Hurtige gamle lever længere
Ældre med højt gangtempo, har større chance for at leve længere, viser ny forskning.

Ældre mennesker, der går hurtigt, lever længere end de langsomme. (Foto: Colourbox)

Ældre mennesker, der går hurtigt, lever længere end de langsomme. (Foto: Colourbox)

Gamle mennesker, der går én meter i sekundet eller hurtigere, har større chance for at leve længere end deres langsommere jævnaldrende.

Det viser et stort studie, som er foretaget af amerikanske forskere.

Forskerne har set på ni studier af sammenlagt over 34.000 mennesker over 65 år. Ganghastigheden ved en vis alder blev sammenlignet med levetiden.

»Den forventede levetid for en person blev forøget i takt med deres ganghastighed, uanset alder og køn,« forklarer Stephanie Studenski fra University of Pittsburgh.

Dog var tempoet ifølge forskerne en særligt god indikation af den forventede levealder for de personer, der var over 75 år gamle.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American Medical Association (JAMA).

Bedst i 75-års alderen

Deltagerne i undersøgelsen boede hjemme og blev undersøgt igen mellem 6 og 21 år efter, at de havde fået målt deres ganghastighed første gang.

I disse test blev personerne bedt om at gå fra seks til otte meter i deres normale tempo. Gennemsnitsfarten var lidt under en meter i sekundet.

85 procent overlevede de første fem år efter målingen, mens 60 procent af personerne endnu var i live efter 10 år, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Afhængigt af, hvor hurtigt de gik, havde de mænd, som blev testet, da de var 75 år eller ældre, mellem 19 og 87 procent chance for at leve ti år mere.

Kvinderne i samme aldersgruppe havde fra 35 til 91 procent chance for at leve ti år til, ligeledes afhængigt af deres gangtempo.

Medianhastigheden for denne gruppe var på cirka 0,8 meter i sekundet. Hvis forsøgsdeltagernes tempo imidlertid var én meter i sekundet eller hurtigere, gav en beregning af gangtempo, køn og alder mere postitive resultater, end hvis forskerne kun regnede ud fra køn og alder.

Forskerne mener, at man kan beregne den forventede levealder lige så nøjagtigt med alder, køn og gangtempo, som hvis man erstattede den sidste faktor med eksempelvis personens brug af bevægelseshjælpemidler og selvrapporteret funktionsevne.

Kan erstatte andre metoder

Selv ikke, hvis man måler ud fra faktorer som kroniske tilstande, rygehistorik, blodtryk, BMI eller hospitalsindlæggelser, får man et mere nøjagtigt billede end det, som gangtempoet kan give, mener forskerne.

»Det at gå kræver energi og kontrol over sine bevægelser, ligesom det kræver velfungerende hjerte, lunger, blodcirkulation og nerve- og muskelsystemer,« siger Studenski.

»En langsom gang kan både afspejle skader på kroppen og et højt energiforbrug under gang,« siger hun.

For eksempel kan det at se på gangtempoet sammen med køn og alder hjælpe til at udpege ældre mennesker, som har en god chance for at leve i fem til ti år mere, mener hun. Det kan gøre det nemmere at vurdere, hvem der skal have forebyggende behandling.

Forskerne mener desuden, at det kan være en god idé at følge visse personers gangtempo over tid og være opmærksom, hvis vedkommende begynder at gå langsommere, da det kan betyde en forandret helbredstilstand.

»Gangtempo kan være en simpel indikator for helbredet hos en ældre person,« siger forskerne.

Ikke fuld enighed

Ikke alle fagfolk er dog sikre på, at metoden kan hjælpe til at bestemme, hvilken type behandling, ældre bør få.

Matteo Cecari fra Universita Campus Bio-Medico i Rom har skrevet en kommentar til artiklen i det samme tidsskrift.

Han mener blandt andet, at det stadig er usikkert, om en forbedret ganghastighed er et tegn på, at en person også har et forbedret helbred.

»Vi har brug for videre forskning for at sikre os, om gangtempo har potentialet til at ændre måden, vi medicinsk set definerer en ældre person,« skriver han i kommentaren.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk