Der er længe blevet forsket i søvns rolle i lagringen af minder i henholdsvis kort- og langtidshukommelse. Når vi sover, reaktiverer hjernen de indtryk, der er blevet lagret i løbet af dagen og hjælper med at regulere følelser.
Men hvordan udvælger hjernen egentlig de øjeblikke, der skal konsolideres ved at blive hevet frem, mens vi sover?
Det kan et nyt studie fra Université de Genève måske svare på.
Her har en gruppe schweiziske forskere undersøgt den sovende hjerne, både med funktionelle MR-skanninger og EEG-målinger (måling af den elektriske aktivitet i hjernen via elektroder), der blev sorteret af en kunstig intelligens – en såkaldt ’neuronal afkoder’.
»Vi var særligt interesserede i, i hvilket omfang positive følelser spiller ind i denne proces,« fortæller seniorforskeren bag projektet, Virginie Sterpenich.
Det nye studie tyder på, at positive følelser spiller en central rolle. Faktisk ser det ud til, at hjernen klart foretrækker belønnende minder, som den hiver frem spontant.
\ Læs mere
For at komme frem til dette, måtte forskerne dog være både kreative og ambitiøse.
Da testpersonerne ankom ud på aftenen, blev de alle lagt i en MR-skanner, der kan tage billeder af hjernen ved hjælp af magnetisk resonans. På disse billeder kan man desuden se, hvilke dele af hjernen der aktiveres.
Testpersonerne blev herefter, mens de var i MR-skanneren, sat til at spille to forskellige computerspil. Forskerne havde imidlertid sat det op, så halvdelen af testpersonerne ikke kunne vinde i det ene spil, og halvdelen ikke kunne vinde det andet. Alle kom derfra med ét tab og én sejr.
Dette blev gjort af to årsager:
- Så forskerne klart kunne se mønsteret af de forskellige områder af hjernen, der blev aktiveret af videospillene. Herefter kunne de så undersøge, om hjernen rekreerede de samme mønstre i søvne.
- For at testpersonerne fik et nyt, positivt minde om at vinde et spil, lige inden de gik i seng.
Og i seng kom de. Hver deltager sov et par timer i MR-skanneren med EEG-elektroder sat fast, for at kunne måle hjerneaktivitet under søvn.
Ved at sammenligne MR-skanningerne af den vågne og den sovende hjerne observerede forskerne, at hjernen under dyb søvn aktiverede mønstre, der til forveksling lignede de, der blev aktiveret, mens testpersonerne spillede computerspil.
»Det var helt tydeligt, at hjernen genlevede det vundne spil og ikke det tabte. Så snart man falder i søvn, ændrer hjerneaktiviteten sig. Gradvist begyndte vores testpersoner at ‘tænke’ på begge spil igen, men så snart de ramte den dybe søvn, tænkte de næsten udelukkende på det spil, de vandt,« fortæller Virginie Sterpenich.
Det er under dyb søvn, at hjernen for alvor sorterer i dagens indtryk, og derfor er det interessant, at det er her, hjernen spontant genspiller dagens sejrer.
To dage senere skulle deltagerne gennemføre en hukommelsestest, hvor de skulle huske ting fra de to computerspil, de havde spillet. Her kunne forskerne se, at forsøgspersonerne bedst huskede det spil, de havde vundet.
Med disse resultater tilføjer forskerholdet en lille brik til det meget komplekse forskningsfelt, der forsøger at kortlægge, hvordan vores hjerne egentlig virker.
Studiet er publiceret i Nature Communications.
\ Læs mere
seh
