Hjernens 'glædestof' gør pot-misbrugere angste
Pot-misbrugere reagerer anderledes på hjernens 'belønningsstof' dopamin end andre stofmisbrugere, viser ny undersøgelse. Misbrugerne bliver angste, og deres stofafhængighed bliver forøget.

Mens debatten om legalisering af cannabis raser, forsøger forskere at finde ud af, hvordan et pot-misbrug påvirker hjernen. (Foto: Colourbox)

Mens debatten om legalisering af cannabis raser, forsøger forskere at finde ud af, hvordan et pot-misbrug påvirker hjernen. (Foto: Colourbox)

Det føles skønt, når vi spiser vores yndlingsis, er sammen med vores kæreste eller løber en tur. Det gør det, fordi der bliver frigjort en masse dopamin i hjernen.

Den samme sker, hvis man indtager euforiserende stoffer. Kokain, speed og ecstasy virker opkvikkende, og forskningen har hidtil konkluderet, at årsagen til, at man bliver enormt udadvendt, når man tager ét af disse tre stoffer, skyldes det høje dopaminniveau, som hjernen frigiver.

Et nyt studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS, viser dog, at pot-misbrugere reagerer markant anderledes på dopamin. Resultaterne viste, at dopamin påvirkede både deres adfærd og deres lyst til at tage pot.

Forskerne bag projektet mener selv, at debatten om legalisering af cannabis har skabt et stort behov for at undersøge, hvordan et pot-misbrug påvirker hjernen. For selvom der er rigtig mange, der i dag er misbrugere af hash og pot, ved forskningen stadig ikke præcist, hvilken effekt stofferne har på hjernen.

Det er første gang, at forskere har lavet en så omfattende undersøgelse af, hvordan dopamin påvirker netop pot-misbrugere.

Pot-misbrugere bliver stressede og angste

I det nye studie viste forskerne, at pot-misbrugere ikke blev nær så påvirket af dopamin som kontrolgruppen, der deltog i projektet. I forhold til kontrolgruppen blev misbrugerne ikke udadvendte og glade af det høje niveau af dopamin, men blev derimod rastløse, angste, stressede og irritable.

Fakta

Hash, marihuana, pot og cannabis: Hvad er egentlig forskellen?
Cannabis er den fælles betegnelse for de forskellige stoffer, der kommer fra hamp-planten. Marihuana er plantens tørrede blomster og frø, som man normalt kalder pot eller græs. Hash er hamp-plantens harpiks, og er derfor federe end pot.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Misbrugernes belønningscenter i hjernen blev heller ikke nær så stimuleret af dopaminen, som hos kontrolpersonerne, men deres afhængighed af pot blev forøget.

Forskerne testede 24 pot-misbrugere og 24 kontrolpersoner, der ikke havde et stofmisbrug. Begge grupper fik stoffet ritalin, der bruges til patienter med ADHD. Ritalin har omtrent den samme effekt som kokain, der gør, at hjernen frigiver dopamin. 

Misbrug nedsætter dopamins effekt

Albert Gjedde, der er Institutsleder på Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, mener, at resultaterne stemmer fint overens med den viden, forskerne i forvejen har om ritalin og dopamins effekt på stofmisbrugere.

»Der er en nedsat dopamineffekt hos stofmisbrugere generelt, i forhold til mennesker, der ikke misbruger stoffer. Det nye i studiet er, at det er pot-misbrugeres adfærd man har undersøgt, hvor dopaminens virkning er nedsat,« siger Albert Gjedde.

»Pot-misbrugerne bliver ikke lige så påvirket af dopamin, fordi deres stofmisbrug har ført til en nedsættelse af hjernens produktion af dopamin. Det finder man generelt hos stofmisbrugere, der skal bruge mere og mere af deres stof, for at de kan opnå samme høje dopaminniveau, som ritalin giver hos mennesker uden et misbrug,« siger han og tilføjer: 

»Pot-misbrugere er ikke så forskellige i forhold til andre mennesker, som er afhængige. Jo mere afhængige vi er, jo mere skal der til, for at vi kan få den ønskede virkning af dopamin. Det gælder også for folk, der er afhængige af andre ting såsom mad, sex, eller oplevelser der udløser en masse dopamin. Afhængigheden giver en nedsættelse af dopaminfrigørelsen, så misbrugeren har brug for mere af sit stof, for at få samme dopamineffekt.«

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk