Hey sundhedsformidler! Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
Dårlig sundhedsformidling gør folk mere forvirrede, mindre sunde og kan i sidste ende koste liv, hvis livsvigtig behandling eller vacciner fravælges.
I Videnskab.dk's podcastserie, er vi gået sammen med forskere og sundhedsformidlere for at producere en konkret guide til god sundhedsformidling.  (Illustration: Thøger Junker/Videnskab.dk)

I Videnskab.dk's podcastserie er vi gået sammen med forskere og sundhedsformidlere for at producere en konkret guide til god sundhedsformidling.  (Illustration: Thøger Junker/Videnskab.dk)

I Videnskab.dk's podcastserie er vi gået sammen med forskere og sundhedsformidlere for at producere en konkret guide til god sundhedsformidling.  (Illustration: Thøger Junker/Videnskab.dk)

Sociale medier, blogs, aviser, TV og Google-søgninger bugner af historier om, hvad der er sundt og usundt.

Helt almindelige mennesker deler erfaringer med slankekure og sundere livsstil.

Læger advokerer for vitaminers mirakel-effekt på luftvejsinfektioner eller advarer om farlige vacciner, men glemmer at fortælle, at de selv tjener penge på udokumenterede vitaminkure eller tvivlsom alternativ behandling mod vaccinebivirkninger.

Tiden, hvor sundhedsmyndighederne kunne nøjes med at trykke en pjece med kostpyramiden og anbefaling om 30 minutters daglig motion, er forbi.

Flere og flere byder sig til med historier om, hvad der er sundt og usundt, og det er svært for den helt almindelige dansker at gennemskue, hvad man skal tro mest på, og hvilke interesser der kan ligge bag påstande, som umiddelbart ser solide ud.

Derfor har Videnskab.dk lavet en podcastserie på tre afsnit, hvor vi sammen med forskere og sundhedsformidlere producerer en konkret guide til god sundhedsformidling.

Lyt til de tre episoder her:

Cases og overskrifter

En case, altså en personlig fortælling, virker meget stærkt, særligt på TV. Man kan relatere til en ung kvinde, som fortæller om sine oplevelser af at være konstant træt og besvime uden grund efter at være blevet vaccineret mod HPV.

Hvis man stiller sådan en case op overfor en bunke videnskabelige studier, som viser, at HPV-vaccinen ikke giver alvorlige bivirkninger, så er det alligevel casen og hendes historie, folk husker og tror på.

Derfor lyder råd nummer 1 i vores guide:

  1. Brug primært cases der underbygger forskningen og forhold dig kritisk til anekdoter. Det kan du for eksempel gøre ved at undersøge, om der kan være andre forklaringer på det, casen oplever. Hvis en casehistorie står fuldstændig i modsætning til etableret viden, så overvej om du vil lave historien. Tænk over, hvad der kommer ud af at fortælle historien.

Overskrifter er noget af det allervigtigste i artikler og på blogs. Det er det, der fanger læserens opmærksomhed. Indholdet i en artikel kan være nok så interessant og velformidlet, men hvis overskriften er kedelig eller uinteressant, er der ingen, der læser indholdet.

En overskrift skal være kort, skarp og spændende. Og det kan være udfordrende, når man skal formidle kompliceret sundhedsstof, hvor der sjældent er ét klart svar.

Derfor er råd nummer to fra forskerne:​

  1. Pas på med skarpe overskrifter. Tænk over hvordan læseren forstår overskriften. En overskrift, som vil aflive en myte, kan i sidste ende understøtte myten.

Brug forskerne, men vær stadig kildekritisk

Rigtig meget sundhedsformidling er ikke bygget på forskning, men handler netop om personlige erfaringer med diverse slankekure, juicekure eller vitaminkure. Hvad gør du, hvis du er blogger og godt vil dele dine gode erfaringer med at spise kål hver dag?

Her lyder råd nummer tre i guiden:

  1. Vær kildekritisk også overfor dine egne erfaringer. Hvis du skriver om sundhed, men ikke på baggrund af publiceret forskning, så kontakt forskere, der arbejder med det. Forskerne vil gerne hjælpe med at kvalificere debatten.

Hvis du skriver på baggrund af forskning eller bruger forskere i din sundhedsformidling, har du formentlig gavn af følgende fire råd:

  1. Se altid på metoden og studiets design. At noget er rigtigt i mus eller i en petriskål med celler betyder ikke, at det også er gældende for mennesker. Vær opmærksom på forskellen på sammenhæng og sammenfald - korrelation og kausalitet.
  2. Sæt ny forskning i relation til eksisterende og tal også med uafhængige forskere, der ikke har været del af det konkrete studie.
  3. Hvis forskerne er uenige, så sørg for at formidle deres argumentation. Forskning har ikke altid den endegyldige sandhed. Der kan være uenighed, og den uenighed kan måske være tegn på, at vi stadig mangler viden.
  4. Vær åben om manglende viden og usikkerhed om risici, effekter og sammenhænge.

Både som læser af sundhedsstof og som formidler er det desuden vigtigt at tænke over, om den forsker eller case eller læge, som gerne vil dele sin viden med dig, kan have en bagvedliggende interesse. Med andre ord:

  1. Vær opmærksom på hvor pengene kommer fra. Kan dem der har lavet rapporten/studiet have økonomiske interesser i at pushe et bestemt resultat?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.