Hvad er den bedste måde at føde på?
Det korte svar er en fødsel, der gør dig tryg.
fødsel kejsersnit naturlig hjemmefødsel fødegang jordemoder

Skal du vælge hospitalsfødsel, hjemmefødsel eller vandfødsel, og er det en fordel at føde på hug? (Illustration: Piktochart / Nina Ausum Agergaard)

Måske går en af Videnskab.dk's læsere med baby-tanker.

I hvert fald vil læseren Ditte gerne vide, hvordan man får den bedste fødsel. Hun har derfor skrevet ind til Spørg Videnskaben med et stort spørgsmål:

»Hvad er den bedste måde at føde på?«

Er det for eksempel bedst at føde liggende ligesom flertallet, eller er der faktisk fordele i at føde stående eller på hug? Og er det bedst at føde på hospitalet eller hjemme – eller måske i vand?

Med alle de muligheder, der findes, forstår vi godt, hvis Ditte er forvirret.

Derfor går Spørg Videnskaben nu på jagt efter svar i selskab med et hold klinikere og forskere.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Vigtigst er, hvad der føles godt

Annette Lund Frederiksen, der er chefjordemoder ved Odense Universitets Hospital, er ikke i tvivl: Det handler først og fremmest om, hvad der virker for den enkelte.

»Hvis kvinden har gode veer, kan hun sikkert vende på hovedet og stadig have en problemfri fødsel – så det handler egentlig mest om, hvad der føles godt for hende,« fortæller Anette Lund Frederiksen os.

Selvom der ikke findes håndfaste videnskabelige beviser for, hvordan følelser og velvære hos den gravide kvinde under graviditeten spiller sammen med udviklingen af veer, så er vores andre adspurgte eksperter enige.

»Jeg tror ikke, der er tvivl om, at ens hormoner, og hvordan man har det psykisk under fødslen, har stor betydning for, hvordan fødslen går,« siger Lars Henning Pedersen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Træf et informeret valg

En lige så vigtig pointe er ifølge Lars Henning Pedersen, at man har sat sig ind de risici, der kan være, inden valget af fødsel træffes.

»Når man bliver gravid og for eksempel vælger at få kejsersnit, så skal systemet understøtte det valg, så længe det er truffet på et informeret grundlag. Det samme gælder for hospitals- eller hjemmefødsel. Der skal være meget tung evidens for, at noget er farligt, før vi ikke længere respekterer den gravide kvindes eget valg,« understreger Lars Henning Pedersen.
Derfor vil vi nu gennemgå de risici og fordele, som forskningen kan fortælle om følgende fødselstyper:
  • Vaginal fødsel
  • Kejsersnit
  • Hjemmefødsel
  • Liggende versus oprette fødselsstillinger
  • Vandfødsel

føde fødsel kejsersnit vandfødsel hjemmefødsel bristelser fødselsbristelser fødestilling

(Illustration: Piktochart / Nina Ausum Agergaard)

Vaginal fødsel er at foretrække

»Hvis man er sund og rask og i øvrigt ikke fejler noget, vil vi til hver tid uden tvivl anbefale en almindelig fødsel, hvor barnet kommer ud gennem skeden,« siger Thomas Larsen, der er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

'En almindelig fødsel' er dog et vidt begreb, som afhænger af, hvem man spørger. Hvis Thomas Larsen skal give et bud, lyder det sådan her:

»I min optik er det en fødsel, der går i gang af sig selv, og hvor fødslen får lov til at udvikle sig, uden at vi intervenerer, og som slutter med, at man føder vaginalt med vejledning og støtte fra en jordemoder.«

Med andre ord er det allerbedste – hvis man selvfølgelig har mulighed for det – at føde uden en lang række af såkaldte 'interventioner', altså medicinske indgreb som kejsersnit, ve-stimulerende medicin og sugekop.

Nødvendigt kejsersnit redder liv

Når det ikke er muligt at føde vaginalt, kan akut kejsersnit være en nødvendighed for at sikre mor og barns helbred.

»Vi har reddet mange børn ved at lave kejsersnit, hvor det er nødvendigt, og det har vi været meget glade for at kunne tilbyde. Men hvis der ikke er grund til det, påfører man kvinden en risiko,« siger Thomas Larsen.

Men udover at være en ren sikkerhedsforanstaltning er kejsersnit også et tilbud, alle gravide kan vælge til.

Og det tilbud kan måske virke tillokkende på grund af tanken om at være lokalbedøvet, mens trygge hænder klarer opgaven og sparer underlivet for en stor elastik-test. Problemet er bare, at kejsersnit ikke er helt omkostningsfrit.

Tilvalgt kejsersnit koster unødig risiko

»Kejsersnit bør forbeholdes dem, hvor der er lægelig årsag til at vælge det, fordi det kan give komplikationer, som man ikke umiddelbart opdager, og som først kan mærkes senere hen i livet. Derfor synes jeg, man skal føde normalt, hvis man har mulighed for det,« forklarer Thomas Larsen.

Her hentyder han til, at kejsersnit kan komplicere operationer senere i livetHvis du vil læse en uddybning af konsekvenserne ved tilvalgt kejsersnit, så kig i sidehistorien sidst i artiklen.

Samlet set var der 54.278 kvinder, der fødte i år 2013, og ud fra de andre poster på figuren kan du se, hvor mange gange, der skete eksempelvis en alvorlig bristning. *Sædefødsel vil sige, at barnet inden fødslen vender med benene ned mod morens bækken. Tallene er de nyeste tilgængelige fra Fødselsregistret.

 

Hvem har vi spurgt?
  • Thomas Larsen, ledende overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
  • Lars Henning Pedersen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
  • Bjarne Rønde Kristensen, ledende overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
  • Annette Lund Frederiksen, chefjordemoder ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
  • Rikke Damkjær Maimburg, jordemoder og forsker ved Institut for Klinisk Medicin, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitet.

 

Ekstra tidsfaktor ved hjemmefødsel

Hjemmefødsel er endnu et tilbud, som alle gravide kvinder, der er sunde og raske og har haft en normal graviditet, må benytte sig af. Men i den offentlige debat har læger før stillet spørgsmål ved, om det nu også er sikkert nok at føde hjemme.

Kun få studier har undersøgt sikkerheden ved hjemmefødsler, og iblandt dem er et stort britisk studie fra 2011.

Her fandt man faktisk en let øget sikkerhedsrisiko for førstegangsfødende, der føder hjemme, men studiet høster delte meninger blandt udenforstående forskere.

Det gælder blandt andet Lars Henning Pedersen, der ikke mener, man uden videre kan overføre de engelske tal til danske fødsler.

Men det, vi til gengæld ved med sikkerhed, er, at der er en ekstra tidsfaktor, hvis man skal indlægges under en hjemmefødsel.

»Det hele handler jo om, hvorvidt man kan forudsige, om der går noget galt – og det kan man ikke med 100 procents sikkerhed, selv ved en ukompliceret graviditet. Vi ved bare, at hvis der sker noget alvorligt, og man skal indlægges, så er der for hjemmefødende en ekstra tidsfaktor, som kan få betydning. Det er en meget lav risiko, men man skal informere om, at den er der,« forklarer han.

»Vi ved, at op mod halvdelen af alle førstegangsfødende bliver indlagt under fødslen, og det er i sig selv en risiko,« supplerer Bjarne Rønde Kristensen, der er ledende overlæge på Odense Universitetshospital.

Overflytninger sjældent farlige

Præcis hvor risikabelt det er, at skulle overflyttes til hospitalet undervejs i hjemmefødslen, har Rikke Damkjær Maimburg været med til at undersøge, da hun ledte et studie af hospitals-overflytninger ved danske hjemmefødsler.

Hun kan se i sin forskning, at den mest almindelige årsag er manglende fremgang i fødslen, og at overflytningerne kun i meget sjældne tilfælde får alvorlige konsekvenser.

»Overflytningerne sker i rigtig god tid, selvom det oftest italesættes som 'haste-overflytninger'. Mange af kvinderne ender faktisk med en ganske normal fødsel, selvom de starter fødslen derhjemme,« siger Rikke Damkjær Maimburg.

Lars Henning Pedersen forklarer, at de mange overflytninger faktisk er et kvalitetstegn.

»Nogle mener, vi har en høj overflytningsrate ved hjemmefødsler her i Danmark, men sådan skal det også være. Jeg ser det som et tegn på, at jordemødrene er kompetente og ved, hvornår de skal slå alarm eller ændre retning,« siger han.

Liggende eller stående fødsel?

Endnu et valg, man på et tidspunkt i sin graviditet og fødsel kan komme til at stå overfor, er, hvilken stilling man vil føde i.

Vi ved, at læseren Ditte har undret sig over, om det egentlig ikke er bedst at føde stående eller siddende på hug, så tyngdekraften kan gøre noget af pressearbejdet?

Det spørgsmål tager vi med videre til Thomas Larsen. Han giver Ditte ret i, at tyngdekraften kan hjælpe.

»Når man på fødegangene ofte beder kvinder om at gå rundt inden fødslen, så er det netop, fordi det er med til at presse barnet længere ned mod bækkenet,« forklarer han.

Alligevel er det mest normalt, at selve fødslen foregår halvt liggende og halvt siddende, fortæller Thomas Larsen, og det er der en god grund til, mener han:

»Grunden, til at man som regel ikke føder stående, er, at det øger risikoen for 'fødselsbristninger', som vil sige, at man brister i mellemkødet og nogle gange i endetarmen,« siger han.

Tyngdekraften er stærk, og hvis barnet bliver presset ud med stor fart og kraft, er det sværere for huden rundt om skeden at holde sammen på det hele.

Hvor mange kvinder sprækker forneden?
  • Op mod 80 procent af kvinder i nordiske lande sprækker i mellemkødet i nogen grad, men langt de færreste tilfælde er alvorlige. 
  • Det er mest normalt at sprække som førstegangsfødende.
  • 4,1 procent af førstegangsfødende kvinder på danske hospitaler får alvorlige såkaldte fødselsbristninger, der på sigt kan have konsekvenser som inkontinens.

Kilder: Studie af bristninger fra 2016 og Årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Ny idé: Er 'fleksible' fødestillinger bedre?

Men idéen om, at det er bedst at føde liggende på ryggen, er ifølge Rikke Damkjær Maimburg udfordret af en ny bølge af viden inden for jordemoder-forskningen.
 

»Vi ser, at når rammerne bakker op om den fysiologiske fødsel (hvor fødestillingen er tilpasset kvindens egne ønsker, red.), føder kvinderne generelt i mere fleksible fødestillinger, altså knæ-albue-leje, stående eller knælende, som giver mere fleksibilitet i bækkenet, så barnet bedre kan rotere i fødselskanalen i samarbejde med veernes kraft,« siger Rikke Damkjær Maimburg.

Det kan ifølge jordemoderforskeren betyde, at barnet kommer ud i et mere roligt tempo, som kan betyde en lavere risiko for at briste.

Kun evidens for at støtte mellemkødet

Når vi spørger Lars Henning Pedersen, hvilken fødestilling der er bedst for mellemkødet, forklarer han, at vi ikke har særlig meget forskning på området.

Et større norsk studie, som ifølge Lars Henning Pedersen er det eneste, der har undersøgt sagen om mellemkødet grundigt, kunne ikke konkludere noget om fødestillinger. Til gengæld kunne man konkludere noget andet.

»Det tyder i studiet på, at man ved specielle håndgreb og ekstra opmærksomhed kan sænke risikoen for bristninger, og det er også sådan, jordemødre ofte gør det i Danmark,« siger Lars Henning Pedersen.

Hvis vi skal drage en parallel fra håndgrebet til fødestillinger, nævner Lars Henning Pedersen faktisk, at det kan være svært for jordemoderen at støtte mellemkødet i denne stilling.

føde fødsel kejsersnit vandfødsel hjemmefødsel bristelser fødselsbristelser fødestilling

(Illustration: Piktochart / Nina Ausum Agergaard)

Jordemoder: God støtte på alle fire

Chefjordemoder Anette Frederiksen oplever rigtigt nok, at det kan være svært for jordemødre at beskytte mellemkødet, når kvinden sidder på hug og føder.

»Det kan være svært at få barnets hoved til at komme ud i et roligt tempo, når kvinden sidder på hug, hvilket kan resultere i, at man brister,« forklarer Anette Frederiksen.

Andre stillinger er mindre problematiske.

»Jeg synes ikke, det er noget problem at støtte på alle fire. Man kan også stå op, men det kræver en jordemoder, som er godt mobil, så det giver nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer,« siger hun og forklarer, at det er meget afhængigt af den enkelte jordemoder, i hvilke fødestillinger der er mulighed for at give den optimale støtte.

Mangler konkret viden om vandfødser

Endnu et fødselstilbud, vi desværre ikke har solid forskningsviden om, er vandfødsler.

En gennemgang af eksisterende forskning i vandfødsler antyder nogle fordele ved at føde i vand, som der dog ikke er statistisk grundlag for at drage konklusioner omkring: 

  • Risikoen for bristninger er muligvis mindre.
  • Det varme vand giver en naturlig smertelindring.

fødsel kejsersnit naturlig hjemmefødsel fødegang jordemoder vandfødsel

Vandfødsler tilbydes både på visse hospitaler og fødeklinikker, men vælges ifølge Rikke Damkjær Maimburg også af mange hjemmefødende, som selv anskaffer sig et fødekar. (Foto: Shutterstock)

    Det er som sagt ikke videnskabeligt belæg for nogle af de to pointer. Men i og med det er udbredt at bruge et badekar med varmt vand som naturlig smertelindring i udvidelsesfasen på hospitaler, kunne man måske også forestille sig, at det kan lindre lidt under fødslen?

    Det er rent gætteri, og valget af vandfødsel må for nu forblive et spørgsmål om personlige præferencer.

    Ikke muligt at rangliste

    Vi kan desværre ikke vriste en top tre over fødselstyper ud af videnskaben, men vi håber alligevel, at læseren Ditte føler sig bedre rustet nu.

    Og hvis man sidder tilbage med en uro i den gravide mave, giver overlæge Thomas Larsen en beroligende kommentar med på vejen:

    »Generelt er det rigtig godt at have i baghovedet, at det er en naturlig ting at føde, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kan klare det. Hvis der sker noget, som gør, at man ikke kan have en normal fødsel, hjælper vi.« 

    Tak for spørgsmålet

    På den note vil vi lukke fødsels-spørgsmålet. Når den tid kommer, håber vi, at Ditte får den fødsel, der passer allerbedst til hende, og indtil da kan hun glæde sig til at modtage en T-shirt fra Videnskab.dk, som vi sender som tak for spørgsmålet.

    Også et stort tak skal rettes mod vores eksperter for at hjælpe med at kaste lys over et evigt relevant emne.

    Har du selv et stort eller småt spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk.

    Konsekvenser ved tilvalgt kejsersnit

    I og med kejsersnit er en operation, er der flere forhold, der tæller ned i sundheds-regnskabet:

    »Der skal bedøvelse til, der er risiko for betændelse i sårene, og der ligger tarme og andre organer, som vi helst ikke skal beskadige, selvom det heldigvis er meget sjældent. Modsat en vaginal fødsel får du et ar ved et kejsersnit, og der er grænser for, hvor meget du kan gøre i tiden lige efter,« forklarer Thomas Larsen.

    Også livmoderen er efterladt med et ar efter kejsersnit, og det kan give problemer ved næste fødsel.

    »Når man skal føde næste gang, er der en risiko for, at livmoderen ikke kan holde til veernes kræfter. Hvis den brister, kan barnet ryge ud i bughulen og få akut iltmangel, og det er en livsfarlig situation,« siger Thomas Larsen, men beroliger med, at man i disse tilfælde kommer under ekstra overvågning inden og under fødslen.

    Har skjulte konsekvenser

    På sigt kan der være konsekvenser ved kejsersnittet, som det nok er de færreste, der kender til.

    Hvis man har fået kejsersnit og skal udsættes for en operation senere i livet, er der nemlig større risiko for såkaldte 'kirurgiske komplikationer'.

    Kirurgiske komplikationer dækker over faktorer, der kan gå galt under en operation, eksempelvis skader på organer, infektion, behov for en re-operation eller blødning under operationen.

    Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen 'Kejsersnit kan komplicere operationer senere i livet'.

    Bedst for barnet at komme naturligt til verden?

    Mange har sikkert hørt snak om, at fødsel ved kejsersnit kan få konsekvenser for barnets helbred.

    Bekymringen går på, at barnet går glip af vigtige bakterier fra morens tarmflora, som på sigt kan give barnet et dårligere immunforsvar.

    Men det har vi ifølge Thomas Larsen endnu ikke et solidt nok videnskabeligt grundlag til at tro på.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.