Hjernen fester på stoffer
Nogle festivalgæster hjælper festen på vej med alkohol og stoffer. Videnskab.dk giver dig her en videnskabelig forklaring på opturen - og nedturen.

Stoffer kan forstærke sanseoplevelser og give en optur, der dagen efter skal betales af. (Foto: Roskilde Festival)

Stofferne er en del af det vilde liv, som rockmyterne lever. De er sivet ud blandt almindelige unge, som har gjort det til en del af gå-i-byen-kulturen.

På trods af, at Roskilde festivalen gør en ihærdig indsats for at oplyse og advare mod stoffer, er det ikke realistisk at forestille sig en stoffri festival.

Men hvad gør rusmidlerne så pokkers tiltrækkende, at vi mod bedre vidende alligevel opsøger dem på trods af risikoen for, at vi får dårlige trip og eventuelt kan hænge fast i et misbrug?

Lykke er kemi i hjernen

Forklaringen ligger i vores hjerne. Når festivaldeltagerne indtager stoffer eller alkohol, så frigives store mængder af signalstoffet dopamin. Det får os til at have det godt. Intensiteten af velværet afhænger af mængden af det frigivne dopamin. Små mængder giver et diffust velbehag, store mængder giver glæde. Rigtig store mængder giver lykkefølelse, og voldsomt store mængder er en orgasme. Dopaminen virker i hjernen i det, vi kalder belønningssystemet. Det er den gulerod af velbehag og lykke, som hjernen belønner os med, når vi gør noget, som fremmer vores overlevelse. Vi er indrettet til at få mest mulig gen-overlevelse ud af mindst mulig energi. Sex er for eksempel en god energi-investering, fordi vi får sendt vores gener videre til næste generation. Derfor giver vores hjerne os en kæmpe belønning i form af en orgasme.

Mange typer stoffer

Der er mange familiemedlemmer i dopaminklanen, og de påvirker hjernen forskelligt. David Erritzøe er læge og hjerneforsker ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Han er i gang med en større undersøgelse af, hvordan stoffer påvirker hjernen.

»De forsøgspersoner, som jeg lagde i skanneren, fortalte mig, at når de tager ecstasy, så kom de i tættere kontakt med deres sanselige oplevelser,« forklarer David Erritzøe.

Vi skruer på hjernens kemiske balance

Fakta

VIDSTE DU

I laboratorier, hvor rotter har haft fri adgang til mad og kokain, er de til sidst døde af sult, fordi de har glemt at spise og har koncentreret sig om at få deres dosis kokain.

Dominerende alfahanner, som har fri adgang til at parre sig, prøver kokainen et par gange, men det fænger dem ikke rigtigt, og de bliver aldrig hooked. De underordnede hanner, som ikke kan få lov til at parre sig med hunnerne, og som oplever både frygt og frustration, bliver til gengæld voldsomt interesseret i kokainen. De bliver så glade for kokainen, at de glemmer alt om at spise og drikke, blot de får deres stof.

Forklaringen ligger i at alfahannen har let adgang til at få frigivet dopamin i hjernen ad naturlig vej, og derfor bliver alfahannen ikke hooked på samme måde, som undersåtter, der blot må sidde og se på, mens alfahannen forlyster sig med hunnerne.

Hjernen er et lukket kemisk laboratorium. De rusmidler, vi indtager, fungerer som knapper, der lukker op for nogle vandhaner af kemisk stof. En optur om aftenen betales med en nedtur dagen efter, fordi vi har udtømt vores reservelager af f.eks. dopamin.

Reserverne brugt op

Når hjernen har fyret al sin dopamin af på en aften i byen, så bliver hverdagen bagefter endnu mere grå end for dem, som stadig har deres dopaminreserver i behold. Rusen har støvsuget alt tilgængeligt dopamin op.

Det svarer til, at vi går ud og fyrer hele månedslønnen af på lønningsdagen og skal leve af vandgrød resten af måneden. Men hjernen vænner sig desuden til at få sit skud dopamin. Den bliver mere og mere ufølsom overfor rusmidlet, som frigiver dopaminen. Derfor skal der mere og mere til.

Snigløbet af udviklingen

I tidernes morgen på ur-savannen var det ikke nemt at få sig et skud lykkefølelse. Vi skulle arbejde hårdt for at overleve og føre arten videre. Når vi gjorde det rigtige, fik vi et lykkefix i form af dopamin. Men nu kan vi få det koncentreret i pilleform eller på flaske, når vi skal i byen. Det er her filmen knækker. Vi bliver nemlig afhængige af den lette adgang til dopamin. Vores hjerne er uhyre lærenem. Den husker, hvad der var en god dopaminudløser, og det vil den have igen og igen.

Nu er ur-savannen udskiftet med smatten på Roskilde, hvor man, hvis man opsøger det, kan falde over stoffer, der kan kickstarte hjernens eget kemiske laboratorium.

Ecstasy

Det gør stofferne ved dig

Stoffer udløser lykkefølelse i hjernen, og vi kan blive afhængige af den. (Foto: Colourbox)

Ecstasy fungerer ved, at der frigives store mængder af et andet signalsstof i hjernen - serotonin. Det er bl.a. ansvarlig for vores humør. Når ecstasy frigiver store mængder serotonin, giver det os en følelse af opstemthed.

Hash påvirker hjernen i lang tid

I modsætning til alkohol, som hurtigt brændes af, bliver hash længe i kroppen. Da hjerneforsker Thomas Ramsøy fra Hvidovre Hospital testede hashbrugere kunne han tydeligt se, at deres intellektuelle evner var nedsatte, selv efter der var gået adskillige dage siden, de sidst havde røget det.

Kokain giver optur og nedtur

Kokainen og amfetaminen er en ren fest, hvis man lytter til brugernes egne beretninger, fortæller læge og hjerneforsker David Erritzøe, Rigshospitalet

»Man kvikker op, bliver åben og ubekymret, hurtig i replikken og skarp i opfattelsen,« siger han. Men inden det lyder som en reklame for kokain, skal vi igen huske nedturen, man betaler opturen med.

Alkohol fungerer lige som stoffer

95 procent af danskerne drikker alkohol, og vi lærer fra barnsben at omgås den gærede drik. Når vi drikker, får vi frigivet stoffet dopamin i hjernen. I modsætning til de andre stoffer, som skyder med skarpt på specifikke hjernefunktioner, påvirker alkohol hele hjernen. Fire genstande nedsætter hjernens funktion med 25 procent.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.