Hvad er mani, og hvad er lykke? Kunstig intelligens skal give svaret
Ny algoritme kan blive et vigtigt redskab til at skelne mellem depression og bipolar sygdom.

Da Stine Brøndum som 26-årig fik diagnosen bipolar sygdom var hun i en blandingstilstand med mani og depression samtidig. Det er en farlig tilstand, som kan lede til selvmord. (Privatfoto)

Da Stine Brøndum som 26-årig fik diagnosen bipolar sygdom var hun i en blandingstilstand med mani og depression samtidig. Det er en farlig tilstand, som kan lede til selvmord. (Privatfoto)

Mennesker med bipolar lidelse bliver i perioder maniske. De kører sig helt vildt op i noget, der udefra set kan minde om lykke, men som reelt kræver behandling. Depressive kan til gengæld godt opleve lykke og glæde, som selvfølgelig ikke kræver behandling.

Det er meget vigtigt at skelne, for behandler man bipolar lidelse forkert, kan det i værste fald føre til selvmord

Derfor har australske forskere taget første skridt på vejen mod en algoritme, som ved hjælp af en lang række spørgsmål skal kende forskel på mani og almindelig følelse af glæde.

»Målet er at gøre det nemmere at opdage bipolar sygdom hos mennesker, som lider af depression,« skriver psykiatriprofessor Gordon Parker i en mail til Videnskab.dk.

Han har stået i spidsen for det nye studie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Affective Disorders.

Bipolar sygdom

Bipolar sygdom blev tidligere kaldt maniodepressiv sygdom.

Mennesker med bipolar sygdom har perioder med depression og perioder med mani – i modsætning til mennesker med depression, som ikke har maniske perioder.

Under en mani sover man typisk meget lidt, man har meget energi, er meget aktiv, oppe at køre og har behov for at handle på idéer og impulser med det samme.

Omvendt har man under depression ekstremt lidt energi, man er ked af det og føler, alt er håbløst og meningsløst.

Typisk vil en periode med mani efterfølges af en periode med depression.

Folk med bipolar sygdom kan også lide af mindre voldsomme manier.

De kaldes hypomanier, hvor man har det øgede energiniveau og handlekraft, men uden at man helt mister realitetssansen.

Det er særligt hypomanierne, som kan være svære at opdage for en læge.

Kilde: Netdoktor

Og det er vigtigt med en meget præcis skelnen.

Forkert behandling af en depression hos en patient med bipolar sygdom kan nemlig i yderste konsekvens fremprovokere mani, hvis man begynder at give antidepressiv medicin. 

»I værste fald kan det resultere i en tilstand, hvor du bliver manisk og depressiv samtidig. Så du har manien, hvor du tænker hurtigere, du er handlekraftig og reagerer hurtigere, samtidig med at du har de depressive tanker og følelser,« siger lektor på Aalborg Universitet Sune Straszek.

Det er en potentielt farlig tilstand, og det er i lige præcis i denne her blandingstilstand, der er størst risiko for selvmord.

Depression og mani er ekstreme yderpoler

Den nye algoritme er udviklet af australske forskere fra University of New South Wales med Gordon Parker i spidsen. Han er ifølge Sune Straszek 'en af de rigtig tunge og kendte forskere' inden for bipolar sygdom. 

Hverken for patienter med bipolar sygdom, eller for læger, er det særlig svært at skelne mellem mani og depression. 

Det er to yderpoler, hvor man enten er ekstremt fuld af energi, handlekraftig og i gang hele tiden (mani) eller helt energiforladt, fyldt op af håbløshed og ude af stand til at handle (depression).

Udfordringen er at vurdere, om perioder med følelse af lykke, glæde og opstemthed hos en person med depression i virkeligheden er mani. 

»Hvis vi får henvist en ung patient på for eksempel 18-19 år, som helt sikkert har en depression, så kan det i starten være svært at vurdere, om en vild sommer med ekstremt mange fester var en almindelig ungdomssommer, eller om vedkommende faktisk var let manisk,« siger Sune Straszek.

Her ville den nye algoritme være et godt værktøj til at hjælpe med vurderingen særligt af meget lette grader af mani, såkaldte hypomanier, mener Sune Straszek.

Som overlæge på Enhed for Bipolar Lidelse på Aalborg Universitetshospital har han mødt mange patienter med bipolar sygdom, hvor man lider af både dybe depressioner og perioder, hvor man er manisk.

»Vi har selvfølgelig nogle spørgsmål, som hjælper med at kende forskel, men et problem er, at den sindstilstand, patienten er i, når han bliver interviewet, farver måden, han husker fortiden på. Ofte får vi folk ind, når de har depression, og så farves fortiden inklusiv eventuelle manier mørk,« siger Sune Straszek.

Det betyder, at den depressive vil huske perioder med mani, som mindre energiske og voldsomme, end de måske var. Simpelthen fordi depressionen får fortiden til at virke mørkere.

Tanker stikker af

Men hvad er så helt præcis forskellen på mani og lykke?

De fleste af os har prøvet at føle lykke og glæde, for eksempel efter en god eksamen, en hyggelig aften med vennerne eller en rigtig god fest. Det giver ekstra energi til at danse, grine eller måske råbe af glæde.

På samme måde har man ekstra energi, når man er manisk. Men det er alligevel helt anderledes, fortæller Stine Brøndum om sine oplevelser med at være manisk:

»Lykke og glæde er nærvær. Det opstår naturligt, hvis du krammer dit barn, hvis du står et smukt sted i naturen og føler, at alt går op i en højere enhed. I mani er der ingen ro. Du kan ikke sove, du kan ikke vente med at handle, du tromler hen over andre. Det er meget smertefuldt og stressende.«

Videnskab.dk får kontakt med hende med hjælp fra Depressionsforeningen.

Under en mani er ens energiniveau ekstremt højt i lang tid. Man har en følelse af at være usårlig og ikke til at skyde igennem, man sover mindre, og tankerne flyver så hurtigt, at man ikke selv kan følge med.

Hvad er mani, og hvad er mig?

For Stine Brøndum er det ikke svært at kende forskel i dag, hvor hun har haft diagnosen bipolar lidelse i 18 år.

»Men da jeg var ung, var det nok lidt mere mudret. Jeg har haft perioder, hvor jeg har været meget oppe at køre, og hvor jeg festede meget. Jeg var lidt vildere end mine veninder,« fortæller hun.

Stine Brøndum fik først diagnosen bipolar lidelse, da hun var 26 år, hvor hun havde en periode med en meget voldsom mani samtidig med depression.

»Jeg havde en måned, hvor jeg nærmest ikke sov om natten. Jeg havde det her ekstremt høje energiniveau, uro, stress og behov for at handle på alle tanker. Samtidig med følelsen af håbløshed og meningsløshed fra depressionen,« fortæller hun.

Da hun til sidst opsøgte en psykiatrisk skadestue, var der ingen tvivl om diagnosen.

»Men hvis jeg havde søgt hjælp for mine depressioner, da jeg var yngre, tvivler jeg på, at det var blevet opdaget. Jeg vidste det jo heller ikke selv. Jeg kan huske, at min mor var med til et møde med psykiateren, da jeg var indlagt, og hun troede ikke på, at jeg havde bipolar sygdom. Hun sagde: 'Det er jo bare sådan, Stine er. Hun har meget energi og er handlekraftig',« fortæller Stine.

20 symptomer passer på mani

Forskningen har dog allerede resulteret i en liste med 20 symptomer med størst forskel mellem mani og lykkefølelse – se dem i faktaboksen.

»Denne liste kan allerede nu bruges af patienter, som ønsker at vide, om de har bipolar sygdom. Men også som led i diagnosticering. Det er vores vurdering, at denne her liste er bedre til at skelne, end de nuværende diagnosekriterier,« påpeger Gordon Parker.

De 20 symptomer
  1. Jeg har meget højt energiniveau
     
  2. Jeg føler mig usårlig og ikke til at skyde igennem
  3. Jeg afbryder folk og er selv svær at afbryde
  4. Mine tanker går så hurtigt, at det er svært at holde på dem
  5. Jeg er irritabel og vred
  6. Min dømmekraft bliver dårligere
  7. Jeg er meget mere kreativ
  8. Jeg er meget let at distrahere (skifter hurtigt fra en opgave til den næste)
  9. Jeg føler, jeg kan opnå fantastiske ting
  10. Jeg taler hurtigere
  11. Jeg engagerer mig i risikofyldte aktiviteter (for eksempel bruger flere penge end jeg har, grænseoverskridende seksuelle aktiviteter, kører hurtigere), som normalt ikke er mig.
  12. Jeg føler, folk ikke kan følge med mig
  13. Små argumenter, jeg har, kan hurtigt eskalere
  14. Aktiviteter, som normalt er udmattende, oplever jeg ikke som trættende eller udmattende
  15. Jeg føler mig ikke træt trods mangel på søvn
  16. Jeg føler mig hyperaktiv, overstimuleret og spændt
  17. Jeg er mere impulsiv
  18. Jeg har flere tankespor på samme tid
  19. Jeg er opmærksom på større mentalt klarsyn
  20. Jeg bliver lettere frustreret end normalt

Sune Straszek er også positiv over for den nye liste.

»Selvom den nok kræver mere data, vil lægerne kunne støtte sig til den allerede nu. Det er jo godt, at der kommer noget konkret ud af det,« siger han.

Stine Brøndum har skimmet det nye studie – særligt listen med de 20 symptomer.

»Jeg kan genkende dem alle sammen,« siger hun.

Særligt det her med at køre for hurtigt og komme til at tromle lidt henover andre har Stine Brøndum været meget ked af.

»Jeg lægger overhovedet ikke mærke til andres behov. Jeg kan sige ting, som gør andre kede af det, uden at det på nogen måde er min hensigt. Det er det, der er så uhyggeligt ved denne her sygdom. At man nærmest bliver en anden,« siger hun.

Flere tankespor på samme tid

Det nye studie er blot første skridt i retning af en algoritme, som kan bruges til at opdage bipolar sygdom. Forskerne har udviklet algoritmen, men den mangler at blive afprøvet.

I studiet lod forskerne 165 patienter med bipolar sygdom og 29 patienter med depression kategorisere i alt 96 symptomer. For hvert symptom skulle de angive, om den konkrete følelse passede på almindelig lykke og glæde eller på mani. 

For eksempel:

  • Jeg har et meget højt energiniveau
  • Jeg føler, at jeg ikke er til at skyde igennem
  • Jeg afbryder folk og er selv svær at afbryde
  • Mine tanker går så hurtigt, at jeg har svært ved at følge med
  • Jeg har flere tankespor på samme tid

Ud fra det har algoritmen nu fået et overblik over, hvor der er størst forskel mellem mani og almindelig lykkefølelse hos depressive. Og den har fundet nogle mønstre i, hvilke kombinationer af svar, der oftest passer på bipolar sygdom.

»Men de relativt få patienter, de har med i studiet, kendte jo diagnosen i forvejen. Så næste skridt vil være, at man afprøver algoritmen på patienter, som ikke er diagnosticeret, og undersøger, hvor ofte algoritmen rammer den rigtige diagnose,« siger Sune Straszek.

»Det er et fint første skridt mod et værktøj, som måske kan blive rigtig brugbart.«

De australske forskere håber snart at gå i gang med et opfølgende studie, hvor de afprøver algoritmen på patienter, som ikke har fået deres diagnose endnu.

»Studiet er designet og går i gang, så snart det er godkendt af etisk komite,« oplyser Gordon Parker.

Stine Brøndum har de sidste syv år haft godt styr på sin sygdom. Hun har fundet nogle gode strategier og noget medicin, som hjælper, uden at have for store bivirkninger.

»Og så har jeg en god tommelfingerregel: Hvis jeg får en idé, skal jeg altid sove på det. Hvis jeg har denne her følelse af, at jeg ikke kan vente og ikke kan sove på det, så tager jeg lidt mere medicin for at dæmpe det,« fortæller hun.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: