Podcast om hjernevask: Sådan starter du en sekt
Hjernepodcasten ‘Brainstorm’ er tilbage, og første episode undersøger, hvilken psykologisk mekanisme der er på spil, når karismatiske ledere overbeviser andre mennesker til at gøre vanvittige ting.
hjernevask_sekt

En amerikansk neuropsykolog har analyseret blandt andre Islamisk Stat og fundet frem til fem elementer, der udgør en 'opskrift' på hjernevask. Foto: Shutterstock

En amerikansk neuropsykolog har analyseret blandt andre Islamisk Stat og fundet frem til fem elementer, der udgør en 'opskrift' på hjernevask. Foto: Shutterstock

Brainstorm, Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, er tilbage!

Og de to brainstormværter, Jais Baggestrøm og Asbjørn Mølgaard, har ikke ligget på den lade side, siden sidst vi hørte fra dem.

Hele 40 afsnit kan I se frem til i den nye sæson, og nu er det første i rækken klar i dit podcastfeed. 

I første afsnit undersøger de to værter, hvordan det kan lykkes nogle mennesker at hjernevaske andre i sådan en grad, at de er villige til at opgive det mest dyrebare, der findes, livet. 

Det skete eksempelvis i 1978, da sektlederen Jim Jones overtalte 900 mennesker til at begå kollektivt selvmord.

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Bør tale om at forføre

Ordet 'hjernevask' blev første gang brugt i 1950 under Koreakrigen af journalisten Edward Hunter, der interviewede amerikanske soldater, som havde siddet i koreanske fangelejre og var blevet omvendt til maoister.

Men i den psykologiske litteratur forekommer begrebet hjernevask sjældent, og spørger man Katrine Zeuthen, der er lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, er ordet ‘forførelse’ mere dækkende.

 »Jeg foretrækker begrebet forførelse, fordi det er en helt almen, menneskelig mekanisme, der finder sted i alle relationer,« forklarer forskeren og uddyber:  

»Her kan man tale om en mekanisme, hvor der er en, der fører, og der er en, der lader sig forføre.«

Ifølge Katrine Zeuthen kan forførelse både indtage en positiv og negativ skikkelse. 

»Der er grader af forførelse, og der er grader, hvor det bliver til manipulation, og det kan føre til hjernevask, hvilket selvfølgelig er forkert. Men jeg foretrækker begreber, der rummer de almene, menneskelige dynamiker. Det giver også mulighed for at forstå, hvornår manipulationer kan blive for meget og patologiske, altså sygelige.«

Fem trin til at beskrive hjernevask

Men, men, men... Begrebet hjernevask er faktisk blevet beskrevet i neuropsykologien, hvor neuropsykologen Kathleen Taylor eksempelvis har skrevet bogen 'The science of thought control'.
 
I bogen skriver hun, at der ved hjernevask altid optræder fem elementer. De består af:

  • Isolation - afskærm personen fra andre​
  • Kontrol - styr, hvad personen oplever
  • Usikkerhed - skab usikkerhed omkring personens ‘beliefs’​
  • Repetition - gentag dit budskab igen og igen
  • Emotion - følelsesmæssig respons (hvis du er enig: god respons, hvis du er uenig: dårlig respons)

Tilsammen udgør elementerne en model, som hun kalder ICURE-modellen.

Ifølge Katrine Zeuthen giver ICURE-modellen god mening, fordi personen, der bliver hjernevasket, ikke kan se andre muligheder. 

Men hvad er det for en psykologisk mekanisme, vi alle bærer rundt på, der muliggør sygelig forførelse, og hvad er den bedste medicin mod sektlederes manipulation?

Lyt med i dagens afsnit af Brainstorm, og få svarene.

Derudover afholder Brainstorms berømte hjerneforsker, Albert Gjedde, sin første lektion i podcasten, hvor I, kære lyttere, er en del af klassen i 'Albert Gjeddes hjerneskole'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk