Hjernekræft er mere udbredt blandt højtuddannede
Personer med en høj uddannelse ser ud til at have en højere risiko for at udvikle hjernesvulster. Det viser en kortlægning af næsten tre millioner svenskere.
hjernekræft scanning undersøgelse hjerne sverige observationsstudie

Dette billede er af en hjerne, hvor den blå farve viser hjernekræft. Billedet er taget ved en MRI-scanning.
(Foto: National Cancer Institute/Wikimedia)

Dette billede er af en hjerne, hvor den blå farve viser hjernekræft. Billedet er taget ved en MRI-scanning. (Foto: National Cancer Institute/Wikimedia)

Højtuddannede lever længere end andre, fordi de som regel lever sundere. Det har en lang række undersøgelser vist.

Men nu antyder et svensk befolkningstudie en overraskende undtagelse.

Hjernesvulster er mere almindelige blandt personer, som har mindst tre års højere uddannelse sammenlignet med personer, som ikke har en højere uddannelse.

Det gælder særligt for ondartede hjernesvulster.

Det nye studie blev publiceret i tidsskriftet Journal of Epidemiology & Community Health for nylig.

Studie kan kaste lys over ukendte faktorer

Tom Børge Johannesen, souschef for registerafdelingen ved Kreftregisteret i Tromsø synes, at studiet er meget interessant.

Fakta

Norges nationale cancerregister blev etableret i 1951 og er verdens ældste

»Lige dette var vældig interessant, og det er nye fund, som ikke har været belyst tidligere. Studiet kan kaste lys over hidtil ukendte faktorer i søgningen efter årsager på de ondartede hjernesvulster,« fortæller Tom Børge Johannesen, der er forsker og ph.d., dr.med., til forskning.no.

Tidligere har man fundet, at hyppigere anvendelse af MRI-scanninger er geografisk forbundet med en øget incidens af hjernetumorer. 

Det gælder også for de tumorer, der er godartede, og som ofte bliver opdaget tilfældigt.

»I dette studie har de observeret en øget forekomst af de ondartede tumorer og fundet en mulig sammenhæng med et højere uddannelsesniveau,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Genterapi mod hjernekræft

Forsøgsdeltagerne blev fulgt over 17 år

I studiet tog forskerne udgangspunkt i 4,3 millioner svenskere, som var født mellem 1911 og 1961, og som boede i Sverige i 1991. Personer, der nu altså er 55 år eller ældre.

Observationsstudie

Begrebet observation kan referere til en særlig teknik brugt i eksperimentielle studier til måling af den afhængige variabel, samt til en metode, der anvendes til indsamling af data om adfærd i naturlige omgivelser.

Observationsstudier kan finde sted under både kontrollerede og naturlige forhold.  Observation kan være struktureret eller ustruktureret, deltagende eller passiv, samt direkte eller indirekte.

Fordele: 

  • Man kan observere menneskers adfærd direkte, i stedet for at stole på de, ofte forvrængede, selvrapporteringer ved en interview eller survey undersøgelse.
  • Ved observation i naturlige omgivelser kan man indsamle data om reel adfærd, hvilket ikke er muligt i et laboratorium eller i andre unaturlige omgivelser.

Ulemper: 

  • Menneskers adfærd kan påvirkes af bevidstheden om, at de bliver observeret. Det er derfor vigtig at opnå rapport med de observerede.
  • Observationsstudier er ofte er meget tidskrævende, sammenlignet med eksperiementielle og survey studier.

Forskerne fulgte dem mellem 1993 og 2012 for at se, om de udviklede hjernekræft. 

Oplysninger om uddannelse, indtægt, civilstand og erhverv blev indsamlet fra nationale dataregistre.

I løbet af perioden udviklede 5735 mænd og 7100 kvinder hjernetumorer. Undervejs døde 1,1 million svenskere og flere end 48.000 flyttede udenlands.

Højtuddannede har knap 20 procent højere risiko

Mænd med mindst 3 års uddannelse på universitetsniveau havde 19 procent højere risiko for at udvikle hjernekræft end mænd, hvis skolegang sluttede efter ni års folkeskole.

Dette gælder for tumortypen gliomer.

»Gliomer er ondartede hjernetumorer, som forekommer i nervecellernes understøttende væv i hjernen,« forklarer Tom Børge Johannesen.

Blandt kvinder er risikoen endnu højere.

Højtuddannede kvinder havde 23 procent højere risiko for den samme type kræft, end kvinder uden videregående uddannelse havde. 

De havde også 16 procent højere risiko for en type hjernesvulst, der normalt er godartet.

LÆS OGSÅ: Mobilstråling giver ikke børn hjernekræft

Høj indtægt har også en effekt

Forskerne kontrollerede også for andre faktorer, som kunne have en effekt, såsom indtægt, og om forsøgsdeltagerne var gift eller ej. Disse faktorer havde en meget lille effekt - og kun blandt mændene.

Høj disponibel indtægt var koblet til en 14 procent højere risiko for gliomer blandt mænd, men påvirkede ikke risikoen for godartede hjernetumorer.

Indtægten havde ingen effekt på kvindernes risiko for hverken ondartede eller godartede hjernetumorer. 

For nylig viste et andet studie, at flere kræftpatienter med høj indtægt bliver opereret end andre.

Kontormus havde en højere risiko

Erhvervet så ud til at have en effekt blandt begge køn.

Blandt mænd indebar det at have et lederjob eller funktionærstilling 20 procent højere risiko for ondartede hjernesvulster sammenlignet med mænd med manuelle erhverv.

hjernekræft scanning undersøgelse hjerne sverige observationsstudie

Et lederjob eller funktionærstilling gav 20 procent højere risiko for ondartede hjernesvulster (foto: Shutterstock)

Risikoen for godartede tumorer, som påvirker balancen og hørelsen, var 50 procent højere blandt mænd i kontorstillinger sammelignet med mænd, som havde manuelle erhverv.

Blandt kvinderne med lederstillinger eller akademiske stillinger - som advokater, læger og lignende - steg risikoen for ondartede tumorer med 26 procent i forhold til kvinderne, som havde et manuelt arbejde.

Risikoen for de godartede tumorer var 14 procent højere blandt højtuddannede kvinder.

LÆS OGSÅ: Aggressiv hjernekræft kan overvåges med ny billedteknik

Beskytter ungkarletilværelsen mændene?

Enlige mænd lader til at have en betydeligt lavere risiko for ondartede tumorer end gifte eller samboende mænd. Men de havde derimod en højere risiko for godartede tumorer.

Kendte årsager til hjernetumorer

»Ioniserende stråling er fortsat den eneste risikofaktor, som med sikkerhed er forbundet med udvikling af hjernesvulster, det vil sige radioaktivitet, røntgen og strålebehandling og visse genetiske syndromer,« fortæller Tom Børge Johannesen.

Andre årsager, såsom erhverv, ernæring, mobiltelefoner og livsstil, har ikke leveret pålidelige resultater, oplyser han.

En undersøgelse viste for nylig, at den finansielle krise på verdensplan er skyld i yderligere en halv million kræfttilfælde.

LÆS OGSÅ: Mobilstråling giver ikke børn hjernekræft

Blandt kvinderne fandt forskerne ingen forskelle ud fra, om de var gift eller enlige.

Forskerne påpeger, at det er et observationsstudie (se faktaboks, red.), som ikke kan drage konklusioner om årsager og effekter.

De var ikke i stand til at finde information om livsstilsfaktorer, som kunne påvirke risikoforskellen.

Gå tidligere til læge?

Spørgsmålet er, om det kan tænkes at højtuddannede går tidligere til læge, hvis de føler sig utilpas, og at de derfor bliver diagnosticeret tidligere?

»Det kan tænkes, at det at gå tidligere til læge kan have betydning, siden visse hjernetumorer kan ligge i dvale i mange år, før de bliver opdagede,« bekræfter Tom Børge Johannesen.

»Man kan få kramper, epileptiske anfald og hovedpine. Hvis der er tale om lammelser, vil man nok udføre en MR-scanning af hovedet. Jeg tror egentlig ikke, at det vil have en særlig stor betydning for de ondartede tumorer, at man går tidligt til lægen. Det har nok større betydning for de godartede tumorer,« slutter Tom Børge Johannesen.

©forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Typer af hjernetumorer
  • Hjernetumorer giver symptomer på øget tryk i kraniet: hovedpine, kvalme og opkastninger
  • De fleste behandles med operation, hvor man går efter at fjerne så meget af svulsten som muligt uden at påføre patienten skader
  • Efterfølgende vil der ofte blive tilbudt kemoterapi og/eller strålebehandling for at fjerne de sidste rester af svulsten 

Her kan du læse om en række af de hjernetumorer, der findes.

Primære hjernesvulster

Svulster, der udgår fra selve hjernen, kommer oftest fra støtteceller, kaldet glia

Med primære hjernesvulster forstår vi svulster, som opstår i hjernen eller hjernehinderne. Gliomer er den hyppigst forekommende hjernesvulst.

Gliom er fællesbetegnelsen for svulster, der udgår fra hjernens støtteceller - de såkaldte gliaceller - astrocytter, oligodendrocytter og ependymceller.

Astrocytomer

Den hyppigste gliomtype, astrocytomet, udgår fra hjernens støtteceller, som kaldes astrocytter. 

Den kan forekomme i de fleste områder af hjernen og nogle gange også i rygmarven, men den sidder oftest i storhjernen (cerebrum). 

Mennesker i alle aldre kan udvikle astrocytomer, men det er hyppigst hos voksne, særligt midaldrende mænd. 

Ependymomer

Ependymomer udgør en sjælden type gliomer og kan findes hvor som helst i hjernen eller rygmarven. De forekommer dog hyppigst i storhjernen, cerebrum. 

Mennesker i alle aldre, inklusive børn, kan få ependymom. Svulster i lillehjernen er hyppigst hos børn. 

Ependymomer i rygmarven udgør mere end halvdelen af alle rygmarvssvulster hos voksne.

Oligodendrogliomer

Disse primære hjernesvulster udgår fra støtteceller i hjernen, som kaldes oligodendrocytter. 

Disse celler giver støtte og næring til nervecellerne. Denne svulsttype findes normalt i storhjernen - cerebrum. 

Selvom oligodendrogliomer er hyppigst hos voksne, forekommer de også hos børn. De ses hyppigere hos mænd end kvinder.

Blandede gliomer

Blandede gliomer er hjernesvulster, som udgår fra mere end én type hjerneceller, det vil sige både fra astrocytter, ependymceller og/eller oligodendrocytter. 

Blandede gliomer ses hyppigst i storhjernen - cerebrum. Som andre gliomer kan de sprede sig til andre områder af hjernen. 

Blandede gliomer er hyppigst hos voksne.

Kilder: Frank Gaarskjær, overlæge, dr. med., Neurokirurgiske afdeling, Odense Universitetshospital, Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød, Lars Poulsgaard, overlæge, Neurokirurgisk klinik, Neurocentret, Rigshospitalet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.