Hvad er bedst: Tampon, bind eller kop?
Pris og komfort varierer, men sundheden er i orden hos alle tre, så længe du bruger dem rigtigt.

Fordelene og ulemperne ved både bind, tamponer og menstruationskop gennemgås i videoen her med hjælp fra tre forskere. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Fordelene og ulemperne ved både bind, tamponer og menstruationskop gennemgås i videoen her med hjælp fra tre forskere. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Nogle bryder sig ikke om at sætte en tampon op, mens andre hader følelsen af et hygiejnebind.

Forskellige præferencer som dette betyder, at der ikke er en oplagt vinder blandt tre menstruations-remedier, tampon, bind eller menstruationskop.

Så længe du bruger dem som anbefalet, er der nemlig ingen metode, der er usund for dig.

Det er budskabet i denne episode af Videnskab.dk’s YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet, som i selskab med tre forskere gennemgår fordele og ulemper ved de tre alternativer.

Tampon giver ikke mere svamp end bind

Noget af det, man måske kan være bekymret for, er at få underlivssvamp i forbindelse med menstruationen.

Og her har du måske hørt rygter om, at tamponer medfører en større risiko for svamp, især hvis den ikke bliver udskiftet længe.

Men forskerne kan heldigvis berolige med, at det ikke er ‘værre’ at bruge tampon end bind. Begge metoder virker ved at opsuge blodet, men det opsuger samtidig også anden fugt fra underlivet, hvilket kan være med til at skubbe til bakteriebalancen og på den måde give anledning til svamp.

Forskerne anbefaler dog, at man skifter tamponen ud hver 6. til 8. time, for at være sikker på, der ikke sker uønsket bakterievækst. Det anbefaler man, fordi kvinder i meget, meget sjældne tilfælde er blevet ramt af livstruende 'toksisk choksyndrom', som skyldes giftstoffer fra bakterier i skeden.

Indeholder sjældent parfume

Et andet fællestræk ved bind og tamponer er, at de kan indeholde skadelige parfumestoffer.

Selvom det heldigvis kun forekommer sjældent, er det ikke desto mindre en god idé at kende et par tommelfingerregler til at afkode produkternes emballager.

Skønhed og kemi på YouTube

Skønhedslaboratoriet er Videnskab.dk's YouTube-kanal om skønhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Producenterne af bind og tamponer har ikke pligt til at oplyse om indholdet af parfume, og derfor er det bedste, du kan gøre for at undgå parfume, at

  • sjusse dig frem ved at lugte til pakken
  • se, om der står ord som ‘fresh’, ‘scented’ eller ‘neutralises odors’ på pakken

Kop: Vakuum kan trække i spiralen

Tredje - og klart billigste - alternativ, menstruationskoppen, er en lille gummi-kop, der danner et vakuum i skeden og på den måde bliver siddende og opsamler op til en hel dags menstruationsblod, afhængigt af hvor ofte den tømmes.

Menstruationskoppen kræver mere teknik at bruge, end de øvrige metoder, men har derudover ikke mange ulemper på sin regning.

Der er dog en ting, man bør være opmærksom på, hvis man har en spiral og samtidig bruger menstruationskop.

Når man trækker koppen ud, dannes der et undertryk, som kan være med til at hive spiralen lidt længere ned, uden man bemærker det.

Bygger på forsker-viden

Bliv endnu klogere på de tre alternativer, ved at se videoen, som bygger på viden fra følgende eksperter:

  • Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospitaler
  • Anette Tønnes Pedersen, der er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og overlæge på Gynækologisk Klinik, Juliane Marie Centret Rigshospitalet
  • Charlotte Floridon, der er speciallæge, ph.d., praktiserende gynækolog og formand for Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker