Gemmer du helst munden under dynen, når du siger godmorgen, af frygt for, at din ånde skal sende kæresten direkte tilbage i drømmeland? Så er du ikke alene.

Det er temmelig almindeligt at have dårlig ånde indimellem, specielt om morgenen. Heldigvis er det som oftest ganske simpelt at gøre noget ved problemet, mener mundforskere ved Universitetet i Oslo.

Men er du en af dem, som helgarderer dig med hyppig brug af antibakteriel mundskylning, bør du måske stoppe med det samme.

Forsøgene på at udradere ubudne gæster i munden kan i værste fald skabe en egen flora af resistente bakterier, som senere kan lave større problemer for dig selv og andre.

Lugt stammer oftest fra munden

Det er altså bakterier, der som udgangspunkt står bag problemer med ånden. Og selv om en grum lugt også kan skyldes stoffer, som for eksempel udskilles fra lungerne, stammer ram lugt oftest fra munden.

Lugten kan være et tegn på sygdom i munden, fortæller Alix Young Vik, professor ved Odontologisk Faktultet ved Universtitetet i Oslo.

»Der er for eksempel en stærk sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og dårlig ånde. I mange tilfælde vil tandlægen kunne opdage, hvor problemet stammer fra.«

Nogle har måske også brug for udredning hos en øre-næse-hals-specialist. Slem lugt i munden kan for eksempel komme fra klumper af bakterier og organisk materiale, som samler sig i huler i mandlerne.

Men den dræbende morgenånde behøver slet ikke være et tegn på sygdom. Mange af bakterierne, som laver den dårlige lugt, kan godt være helt almindelige beboere i en frisk mund.

Bakterier frembringer lugt af rådne æg

Inde i munden findes der til enhver tid en horde af mikroorganismer. Nogle kan sidde som belægning på tænderne, men størstedelen skjuler sig i folder og lommer rundt omkring i munden. Mange finder du i de bittesmå hulrum på overfladen af tungen.

Der sidder de og gnaver af madrester og andet mundgodt, når de falder over det. Og det gør, at ånden faktisk lugter lidt djævelsk. Når bakterierne nedbryder proteiner, laver de nemlig gasser som indeholder svovl.

Bakterier er faktisk dine venner. Man ved endnu ikke, hvor meget de har at skulle have sagt, men man ved, at de er vigtige – også for mundhygiejnen. (Foto: Colourbox)

Så hvad skal man gøre for at bekæmpe den liflige dunst?

Børst, børst - og brug tandtråd

Første bud er god mundhygiejne, siger Alix Young Vik.

»Rengør munden dagligt. Børst tænder og tunge og brug tandtråd.«

Sådan får man fjernet bakteriebelægninger både fra tænderne og tungen samt rester af proteinrig mad, som bakterierne laver svovlgas af.

Mange kan nok derudover have glæde af en tungeskraber som supplement til tandbørsten. Bakterierne, som laver lugt, sidder ofte langt tilbage på tungen, og mange synes, at det er for ubehageligt at stikke en tyk tandbørste ned i halsen.

Men selv en ren mund er desværre ingen garanti for blomsterånde i timevis. En grundig omgang med børste, tråd og skraber vil nemlig bare fjerne en del af mikroorganismerne.

Og når bakterierne, som er tilbage, ikke har noget andet at æde, går de løs på døde celler fra vores slimhinder eller proteiner i spyttet. Dermed kan du godt vågne op med ånden fra i går, selvom du er dygtig til at holde munden blankpoleret.

Risikoen er faktisk specielt stor om morgenen. Det er fordi, nattens produktion af svovlforbindelser ikke bliver vasket bort.

Spyt, mad og vand er effektivt

Når vi sover, bremses produktionen af spyt. Vi spiser og drikker heller ikke om natten.

Dermed samler gasserne fra bakteriernes proteinmåltider sig i munden. Når vi først åbner kæften for at sige godmorgen, bliver kæresten altså konfronteret med en hel nats gasproduktion.

Det gode, gamle trick med at børste tænder og bruge tandtråd hver dag, burde være nok for de fleste til at holde dårlig ånde fra døren. (Foto: Colourbox)

»Spyt, mad og drikke er ganske effektivt mod dårlig ånde. Det skyller de gasser, der dannes, bort.«

Skal du sikre en god ånde, gælder det altså om hverken at springe morgenmaden over eller andre måltider, men tværtimod sørge for at spise regelmæssigt og gerne drikke lidt vand mellem måltiderne.

Tør mund giver dårlig ånde

Nogle mennesker har nedsat spytproduktion og bliver tørre i munden. Dette kan igen give dårlig ånde. Men også her hjælper det at skylle munden med vand. Det er også en god ide at tygge sukkerfrit tyggegummi eller spise pastiller, som stimulerer spytproduktionen.

Det kan også gå an at bruge kemi for at neutralisere bakteriegasserne, fortæller Alix Young Vik.

Stoffet zink binder sig til svovlforbindelserne, og derfor kan tabletter, tandpasta og mundskyllevand med dette stof fjerne lugten, som bakterierne laver.

Og hvorfor ikke skaffe sig et skyllemiddel, som indeholder både zink og bakteriedræbende middel, og som kan knække de hersens stinkemikrober med ét slag?

Nej, her er det på tide at stoppe, mener mange odontologer.

Samme problemer som antibiotika

Ikke, at det ikke virker.

I 2008 viste en gennemgang af forskningen på området for eksempel, at både bakteriedræbende skyllemidler og mundvand med lugtneutraliserende kemikalier var effektive mod dårlig ånde.

Problemet er bare, at de bakteriedræbende skyllemidler kommer med akkurat det samme sæt af problemer, som antibiotika gør:

Rengør munden dagligt. Børst tænder og tunge og brug tandtråd

De kan skabe resistente bakterier og dræbe en hel masse små samarbejdspartnere, som vi sandsynligvis har brug for.

Bakterier udvikler resistens

»Brug ikke mundskyllemiddel, som indeholder antibakterielle stoffer, dagligt, hvis du ikke har helt specielle grunde til det,« opfordrer Anne Aamdal Scheie, professor ved Institut for Oral biologi ved Universitetet i Oslo.

Stofferne cetylpyridinklorid, klorhexidin og triklosan er eksempler på sådanne bakteriedræbende ingredienser.

Brugen af dem er forbundet med en risiko, fortæller professoren.

Bakterier, som jævnligt bliver udsat for bakteriedræbende stoffer, kan over tid udvikle resistens mod stoffet, og de kan også udvikle resistens mod vigtige antibiotika. Det betyder altså, at bakterierne ikke længere lader sig knække af stofferne.

Resistensen spreder sig

Når én bakterietype først er blevet modstandsdygtig, spreder problemet sig hurtigt til andre arter. Bakterierne kommunikerer og udveksler gener, og snart kan flere af mikroorganismerne blive immune over for stofferne.

Det kan blive et problem for dig, hvis du senere har brug for bakteriedræbende mundskylning eller bliver syg og har brug for antibiotika, fortæller Anne Aamdal Scheie.

»Det kan ske, at specielle patientgrupper ikke kan overkomme almindelig mundhygiejne med tandbørste. Så kan mundskyllemidler være vigtige alternativer. Men er bakterierne blevet resistente, har du ikke denne mulighed.«

Slipper ud i miljøet

En anden ting er, at dine resistente bakterier også kan sprede sig og give andre problemer. Oveni er det værd at huske, at antibakterielle midler ikke stopper med at virke, når du spytter dem ud. I stedet kan de påvirke bakteriefloraen i rør, kloak og vandløb.

Det er ikke umuligt at bakterier, som udvikler resistens for stofferne i mundvand, samtidig bliver modstandsdygtige over for antibiotika, som bruges mod andre typer infektioner, siger Anne Aamdal Scheie.

»Selvom der foreløbigt ikke findes så mange data om dette, så ser vi, at det sker i laboratoriet. Og antibiotikaresistens er et stadig stigende problem.«

Bakterierne er vores første forsvar mod infektioner

Hun mener, at det er helt forkert at tænke, at munden helst skal være bakteriefri.

Bakterierne er vores venner

Ideen om nærmest at sterilisere munden stammer fra fortidens opfattelse af, at alle bakterier er noget farligt, som vi må bekæmpe. Og den tanke er godt bakket op af reklamer for vaskemidler og hygiejneprodukter.

Men i de sidste år er vi blevet stadig mere klar over, hvor vigtig vores bakterieflora er for en god sundhed.

»I vores krop findes der 10 gange flere bakterieceller end menneskeceller. Det er, fordi vi har brug for den slags mikroorganismer,« siger Anne Aamdal Scheie.

»Bakterierne er vores første forsvar mod infektioner. En sund bakterieflora gør det meget sværere for farlige bakterier udefra at etablere sig i din mund.«

Sandsynligvis har indbyggerne i munden også andre opgaver, som vi stadig ikke kender til. Det gælder om at opretholde en god balance i bakteriefloraen, mener forskerne.

Det er vigtigt at bruge tandbørste og tandtråd til at fjerne bakteriebelægninger, som kan skade tænderne. Og tandpasta med fluor er med til at genopbygge og styrke emaljen. Der er heller ingenting i vejen for at skylle munden med ren fluorskylning efter tandbørstningen.

Og de, som kæmper med – eller er bange for at få – dårlig ånde, kan godt bruge produkter med zink for at holde en eventuel odør hen, siger Anne Aamdal Scheie, men:

»Det at bruge antibiotiske stoffer er unødvendigt og ikke klogt.«

©forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson