Hovedstød i fodbold påvirker hukommelsen
Kilde: 
24 oktober 2016

Når en fodboldspiller er omgivet af modstandere, kan det være nødvendigt at bruge hovedet for at være den, der rammer bolden. Sådan helt bogstaveligt.

Men fra et sundhedssynspunkt er hovedstød ikke den bedste idé. Hovedstød har før været beskyldt for at forårsage lette hjerneskader og hukommelsestab, og nu bekræfter et nyt studie fra University of Stirling hypotesen, skriver BBC.

Det nye studie viser, at en fodboldspillers hjernefunktion og hukommelse kan blive påvirket væsentligt 24 timer efter, at fodboldspilleren har lavet 20 hovedstød.

Forskerne fyrede fodbolde fra en maskine, som skulle simulere et hjørnespark, og en gruppe fodboldspillere blev sat til at støde til bolden med hovedet 20 gange.

Før og efter øvelsen blev spillernes hjernefunktion og hukommelse testet. På den måde undersøger dette studie mere direkte, hvad der sker med hjernen, mens tidligere studier har fundet overodnede sammenhænge.

Spillernes hukommelsen blev reduceret med mellem 41 og 67 procent efter hovedstødstræningen – effekten forsvandt dog efter 24 timer.

LÆS OGSÅ: Hovedstød giver skader i hjernen

Forskerne mangler stadig at undersøge, om ændringerne i hjernen kan have langvarige konsekvenser efter mange spil eller om de kun er midlertidige.

»Selvom ændringerne var midlertidige, tror vi, at de er vigtige for hjernens sundhed, især hvis det sker igen og igen, som det gør, når man bruger hovedstød i fodbold,« siger seniorforsker Magdalena Ietswaart fra Unviersity of Stirling til BBC.

Studiet er publiceret i EBioMedicine.

LÆS OGSÅ: Giver hovedstød hjerneskader?

sbl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.