Når det en sjælden gang var varmt i Storbritannien, dengang jeg var barn, plejede min bedstemor at beordre mig til at drikke en kop sort te.

»Dét vil køle dig ned,« var beskeden.

For en syvårig lød det som den mest vanvittige ide; især fordi det eneste, jeg havde lyst til, var kold citronlimonade og endnu en stor is.

Men det lader til, at det gamle husmorråd har noget på sig.

Selve ideen om en varm drik, når det er varmt, har flere hundrede år på bagen.

Te – eller chai – er en af de mest populære drikke i Indien, og mange af de førende konsumenter af te per capita ligger i tropiske lande eller ørkenregioner. 

Og på det seneste er der begyndt at dukke evidens op, der siger, at varme drikke virkelig kan hjælpe med til at afkøle os.

LÆS OGSÅ: Derfor får du 'hjernefrys'

En række undersøgelser granskede spørgsmålet

I 2012 publicerede Ollie Jay den første i en række af undersøgelser, der granskede, om varme drikke rent faktisk kan mindske den mængde varme, som kroppen lagrer i forhold til kolde drikke.

I forbindelse med den første undersøgelse blev forsøgsdeltagerne bedt om at cykle i 75 minutter med en relativt lav intensitet ved 24°C, 23 procent relativ luftfugtighed, mens de drak vand, der var henholdsvis 1,5˚C, 10˚C, 37˚C eller 50˚C varmt.

Drikker man varme drikke i varmen, produceres yderligere sved, som fordamper fra hudoverfladen, hvilket forøger varmetabet gennem fordampning, og som efterfølgende reducerer kroppens varmeoplagring. (Foto: Shutterstock)

Kroppens kernetemperatur var en smule højere, når forsøgsdeltagerne drak vand, der var 50˚C varmt i forhold til, når de drak vand, der var 1,5˚C og 10˚C varmt.

LÆS OGSÅ: Skal man svede for at forbrænde fedt?

Effekt på varmemængden som kroppen lagrer

Men da forfatterne tog forbehold for, hvilken effekt drikkens temperatur havde på mængden af varme, som kroppen lagrede – hvilket også er en bedre indikator for den totale kropstemperatur – så resultaterne helt anderledes ud.

Efter indtagelsen af en varm drik var den overordnede lagring af kropsvarme faktisk lavere efter motion end ved indtagelse af kolde drikke.

LÆS OGSÅ: Må man koge te af varmt vand fra hanen?

Svedafsondringsfaktoren

Én forklaring på disse resultater synes at være relateret til, den effekt drikkens temperatur kan have på svedafsondringen.

Svedafsondringen – og endnu vigtigere fordampningen af sveden – er en af de vigtigste måder at modulere kropstemperaturen og opretholde varmebalancen.

På grund af den større varmebelastning forårsaget af den varme drik, finder en kompenserende stigning af den overordnede svedafsondring sted, der opvejer den interne varmeforøgelse.

En 50˚C varm drik resulterer gennemgående i en større svedafsondring fra hele kroppen (cirka 570 ml; hvor 1,5˚C resulterede i 465 ml).

LÆS OGSÅ: Varme drikke kan give kræft i spiserøret

Andre resultater under andre omstændigheder?

Praktisk talt betyder det, at der produceres yderligere sved, som fordamper fra hudoverfladen, hvilket forøger varmetabet gennem fordampning, og som efterfølgende reducerer kroppens varmeoplagring.

Men hvad der er nok så vigtigt, så blev undersøgelsen udført under vilkår, der tillod en fuldstændig fordampning af sved – med andre ord; dryppende sved blev begrænset ved at opretholde en god luftstrøm og ved at begrænse luftfugtigheden. 

Resultaterne ville sandsynligvis se anderledes ud, hvis undersøgelsen var blevet udført under betingelser, hvor svedfordampningen var begrænset, såsom under varme og fugtige vilkår.

Faktisk kan drikke kolde drikke være gunstigere under disse vilkår, der minimerer et ineffektivt tab af sved – dryppende sved – og dermed afhjælper personen hydreringsstatus.

LÆS OGSÅ: Flere beviser for, at kaffe er uskadelig

Mund eller mave?

I forbindelse med endnu et studie var det Ollie Jays mål at etablere, hvilken effekt drikkens temperatur havde på mængden af den lokale svedafsondring, og at fastlægge lokationen af de termoreceptorer, der kan have en effekt på svedafsondringen.

Undersøgelser har demonstreret, at den lokale svedafsondring blev reduceret ved indtagelsen af kolde drikke (1,5˚C) i forhold til, når forsøgsdeltagerne indtog varme drikke (50˚C)  – på trods af identiske forandringer i kernetemperatur og hudtemperatur. (Foto: Shutterstock)

De demonstrede, at den lokale svedafsondring blev reduceret ved indtagelsen af kolde drikke (1,5˚C) i forhold til, når forsøgsdeltagerne indtog varme drikke (50˚C) – på trods af identiske forandringer i kernetemperatur og hudtemperatur.

Interessant nok fandt forskerne forskelle i svedafsondringen, når forsøgsdeltagerne blot skyllede munden med væske, og når de kolde drikke blev leveret direkte til maven via en nasogastrisk sonde.

Data afslørede, at de kolde drikke kun reducerede den lokale svedafsondring, når de blev leveret direkte til maven.

LÆS OGSÅ: Armbånd med svedsensor kan overvåge dit helbred

Sensorerne ligger et sted i bughulen

Disse data indikerer, at sensorerne, der er ansvarlige for svedresponsen – og derfor også reguleringen af kropstemperaturen –ligger et sted i bughulen.

I forbindelse med det trejde studie bad forskerteamet forsøgsdeltagerne om enten at indtage is eller væske, der var 37˚C varm, mens de motionerede.

Og ligesom tidligere viste det, at der som et resultat af reduceret svedfordampning var en reduktion af varmetabet efter indtagelse af is i sammenligning med efter indtagelse af 37˚C varm væske.

Resultaterne kan få implikationer for udholdenhedspræstationerne under varme vilkår.

LÆS OGSÅ: Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?

Kan have en effekt på præstationsevnen

Kort sagt; i de tilfælde hvor man ved, at ændringer i kropstemperaturen har en effekt på præstationen, kan indtagelsen af is resultere i en stigning af kropsvarme, hvilket har en negativ effekt på udholdenhedsevnen. 

Men indtagelsen af en iskold drik forud for træning i varme og fugtige omgivelser kan imidlertid være gavnlig.

Så afhængigt af, hvor du træner, er en kop varm te måske ikke så skør en idé alligevel.

Og i øvrigt er historiens morale også, at vi skal høre efter, hvad vores bedstemødre fortæller os; de har nemlig mange års erfaring.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og oversat af Stephanie Lammers-Clark.