Hvad er hukommelse egentlig?
Det er ikke noget, der bare lagres i hjernecellerne, men noget man aktivt skaber. Videnskab.dk dykker ned i et kompliceret spørgsmål.

Nej. Hukommelse er ikke bare hjernens harddisk, hvor vi lagrer information og minder. Det er noget mere kompliceret end det. (Foto: Shutterstock)

Nej. Hukommelse er ikke bare hjernens harddisk, hvor vi lagrer information og minder. Det er noget mere kompliceret end det. (Foto: Shutterstock)

Hvad er dit tidligste minde? Hvad lavede du i går? Hvornår var Anker Jørgensen statsminister?

Vi mennesker kan huske mange ting, men hvad er det egentlig, der sker oven i hovedet, når vi fremkalder et fjernt minde, lige husker på, hvad vi oplevede i går, eller hiver noget tilfældig paratviden frem fra hjernens skatkammer?

Med andre ord: Hvad er hukommelse egentlig? 

Det har vores læser Anne Dreyer Walther undret sig over, og derfor har hun skrevet en e-mail til Videnskab.dk’s læserbrevkasse ‘Spørg Videnskaben’. 

»Hvor lagres hukommelsen? I hjernecellerne? Men hvad så, når gamle hjerneceller erstattes af nye, hvordan nedarves hukommelse så fra de gamle celler til de nye?,« spørger hun.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Der findes ikke én hukommelse

Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til Asmus Vogel, neuropsykolog og forskningslektor på Københavns Universitet og Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. 

Inden spørgsmålet overhovedet er færdigformuleret, piller han det dog fra hinanden. 

Det giver nemlig ikke mening at tale om én hukommelse eller hukommelsen i bestemt form.

»Hukommelsen rummer en lang række komponenter, så i virkeligheden er det ikke rigtigt, at vi har én hukommelse. Vi har flere slags hukommelser,« slår Asmus Vogel fast. 

Derfor arbejder man også i forskningen med forskellige kategoriseringer af hukommelse. Nogle vil vide, at man eksempelvis skelner mellem langtidshukommelse og arbejdshukommelse, som man tidligere kaldte for korttidshukommelse. 

Man skelner også mellem semantisk, episodisk og autobiografisk hukommelse. Samt bevidst og ubevidst hukommelse.

Som det ofte er med kategoriseringer, er de dog ikke klart afgrænsede som landegrænser på et verdenskort. 

De er kortlagt gennem mange undersøgelser, hvor man har set, hvilke dele af hjernen der aktiveres under forskellige omstændigheder, indtil man har fundet nogle kategorier, som giver mening. Men det vil vi ikke dykke alt for meget ned i her.  

LÆS OGSÅ: Findes der fotografisk hukommelse?

At huske på forskellige måder

For at illustrere hukommelsens mange skikkelser lister Asmus Vogel et par eksempler.

Første eksempel: Forestil dig, at du sidder i en stol og stener. Ja, du har nærmest ikke engang fornemmelsen af at tænke en tanke. Du lader så at sige tankerne flyde. Tilfældigvis dukker dine forældres gamle telefonnummer op af tankemylderet. 

Andet eksempel: Du sidder bøjet over en bog og læser til eksamen. Du kæmper for at forstå noget og gør dit bedste for lagre det et sted i dit hoved. Det kunne for eksempel være en ligning, som du bare skal kunne til eksamen. 

Tredje eksempel: Du er på arbejde, og mens du foretager dig 117 andre ting, skal du lige memorere et telefonnummer. Du har det i hovedet, skriver det ned på telefonen, og så er nummeret ellers forduftet fra hukommelsen. Det er ikke indlært. 

I alle tre tilfælde tænker du faktisk på et tal, men du gør det på forskellige måder, og derfor sætter du også forskellige dele af din hjerne i spil. 

»Alle tre tilfælde har med hukommelse at gøre, og man bruger op til flere forskellige typer hjerneområder og komponenter i hvert scenarie,« fortæller Asmus Vogel. 

»Derfor er det eksempelvis også forkert og stærkt forenklet at sige, at langtidshukommelsen ligger i hippocampus og så videre. Der er mange områder i brug, og de er forskellige, alt efter hvilke måder vi husker på,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Det sker i hjernen, når vi skaber minder

At huske forskellige ting

Samtidig med at man kan huske på forskellige måder, kan man også skelne mellem, hvad man husker på. 

Der er nemlig også forskel på, hvordan du bruger hjernen, når du husker telefonnummeret til dit barndomshejm, og hvordan du bruger hjernen, når du husker mere sanselige ting som omgivelserne og duften af barndomshjemmet, samt smagen og konsistensen af de morgenboller, din mor bagte. 

Her kan der skelnes mellem den semantiske hukommelse og den episodiske hukommelse.

Asmus Vogel hiver endnu et eksempel frem. Denne gang er vi ude at drikke kaffe på en café med en veninde, der hedder Maria.

»Du ved, at der noget der hedder ‘kaffe’, og du ved, at der er en person, der hedder ‘Maria’. Her er din semantiske hukommelse på spil,« forklarer Asmus Vogel og uddyber.

»Denne viden bliver bundet sammen med tid og rum. Det var i går, at du var på en bestemt café med en bestemt person og drak en bestemt kop kaffe, hvilket du alt sammen kan fremkalde i en sammenhæng.«

Det er den episodiske hukommelse, man bruger til det, og, som du måske har gættet efterhånden, er det igen forskellige dele af hjernen, der bruges i de to måder at huske på.

I videoen her fortæller Asmus Vogel, hvorfor barndomsminder er så stærke hos de fleste. Det er et klip fra Videnskab.dk's hjernepodcast 'Brainstorm', hvor der dykkes ned i, hvorfor sanser aktiverer vores hukommelse.
 

Hukommelse er en skabende proces

Nuvel. 

Vi skal altså holde os fra at give hukommelsen en eller anden bestemt adresse i hjernen. I stedet kan vi nøjes med at konkludere, at mange hjerneområder er i spil, alt efter hvordan man bruger sin hukommelse.

Lad os derfor glemme hjernens anatomi for en stund og se endnu nærmere på, hvilke fysiologiske manøvrer der er i spil, når hukommelsen aktiveres. 

Det er, som vores læser påpeger, ganske rigtigt, at hjernecellerne og ikke mindst hjernecellernes forbindelser spiller en stor rolle, når vi taler om hukommelse. 

Men her bryder Asmus Vogel så endnu en gang ind med endnu en skelnen: For det er ikke rigtigt at sige, at hukommelsen bare lagres i hjernecellerne, selvom det er en normal måde at tale om hukommelsen på. 

»Det er meget populært at tale om hjernen som en computer og se hukommelsen som en harddisk, hvor ting kan lagres. Men hukommelsen er ikke en simpel optager, og den virker ikke som en harddisk, hvor man bare kan lagre ting,« påpeger han. 

»Hukommelse er en skabende proces. Man kan tage information ind i hjernen, men det afgørende for ens hukommelse er, hvad man gør med den,« tilføjer Asmus Vogel. 

Derfor skal vi nu se nærmere på forbindelserne i hjernen. Den såkaldte synaptiske aktivitet.

LÆS OGSÅ: Minder fra fortiden former vores selvopfattelse

Synaptisk aktivitet bestemmer hukommelsen

Hvis hukommelse er en skabende proces, skaber man altså også - ofte meget selektivt - sine egne minder.

Der er ikke noget at sige til, at et kærestepar har to vidt forskellige erindringer om, hvordan et skænderi er begyndt. 

Men hvordan er det så lige, man skaber og aktiverer sin hukommelse sådan helt inde i hjernen? 

»Vi ved ret lidt om, hvad der sker inde i hjernecellerne, når hukommelsen aktiveres. I selve cellen ved vi, at der aktiveres et protein, der hedder CREB, som er vigtigt i dannelsen af langtidsminder,« fortæller Asmus Vogel.

Den afgørende proces for vores hukommelse we ikke så meget selve hjernecellen men forbindelsen mellem hjernecellerne, som aktiveres af de såkaldte synapser. 

Videoen her giver en simpel og kort forklaring på, hvordan synapser fungerer. (Video: Neuroscientifically Challenged)

Når vi husker noget, ser vi, at synapserne aktiveres. 

Man kan endda se, at når man husker noget rigtig godt, for eksempel hverdagsting som at cykle eller gå eller noget, der har med ens fagområde at gøre, er den synaptiske aktivitet meget stærk.

Det sker blandt andet gennem et fænomen, som kaldes for ‘long-term potentiation’, hvor signalet mellem hjernecellerne forstærkes over tid.

Populært taler man om, at man skal skabe en forbindelse af synapser i hjernen, der er som en motorvej, hvis man vil blive rigtig god til noget. 

LÆS OGSÅ: Se hvordan dine hjerneceller snakker sammen

Hjerneceller er ikke afgørende

Når det nu er synapsernes aktivitet, der er afgørende for, hvordan og hvad vi husker, skal man altså ikke være bange for, at nogle minder eller noget information pludselig fordufter, når gamle hjerneceller erstattes af nye.

Først og fremmest forsvinder hjerneceller bare ikke lige pludselig, forklarer Asmus Vogel.

Dernæst er det som nævnt ikke hjernecellerne, der lagrer vores hukommelse. Forskellige minder og erindringer er ikke fastfrosset til bestemte hjerneceller for evigt. Det er de synaptiske forbindelser, der aktiverer hukommelsen.

»Det er ikke de samme hjerneceller, der aktiveres, når vi forsøger at erindre de samme ting. Erindringer bliver ikke liggende som en enhed det samme sted i hjernen. Derfor ændrer erindringer sig også hele tiden, hver gang vi genkalder dem,« siger han.  

»Når vi har lært noget rigtig godt og repteret det mange gange for os selv, fjerner hjerneaktiviteten sig for eksempel fra indersiden af temporallappen og flytter sig ud til det sted i hjernen, hvor vi har etableret viden,« tilføjer Asmus Vogel.

LÆS OGSÅ: Modstridende resultater: Danner voksne nye hjerneceller eller ej?

Tak for spørgsmålet

Vi stopper hjernekarrusellen her.

Til alle de hjerneinteresserede, vil vi gerne anbefale Videnskab.dk's hjernepodcast 'Brainstorm', der hver uge dykker ned i et nyt spørgsmål om hjernen.

Vi takker også Anne Dreyer Walther for spørgsmålet og sender en t-shirt hendes vej.

Og så takker vi Asmus Vogel for at agere hjerneguide i et af de mest komplicerede hjernespørgsmål, der findes.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Forsker: Hjerneceller kan påvirke hinanden uden at have kontakt

LÆS OGSÅ: Kan farver give bedre hukommelse?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker