Hovedstød giver skader i hjernen
Ny amerikansk forskning viser, at hjernen kan tage skade ved gentagne hovedstød i fodbold.

Hovedstød er en fast ingrediens i verdens mest populære sport - fodbold. Ny amerikansk forskning viser, at de mange og kraftige hovedstød kan resultere i skader på hjernen. (Foto: Colourbox.com)

Hovedstød er en fast ingrediens i verdens mest populære sport - fodbold. Ny amerikansk forskning viser, at de mange og kraftige hovedstød kan resultere i skader på hjernen. (Foto: Colourbox.com)

Måske vidste Diego Maradona noget, der først nu er ved at gå op for videnskaben, da han brugte ’Guds hånd’ i stedet for hovedet til at score et af fodboldhistoriens mest berømte mål.

I hvert fald tyder ny forskning på, at det kan være en dårlig ide at bruge hovedet til at dirigere bolden ind i netmaskerne.

Amerikanske forskere har scannet hjernen på 12 fodboldspillere og fundet tegn på mild traumatisk hjerneskade. Studiet viser, at gentagne hovedstød kan skade hjernen – også selvom hovedstødene ikke er kraftige nok til at udløse en øjeblikkelig hjernerystelse.

Hovedstød kan måske give hovedpine og søvnbesvær

Konklusionen kommer ikke bag på Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og står i spidsen for Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School og Hvidovre Hospital.

Tidligere studier har ligeledes vist mikrolæsioner i hjernen på fodboldspillere, fortæller den danske hjerneforsker.

»Helt konkret viser det amerikanske studie, at ledningsevnen i hjernens nervebaner bliver nedsat ved mange hovedstød. Det kan blandt andet forårsage hovedpine samt søvn- og koncentrationsproblemer,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.

Forskningsresultaterne er netop publiceret i et forskningsbrev i tidsskriftet Journal of American Medical Association (JAMO).

Skader hjernens evne til at sende informationer

I undersøgelsen sammenlignes professionelle fodboldspillere med professionelle svømmere. Hos fodboldspillerne kunne forskerne se småskader i hjernens hvide substans, mens disse skader ikke optrådte hos svømmerne.

»Den hvide substans er de lange nervetråde, der forbinder hjernecellerne og bærer signalerne mellem dem. Det er så at sige hjernens informationshovedvej.«

Fakta

Skanningen af fodboldspillernes hjerne viser tegn på ødelæggelse af myelin – såkaldt demyelinering. Myelin er den beskyttende kappe, som omgiver hjernen og dens komplekse væv af nerveceller.

Ved demyelinisering ødelægges myelin omkring nervefibrene, hvilket giver tab af nervetråde forskellige steder i hjernen. Dette medfører, at de elektriske impulser ledes langsommere og i mindre omfang langs nervefiberen.

»Skaderne i den hvide substans er meget diffuse. Det vil sige, at skaderne ikke fører til alvorlige komplikationer som problemer med at tale eller genkende venner og familie,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.

I studiet har forskerne kun brugt deltagere, der ikke forudgående har haft hjernerystelser eller andre neuropsykiatriske lidelser som skizofreni, depression eller bipolar lidelse.

Ny metode giver mere præcist billede af hjernen

Et vigtigst redskab i studier af hjernen er scanning ved hjælp af Magnetisk Resonans – en såkaldt MR-scanning. Redskabet giver mulighed for blandt andet at følge hjernens aktivitet og studere dens fiberbaner, hvilket giver et væld af information om hjernens tilstand.

Undersøgelsen af atleternes hjerne er blandt andet lavet ved hjælp af en såkaldt diffusionsfølsom MR-scanning. Her måler forskerne, hvor hurtigt vandet i hjernevævet bevæger sig i løbet af et bestemt tidsrum.

Man kender hastigheden i sundt væv og kan på målingerne se, at vandet bevæger sig langsommere i skadede områder.

»Det nye ved forskningen er metoden, de har brugt til at undersøge konsekvenserne af hovedstød på hjernen. Det betyder, at forskerne meget mere præcist kan se, hvor skaderne i den hvide substans opstår,« fortæller Thomas Zoëga Ramsøy.

Andre faktorer kan medvirke til skaderne

Forskerne bag studiet påpeger, at de ikke kan udelukke, at andre forhold end hovedstød har medvirket til skaderne. Hovedstød kan være en del af forklaringen, men pludselige accelerationer og livsstil kan også bidrage.

»Jeg ser studiet som en anledning til at skabe mere opmærksomhed om det her problem. Der er brug for flere og større undersøgelser. Hvad betyder skaderne for eksempel, når fodboldspillerne bliver ældre?« spørger Thomas Zoëga Ramsøy.

Den danske hjerneforsker tager hatten af for studiet, men peger også på svagheder:

Fakta

Inga Koerte, MD, Harvard Medical School's Psychiatry Neuroimaging Laboratory, har stået i spidsen for det amerikanske studie.

»Forskerne kan påvise skader i hjernen, men det er noget, vi ofte ser.«

»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om fodboldspillerne i studiet oplever nogle reelle problemer i deres hverdag. Det ville være mere banebrydende, hvis man havde forbundet disse skader til målbare problemer som koncentrations- eller andre adfærdsproblemer,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Forbud med hovedstød i USA

Især i USA har man de sidste 10-15 år været optaget af, hvilke konsekvenser hovedstød kan have hos børn.

»Jeg ved, at der er forbud mod hovedstød i nogle af de amerikanske ligaer for børn,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Den danske forsker mener dog ikke, der er tilstrækkelige beviser til at konkludere, at man bør efterligne amerikanerne på dette punkt:

»Der er stadig brug for flere undersøgelser for at se, om det her er et reelt problem. 12 personer er for lidt til at sige, at man skal forbyde hovedstød,« slutter Thomas Zoëga Ramsøy.

Tidligere undersøgelser har vist, at gentagne skader på hjernen fra for eksempel boksning kan have store konsekvenser på lang sigt – herunder i den hvide substans.

Virkningen af gentagne ’næsten-hjernerystelser’ som ved kraftige hovedstød står stadig til diskussion.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk