Hjertemedicin øger risiko for brystkræft
Hjertemedicinen digoxin kan øge risikoen for at udvikle brystkræft med op til 40 procent, viser ny dansk forskning. Resultaterne står i stærk kontrast til tidligere studier, som har antydet, at hjertemedicinen kunne have en kræftforebyggende virkning.

Dansk forskning viser, at medicinen digoxin, der anvendes mod hjerteproblemer, øger risikoen for brystkræft. (Foto: Colourbox.)

Forskere fra Statens Serum Institut har via de danske nationale registre fulgt 104.648 danske kvinder i perioden fra 1995-2008, som har taget medicinen digoxin mod deres hjertesygdom.

Undersøgelsen viser, at kvinderne har en op til 40 procent forøget risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

»Det er ikke en alarmerende høj risikoforøgelse, når man tænker på, at medicinen i sit daglige brug forebygger rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt hos patienterne. Men vores forskningsresultater bør være et signal til lægemiddelindustrien om, at deres medicin har en bivirkning, som bør tages alvorligt,« siger forskningschef og professor Mads Melbye fra Statens Serum Institut.

Den danske undersøgelse er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse er enig i, at det er vigtigere at sende et stærkt signal til lægemiddelindustrien end til den enkelte hjertepatient.

Fakta

Digoxin (digitalis) er et af de ældste lægemidler til behandling for hjertesygdom. Den er udviklet fra bladene fra diverse planter (bl.a. liljekonval). Medicinen har været brugt i flere århundreder. Medicinen bruges først og fremmest i behandlingen af hjertesvigt og/eller rutmeforstyrrelser i hjertet.

Kilde: Sundhed.dk

»En risikoforøgelse på 40 procent lyder af meget. Men det vil ”kun” øge livstidsrisikoen for at få brystkræft fra 10 til 14 procent. I betragtning af de sygdomme, som man bruger digoxin til, er potentielt livstruende, kan man ikke fraråde anvendelsen. Det må være en individuel vurdering, om der findes andre behandlingsmuligheder,« siger Iben Holten.

Forstørrede bryster ledte forskere på vej

Det kommer ikke som en stor overraskelse for de danske forskere, at hjertemedicinen kan øge risikoen for brystkræft.

For det, der faktisk ansporede dem til at indlede undersøgelsen, var, at mange mandlige hjertepatienter får let forstørrede bryster, når de bliver behandlet med digoxin.

Samtidig vidste forskerne, at præparatet har østrogenlignende effekt, og at østrogenprodukter i andre sammenhænge kan øge risikoen for brystkræft.

»Vi har nu fået bestyrket vores mistanke om, at medicinen under uheldige omstændigheder kan være kræftfremkaldende. Uden at skabe unødig bekymring bør det give anledning til at kvinder, der tager medicinen, er opmærksomme på pludselige forandringer i deres bryster,« siger Mads Melbye.

Den meget brugte hjertemedicin digoxin skal have en ny bivirkning føjet til sin indlægsseddel: Øget risiko for brystkræft (Arkivfoto: Colourbox.com)

Stop for hjertemedicin får risiko til at falde igen

Undersøgelsen viser til gengæld også, at den øgede risiko for brystkræft falder hurtigt efter, at patienterne er holdt op med at tage medicinen.

Så den øgede risiko for den frygtede kræftsygdom er kun forbigående og synes kun aktuel, mens man tager medicinen.

Man ved, at østrogener kan fremme cellevækst.

Forskerne har en teori om, at østrogenprodukter i sjældne tilfælde kan være med til at give celler, der er på vej til at blive ondartede, det sidste lille skub så brystkræftsygdommen udvikles.

Fakta

På Hjerteforeningens hjemmeside kan man læse, at digoxin har disse mulige bivirkninger: Hjerterytmeforstyrrelser, langsom puls, kvalme, opkastning, diarré og gul/grønt syn. De nye danske forskningsresultater fortæller, at en ny bivirkning bør komme på listen: øget risiko for brystkræft.

»Det er den samme risiko som kvinder står med, når de tager hormonbehandling med østrogener for at lindre symptomerne i forbindelse med overgangsalderen. Det øger deres risiko for brystkræft en smule. Den forøgede risiko, vi nu ser med hjertemedicinen digoxin, ligger i den samme størrelsesorden,« siger Mads Melbye.

I stærk kontrast til tidligere forskningsresultater

De danske forskningsresultater står i kontrast til laboratoriestudier, som har antydet, at hjertemedicin som digoxin ligefrem kunne have en kræftforebyggende virkning.

Det er for eksempel rapporteret, at medikamentet kan stoppe brystkræftcellers vækst i laboratoriet eller ligefrem få brystkræftcellerne til at begå selvmord, som med et finere ord bliver kaldt for apoptose.

Den viden har fået nogle forskere til at foreslå, at man måske kunne bruge digoxin-lignende stoffer som en forebyggende behandling mod brystkræft.

»Vores resultater viser, at det ville være en yderst dårlig idé at bruge digoxin som en forebyggende behandling for brystkræft. For vores studie peger jo på det stik modsatte: at digoxin er potentielt kræftfremmende,« siger Mads Melbye.

Sikkerhed og medicin

Den aktuelle undersøgelse fra Statens Serum Institut er en del af et større forskningsprogram, hvor man blandt andet ved brug af lægemiddelregisteret studerer lægemidlers effekt. Forskerne interesserer sig ikke blot for et stofs umiddelbare effekt men også for eventuelle langtidsvirkninger og for om medicin kan have anden virkning end den oprindeligt tiltænkte.

Når lægemiddelindustrien tester en ny medicin og om den har eventuelle bivirkninger hos mennesker er der ofte tale om relativt korte undersøgelser af 2-3 års varighed. Effekter efter mange års brug eller lang tid efter at medicinen er indtaget er sværere at studere.

Det forhold forsøger forskerne fra Statens Serum Institut at råde bod på ved at lave epidemiologiske studier (befolkningsundersøgelser), hvor man tester om forskellige medikamenter har uhensigtsmæssige langtidsvirkninger.

Indtil videre har langt den overvejende del af den medicin, som forskerne har undersøgt, været sikker. Men her er brugen af hjertemedicinen digoxin altså en undtagelse fra reglen.

I andre projekter ser forskerne for øjeblikket på, om et bestemt medikament mod en sygdom kan have positive virkninger på andre sygdomme. Alt dette er muliggjort på grund af Danmarks unikke registre.

 

Kilde: Mads Melbye, Statens Serum Institut

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede