Når du ser noget, hører noget eller lugter noget, sendes beskeden om det automatisk fra øjne, ører og næse til thalamus, som ligger inderst i hjernen. Herfra bearbejdes beskeden, før den afleveres til de dele af hjernen, som håndterer sanseinformationen.

Thalamus ligger dybt inde midt i hjernen og er en slags sanserelæstation. Thalamus søger for, at sanseindtryk sendes videre til de områder af hjernen, hvor de skal bearbejdes.

Men hvis du slår dit hoved med stor kraft og får en hjernerystelse, vil der opstå nogle mikroskopiske forandringer i thalamus, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

De mikroskopiske forandringer kan måske være en del af forklaringen på, at mange får synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær og svimmelhed efter en hjernerystelse.

»Vi har forsøgt at lede efter en forklaring på, hvorfor nogle får mange gener efter en hjernerystelse. Det vi kan se er, at hjernevævet i det lille område, vi kigger på, går fra velordnede strukturer til mindre velordnede. Det kan man måske koble det til de symptomer, mange oplever,« siger klinisk professor i neurorehabilitering på Aarhus Universitet, Jørgen Feldbæk Nielsen.

Han har været med til at lave det nye studie, hvis resultater er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift, Brain Injury Journal.

Opdagelserne i studiet vil ifølge hjerneforsker og professor på Københavns Universitet Albert Gjedde sandsynligvis kunne bruges til at vurdere sværhedsgraden af en hjernerystelse, fordi man ved hjælp af skanningen kan vise, hvor voldsom påvirkning hjernevævet har været udsat for.

Han har ikke været med til at lave det nye studie, men synes opdagelsen er rigtig interessant.

Hjernen får et kraftigt slag

Hvert år slår omkring 25.000 danskere hovedet så hårdt, at de får stillet diagnosen hjernerystelse.

På trods af at hjernerystelse er så relativt almindelig, findes der ikke meget forskning i, hvad der egentlig sker med hjernen, når den får et kraftigt slag.

Det skal Jørgen Feldbæk Nielsen og hans kollegaer lave om på med et stort forskningsprojekt i Region Midtjylland. (Se boksen under artiklen om hjernerystelsesprojektet.)

De mikrostrukturelle forandringer i hjernen varer ikke ved, men er forsvundet efter tre måneder, hvorefter alt igen ser normalt ud. (Foto: Shutterstock)

Vandmolekyler bevæger sig anderledes

I første omgang har forskerne altså undersøgt, hvad der sker efter en hjernerystelse i thalamus.

Forskerne finder ved hjælp af en særlig type MR-skanninger, som kan vise meget små forandringer i hjernen, ud af, at ved en hjernerystelse er vandmolekylernes bevægelse i thalamus ændret.

»De bevæger sig mindre struktureret. Det tyder på, at der er opbrud i strukturerne i thalamus,« siger Jørgen Feldbæk Nielsen.

At vandmolekylerne bevæger sig anderledes i thalamus efter en hjernerystelse skyldes sandsynligvis, at strukturen i thalamus er ændret. Det betyder, at sammensætningen af celler i området har ændret sig, forklarer hjerneforsker, Albert Gjedde.

»Det er overraskende, at der er de påvirkninger, og at det faktisk har en vis varighed,« siger han.

Forandringerne forsvinder igen

I det nye studie finder forskerne ud af, at de mikrostrukturelle forandringer i hjernen er forsvundet efter tre måneder, hvorefter alt igen ser normalt ud.

»Det er interessant, at man kan se, hvor lang tid det tager, før forandringerne er væk. Det viser, at hjernerystelse er en tidsbegrænset tilstand i disse tilfælde,« siger Albert Gjedde.

Det stemmer ret godt overens med det almindelige billede ved hjernerystelse. Nemlig at langt de fleste er fuldstændig symptomfrie efter tre måneder eller kortere.

»Det er vigtigt at understrege, at hjernerystelse er en godartet lidelse. Langt de fleste med hjernerystelse kommer sig helt igen,« siger Jørgen Feldbæk Nielsen.