Studie: Højt niveau af vitamin B12 øger risikoen for lungekræft
Kilde: 
25 marts 2019

Et højt niveau er vitaminet B12 i blodet øger risikoen for lungekræft med 15 procent ifølge et stort, internationalt studie. Det skriver Forskning. no.

»Vi undersøgte B12-niveauet samt mange andre vitaminer, for at se om det havde en effekt på risikoen for senere at få lungekræft,« fortæller en af forskerne bag studiet Arnulf Langhammer, der er professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU).

»Vi så, at et højt niveau af B12 øgede risikoen for lungekræft. Jo højere niveauet var, desto større risiko for at udvikle lungekræft,« siger Arnulf Langhammer.

For hver fordobling af B12-niveauet steg risikoen med 15 procent.

LÆS OGSÅ: B-vitamin: Derfor skal du have B1, B3, B12 og fem andre B'er

Rygning er er den største enkeltårsag til lungekræft, men forskerne inkluderede også patienter, som havde fået lungekræft, selv om de ikke havde været hverdagsrygere.

I alt sammenlignede forskerne 5.183 patienter, der lider af lungekræft, med samme antal, som ikke har sygdommen. Dette gjorde de blandt andet via nedfrosne blodprøver fra HUNT Forskningscenteret (Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag), der er ét af i alt 20 befolkningsstudier, som indgår i det nye studie.

LÆS OGSÅ: Vegetarer risikerer at få for lidt B12-vitamin

Ved at udføre en såkaldt Mendelsk randomisering kunne forskerne spore sig ind på, at et højt B12-niveau rent faktisk var årsagen til kræften:

  • De undersøgte, om der var en korrelation mellem forskellige genvariationer, som påvirker niveauet af B12, og lungekræft.
  • I alt gennemgik forskerne 8 genvarianter, som giver et højere niveau af B12, og fandt, at der er en øget risiko for forekomsten af lungekræft i denne gruppe. 

Arnulf Langhammer opfordrer til, at man spiser sundt og varieret og kun tager tilskud af B12, hvis man har fået påvist mangel på vitaminet i kroppen. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet International Journal of Cancer.

LÆS OGSÅ: Mendelsk randomisering: Ny metode er forskernes 'vises sten'

LÆS OGSÅ: Markant flere danskere overlever kræft

LÆS OGSÅ: B12-vitamin-gennembrud kan hjælpe tusindvis af danskere

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.