Brainstorm, Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, er tilbage!

Og de to brainstormværter, Jais Baggestrøm og Asbjørn Mølgaard, har ikke ligget på den lade side, siden sidst vi hørte fra dem.

Hele 40 afsnit kan I se frem til i den nye sæson, og nu er det første i rækken klar i dit podcastfeed. 

I første afsnit undersøger de to værter, hvordan det kan lykkes nogle mennesker at hjernevaske andre i sådan en grad, at de er villige til at opgive det mest dyrebare, der findes, livet. 

Det skete eksempelvis i 1978, da sektlederen Jim Jones overtalte 900 mennesker til at begå kollektivt selvmord.

Bør tale om at forføre

Ordet 'hjernevask' blev første gang brugt i 1950 under Koreakrigen af journalisten Edward Hunter, der interviewede amerikanske soldater, som havde siddet i koreanske fangelejre og var blevet omvendt til maoister.

Men i den psykologiske litteratur forekommer begrebet hjernevask sjældent, og spørger man Katrine Zeuthen, der er lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, er ordet ‘forførelse’ mere dækkende.

 »Jeg foretrækker begrebet forførelse, fordi det er en helt almen, menneskelig mekanisme, der finder sted i alle relationer,« forklarer forskeren og uddyber:  

»Her kan man tale om en mekanisme, hvor der er en, der fører, og der er en, der lader sig forføre.«

Ifølge Katrine Zeuthen kan forførelse både indtage en positiv og negativ skikkelse. 

»Der er grader af forførelse, og der er grader, hvor det bliver til manipulation, og det kan føre til hjernevask, hvilket selvfølgelig er forkert. Men jeg foretrækker begreber, der rummer de almene, menneskelige dynamiker. Det giver også mulighed for at forstå, hvornår manipulationer kan blive for meget og patologiske, altså sygelige.«

Fem trin til at beskrive hjernevask

Men, men, men... Begrebet hjernevask er faktisk blevet beskrevet i neuropsykologien, hvor neuropsykologen Kathleen Taylor eksempelvis har skrevet bogen 'The science of thought control'.
 
I bogen skriver hun, at der ved hjernevask altid optræder fem elementer. De består af:

• Isolation - afskærm personen fra andre​
• Kontrol - styr, hvad personen oplever
• Usikkerhed - skab usikkerhed omkring personens ‘beliefs’​
• Repetition - gentag dit budskab igen og igen
• Emotion - følelsesmæssig respons (hvis du er enig: god respons, hvis du er uenig: dårlig respons)

Tilsammen udgør elementerne en model, som hun kalder ICURE-modellen.

Ifølge Katrine Zeuthen giver ICURE-modellen god mening, fordi personen, der bliver hjernevasket, ikke kan se andre muligheder. 

Men hvad er det for en psykologisk mekanisme, vi alle bærer rundt på, der muliggør sygelig forførelse, og hvad er den bedste medicin mod sektlederes manipulation?

Lyt med i dagens afsnit af Brainstorm, og få svarene.

Derudover afholder Brainstorms berømte hjerneforsker, Albert Gjedde, sin første lektion i podcasten, hvor I, kære lyttere, er en del af klassen i 'Albert Gjeddes hjerneskole'.