vores hormonelle status sig fra at handle om fordøjelse til en situation, hvor man skal slås eller flygte. Så lukkes der ned for aktiviteten, der handler om fordøjelse. Sandsynligvis opfatter hjernen det lidt på samme måde, når man skal tage en beslutning. Derfor får man fornemmelsen i maven,« forklarer Albert Gjedde.

Hvis man får en virkelig fræk eller sur mail fra en kollega, kan ens umiddelbare mavefornemmelse være at skrive en rigtig sur mail tilbage med det samme – men nogle gange kan det være en ide ikke at lytte til sin mavefornemmelse lige nu og her. (Foto: Shutterstock)

Tarmene kommunikerer med hjernen

Ud fra den besked virker det oplagt at ringe til en tarmforsker. 

Professor på DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht fortæller, at hun trods mangeårig forskning i tarme og tarmbakterier ikke er stødt på mavefornemmelsen endnu – hverken i tarmen eller maven. Men:

»Man bliver efterhånden mere og mere klar over, at det, der foregår i maven og tarmen, og det, der sker i resten af kroppen, er forbundet,« siger hun.

Hendes forskning har vist, hvordan vores tarme – og særligt bakterierne i tarmen – kommunikerer med rbåde vores centralnervesystem, som hjernen er en del af, og med vores immunforsvar. På den måde hjælper tarmene kroppen med at agere mest hensigtsmæssigt.

Bakterierne udsender forskellige signalstoffer, som opfanges af forskellige modtagere i centralnervesystemet.

Og måske går kommunikationen også den anden vej – så hjernen giver besked til maven og tarmene, hvis vi grubler over noget eller skal tage en beslutning.

»Maven er på en eller anden måde ret central, når vi mærker stærke følelser. De fleste kender det her med, at man kan få kvalme, hvis man ser eller hører om noget ubehageligt, eller man kan få ondt i maven, hvis man er meget ked af det,« siger Tine Rask Licht.

Hvis man skal træffe et valg og synes, man kan mærke i maven, hvad der er rigtigt, er det sandsynligvis en kombination af hormoner og intern kommunikation mellem tarme og hjerne.

(Foto: Shutterstock)

Hvis du er meget bekymret eller nervøs for noget, går maven simpelthen i stå. (Foto: Shutterstock)

Hjernen belønner os, når vi beslutter os

En tredje mulig forklaring på, hvad der udløser mavefornemmelsen, er hjernens belønningssystem: signalstoffet dopamin (se faktaboks).

Som moderne menneske i et moderne samfund skal man ofte tage beslutninger, som ikke handler om liv eller død. Albert Gjedde forklarer, at hjernen belønner os for at tage beslutninger ved at udsende dopamin.

  • Den belønner os allerede, når vi beslutter os, og før vi egentlig ved, om vi har truffet den rette beslutning. Belønningen kommer i form af signalstoffet dopamin, som giver en følelse af lykke, tilfredshed og velvære.
  • Når en beslutning viser sig at give et bedre resultat, end vi havde regnet med, udløser hjernen mere dopamin, end hvis resultatet er, som vi havde regnet med: For eksempel hvis man går ind i en forretning med udsalg for at få noget fedt tøj til billige penge. Tøjet viser sig at være federe OG billigere, end man havde regnet med, og derfor giver hjernen en ekstra belønning i form af det lykkegivende signalstof.

På den måde hjælper vores hjerne, eller måske i virkeligheden vores mavefornemmelse, os med at træffe beslutninger.

»Evolutionen har gjort, at vi hele tiden skal videre i livet. Vi kan ikke bare sidde og gøre det, vi altid har gjort. Det hæmmer artens udbredelse. Derfor bliver vi belønnet, allerede når vi træffer en beslutning, inden vi ved, om det var den rigtige,« siger Albert Gjedde.

Belønningen er sandsynligvis den følelse af velvære, vi mærker som mavefornemmelsen.

Dopamin

Dopamin er et vigtigt signalstof i hjernen. Det produceres af hjerneceller i midthjernen, og herfra kan det brede sig og optages af hjernecellerne i resten af hjernen.

Dopamin er en vigtig del af vores belønningssystem, det motiverer os til at handle, træffe beslutninger og vælge de rigtige beslutninger.

Fornuft og mavefornemmelse er ikke modsætninger

Albert Gjedde henviser til en britisk forskergruppe, som fik årets Brain Prize i 2017 fra Lundbeckfonden.

Deres forskning på både dyr og mennesker viser, at netop hjernens belønningssystem – dopaminsystemet – hjælper os med at bruge erfaringer til at træffe nye beslutninger.

For eksempel har de undersøgt, hvad der sker, hvis en abe skal vælge mellem forskellige mønstre, den kan trykke på for at få juice. Kun et mønster udløser juice.

»Aben bliver belønnet af hjernen med dopamin, både når den træffer beslutningen, og igen hvis den får belønningen i form af juicen,« siger Albert Gjedde.

Når aben har prøvet øvelsen nogen gange og kan genkende det rigtige mønster, kommer dopaminbelønningen allerede, når den ser det rigtige mønster. 

På den måde hjælper dopamin den med at vælge det, som ud fra dens erfaringer – eller mavefornemmelse – er det rigtige.

Det er sandsynligvis noget af det samme, der sker, når man mærker og følger sin mavefornemmelse.

Hippocampus holder øje med nyt og farligt

Hormoner, signalstoffer og kommunikation mellem tarm og hjerne er gode bud på, hvad mavefornemmelsen egentlig er.

Vi skal dog også lige omkring selve hjernen. Nu i selskab med professor i psykiatri Poul Videbech.

Han har brugt sin forskerkarriere på at forsøge at forstå de neurologiske forandringer ved depression. Det har han blandt andet gjort gennem detaljerede hjerneskanninger.

Er han i forbindelse med de skanninger nogensinde stødt på mavefornemmelsen i hjernen? 

Nej, lyder det. Men et område i hjernen kan ifølge Poul Videbech måske spille en rolle i at skabe vores mavefornemmelse: hippocampus.

»En vigtig mekanisme i hippocampus er, at den hele tiden monitorerer verden omkring os for at holde øje med, om der er noget nyt og farligt,« siger han.

Hippocampus har betydning for vores hukommelse og følelser og er den del af det såkaldte limbiske system i hjernen – en udviklingsmæssigt set gammel del af hjernen, som i sin opbygning og form er nogenlunde ens hos mange pattedyr, både mus, rotter, aber og delfiner.

Når vi står over for en beslutning, er det meget sandsynligt, at der også sker noget i hippocampus, som gør, at vi bliver mere årvågne. Noget som igen kan påvirke vores mave, fordi fokus skifter fra fordøjelse til, at kroppen er klar til kamp eller flugt.

Der ligger da vist en løve derovre! Zebraerne er stoppet med at spise, og maven har sat fordøjelsen på pause: De er klar til flugt. (Foto: Shutterstock)

Er mavefornemmelsen vores 6. sans

Mange kender sikkert følelsen af, at ens mavefornemmelse siger en, at noget ikke er, som det skal være. Det hænger sandsynligvis igen sammen med livet i junglen, hvor kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte fra en mulig fare i nærmeste træ.

Poul Videbech forklarer, at et bestemt område i hjernen – nemlig insula i tindingelapperne – spiller en rolle her. Insula holder øje med vores legemlige tilstand og sender besked videre til pandelapperne, hvis der er noget galt.

Sammen med hippocampus, som scanner omgivelserne for ukendtheder og farer, kunne man godt kalde det en slags sjette sans. Vores hjerne kan, uden vi ved det, have opdaget noget, som ikke er som det skal være – enten inden i os selv eller rundt omkring os.

Din 'sjette sans' kan dog spille dig et pus – hvis du i en periode har været meget bekymret eller endog lider af angst, vil det påvirke din mave.

»Man føler, at ens mave snører sig sammen. Der sker det, at maven går i stå, peristaltikken stopper, og det giver kvalme og 'sommerfugle' i maven. Når denne mavefornemmelse mærkes i Insula, vil insula sende besked til pandelapperne om, at der er noget galt,« forklarer Poul Videbech.

På den måde bliver ens følelse af, at noget er galt – at der er noget at være bange for – forstærket.

Peristaltik

Peristaltik er mavens og tarmens naturlige bevægelser, som skubber maden fremad gennem tarmsystemet.

Peristaltikken styres af det autonome nervesystem – altså det system som styres uden om vores egen vilje.

Skal man altid lytte til sin mavefornemmelse?

Ifølge Albert Gjedde kan det være svært, måske endda umuligt, ikke at følge sin mavefornemmelse. Fordi hele ens krop og hjerne forsøger at få en til at følge den.

»Du har ikke noget valg. Du kan ikke vælge at lytte til noget andet. Hele kroppen skriger mod, at du skal træffe det bestemte valg,« siger han.

Men det gør måske ikke så meget, hvis mavefornemmelsen i virkeligheden i høj grad skabes ud fra tidligere erfaringer, som vi måske ikke en gang selv kan huske, men som hjernen har lagret for os. For så er mavefornemmelsen måske i virkeligheden vores eneste rettesnor her i livet.

»Vi kan få værdifulde informationer fra mavefornemmelsen, så det er altid en god idé at lytte til den – men måske skal vi ikke altid handle på den lige med det samme,« siger Poul Videbech.

Hvis man får en virkelig fræk eller sur mail fra en kollega, kan ens umiddelbare mavefornemmelse være at skrive en rigtig sur mail tilbage lige med det samme. Binyrerne har sat adrenalinproduktionen i vejret, og man er klar til at kæmpe med det samme (læs mere om denne funktion i boksen under artiklen).

»Der er det faktisk bedre ikke at lytte til sin mavefornemmelse lige nu og her, men vente lidt, inden man svarer. Det fantastiske ved hjernen er, at hvis man går i gang med noget andet, så arbejder hjernen videre med problemet. Og så kan løsningen dukke op næste morgen,« siger Poul Videbech.

Således oplyste siger vi tak til vores læser Jimmi for det gode spørgsmål - vi sender fluks en T-shirt af sted som tak. Også tak til forskerne for at gøre os klogere på vores maver.

Har du selv et nagende spørgsmål, som du gerne vil have videnskabens hjælp til at besvare, så skriv til sv@videnskab.dk.

Urbeslutningen: Skal jeg kæmpe eller flygte

Hvis Videnskab.dk-læser Jimmi var en zebra på savannen eller en abe i junglen, ville han sjældent tage beslutninger.

Skal jeg blive siddende på denne bro? (Foto: Shutterstock)

Dagen ville gå med at æde, sove og parre sig. 

Beslutninger ville kun være nødvendige i situationer, som indebærer fare: 

Skal jeg forsøge at flygte fra den løve, som netop er sat af for at springe op på min ryg, eller skal jeg bruge kræfterne på at sparke den sønder og sammen? Skal jeg spise denne her frugt, som jeg ikke har smagt før, og som måske er giftig?

Allerede inden man har besluttet, hvad man skal gøre, begynder binyrerne at udskille adrenalin, som gør ens krop klar til at kæmpe eller flygte. Blodet strømmer til musklerne, og fordøjelsen går i stå.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.