Helt fedt, mand: Få historien om forskning i psykedeliske stoffer gennem tiden
Her kan du få overblik over, hvordan det hele begyndte med en kaktus, hvorfor stofferne røg i skammekrogen i 40 år, og hvordan de er på vej tilbage.
videnskab stoffer forskning

Forskere har siden slutningen af 1800-tallet været nysgerrige på, hvad stoffer gør ved os. I 1897 isolerede Arthur Heffter meskalin fra en peyote-kaktus, og det var første eksempel på, at man har isoleret den aktive psykedeliske substans i ren form. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke kun hippier, musikere og forfattere, der gennem historien har været glade for psykedeliske stoffer.

Forskere har et langt og tumultariske kærlighedsforhold til stofferne, der strækker sig helt fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Sammen med Jesper Langgaard Kristensen, professor MSO på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, har Videnskab.dk’s hjernepodcast ‘Brainstorm’ udrullet historien om videnskab og stoffer.

Det hele begyndte med en kaktus og en tysk kemiker i 1898.

LÆS OGSÅ: Lille studie: 25 patienter slap af med deres PTSD efter MDMA-terapi

Hvad er 'Brainstorm'?

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s nyeste podcast-satsning.

'Brainstorm' kommer til at bestå af 45 episoder om hjernen, der udkommer på mandage i hele 2019.

Værterne er podcastredaktør Jais Baggestrøm Koch og journalist Asbjørn Mølgaard Sørensen.

'Brainstorm' er sponsoreret af Lundbeckfonden, men Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Kaktus og kemi

Inden vi ser nærmere på kaktussen er det dog vigtigt at notere sig, at psykedeliske svampe og planter eksisterer i naturen, og mennesker derfor sikkert har brugt og taget stoffer i mange, mange år.

Farmakologer og kemikere har dog de seneste 120 år bidraget til udviklingen af psykedeliske stoffer ved hjælp af syntetisering af stofferne.

Det forklarer Jesper Langgaard Kristensen, der selv forsker i at syntetisere stoffer med henblik på at skabe nye lægemidler.  

»Man kan sige, at vi leger med legoklodser. Nogle fantastiske små legoklodser. Hvis vi tager udgangspunkt i en lille legobil, kan man sige, at man kan sætte et nyt tag på, eller man kan skifte hjulene, sætte nye døre på eller bygge bilen om til noget andet i stedet for,« siger Jesper Langgaard Kristensen i podcasten.

En af de første forskere, der hev stofferne ind i laboratoriet og undersøgte dem, var den tyske kemiker Arthur Heffter.

I 1897 isolerede Arthur Heffter meskalin fra en peyote-kaktus. Det var første eksempel på, at man har isoleret den aktive psykedeliske substans i ren form.

Han eksperimenterede, som så mange andre tidlige forskere på dette felt, med effekterne af stofferne på sig selv. I 1919 blev meskalin syntetiseret.

LÆS OGSÅ: FN's krig mod narko hindrer medicinalforskningen

LSD opdaget ved et tilfælde

41 år efter Arthur Heffters meskalin-triumf var syntetisering af stoffer blevet en stor industri.

16. november 1938 i den schweiziske by Basel, et centrum for den kemiske industri, var den 32-årige kemiker Albert Hoffmann travlt beskæftiget på sit arbejde for medicinalvirksomheden Sandoz.

Han arbejdede på at syntetisere aktive stoffer fra planter og svampe for at skabe ny medicin - ligesom man gør det i dag.

Og lige akkurat den dag, 16. november 1938, var han så travlt beskæftiget af sit arbejde med at syntetisere det aktive stof i den syre, der findes i meldrøjer-svampen, at han ikke gik til frokost med sine kollegaer.

Mens han stod der, lykkedes det ham endelig at syntetisere stoffet D-lysergsyrediethylamid fra svampen - det er det stof, som vi kender som LSD.

LÆS OGSÅ: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?

I første omgang blev opdagelsen ikke den store succes, da stoffet ikke virkede på de efterfølgende dyreforsøg, så det blev hurtigt droppet af Sandoz igen.

Men fem år senere, 16. april 1943, besluttede Albert Hoffmann sig dog for at prøve igen, og mens han stod og nørklede med stoffet, kom han selv til at indtage det ved en fejl.

Han fik en rar oplevelse, faktisk så rar, at han tre dage senere, 19. april 1943, med vilje tog 250 milligram LSD, inden han cyklede hjem fra laboratoriet, og dér midt på sin cykeltur, oplevede han effekterne af historiens første LSD-syretrip.

I dag kaldes dagen, 19. april, for ‘Bicycle-day’ på grund af den hændelse.

Lyt til miniserien om stoffer og hjernen

De seneste to uger har ‘Brainstorm’ haft stoffer på hjernen.

I først afsnit undersøges det, 'Hvad sker der i hjernen, når man oplever et svampe-trip?'

I andet afsnit dykkes der ned i, om 'psykedelika og partydrugs kan blive til medicin?'

De vilde 1960’ere: LSD til børn

I løbet af 1960’erne, i takt med hippiernes opblomstring, toppede hypen omkring stoffer både i samfundet helt generelt men også på universiteterne ikke mindst.

Mange af forskerne var begejstrede for at arbejde og forske i stoffer. Nogle var dog muligvis en anelse for begejstrede.

En af dem var den amerikanske psykolog Timothy Leary, fortæller Jesper Langgaard Kristensen i podcasten.

»Han var en meget interessant og kontroversiel person. Han startede som en ambitiøs psykologiprofessor tilbage i 1950’erne og -60’erne, men på et tidspunkt 'tabte han sutten', og det kørte helt af sporet,« siger han.

Timothy Leary er blandt andet berygtet for at have givet psilocybin, som er det aktive stof i psykedeliske svampe, og LSD til børn under ikke kontrollerede omstændigheder.

»Han gik fra at undersøge om noget virker, til at han gerne ville vise, at det virker,« fortæller Jesper Langgaard Kristensen.

Timothy Learys vanvittige eksperimenter blev en kæmpe bremseklods for yderligere forskning i stoffer.

LÆS OGSÅ: Hjerneskanning: Sådan ser din hjerne ud på LSD

Stofferne blev - næsten - lagt på is

Der blev sat meget seriøse restriktioner på at lave undersøgelser med psilocybin og LSD, så det blev tæt på umuligt at forske i stofferne efter Timothy Leary, forklarer Jesper Langgaard Kristensen.

I 1970 underskrev den daværende amerikanske præsident Richard Nixon ‘The Controlled Substances Act (CSA)’, der satte gang i en ‘krig mod stoffer’.

På trods af det, afholdt det dog ikke alle forskere fra det.

En af de få, der stadig forskede i stoffer i 1970’erne, var Alexander Shulgin, der som Timothy Leary, er kendt som en vanvittig og kontroversiel skikkelse, fortæller Jesper Langgaard Kristensen.

»Hans metoder var vanvittige. Han har beskrevet, hvordan han ude i sin garage havde bygget et laboratorium, hvor han gik og fremstillede nogle stoffer, der kunne have en psykedelisk effekt,« siger han.

»Når han så havde lavet stofferne, prøvede han dem på sig selv, og det var med livet som indsats hver gang,« tilføjer Jesper Langgaard Kristensen.

Se hele dokumentaren Dirty Pictures (2010), der handler om Alexander Shulgin. (Video: Youtube)

Alexander Shulgin genopdagede stoffet MDMA i 1970’erne, hvor han udgav nogle nye videnskabelige artikler om stoffet.

MDMA blev ellers oprindeligt syntetiseret af et tysk firma i 1912, men først efter Alexander Shulgins forsøg blev det et meget udbredt stof, hvilket det stadig er i dag.

Med undtagelse af særlinge og originaler som Alexander Shulgins havde stofferne dog generelt været lagt på is i videnskaben helt frem til i dag.

LÆS OGSÅ: MDMA: Hvad er det? Hvad gør det?

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Vinden er vendt: Stoffer gør comeback

Nu forskes der igen seriøst i at lave stoffer til medicin.

De seneste år har flere studier nemlig antydet, at forskellige stoffer som eksempelvis psilocybin kan bruges til at afhjælpe angst, depression og Hortons hovedpine, også kaldet 'selvmordshovedpine'.

»Vinden er begyndt at vende,« fortæller Jesper Langgaard Kristensen også i podcasten.

»Hvis man går 10 år tilbage, så skete der ikke det helt store (i forskning af stoffer som lægemiddel, red.), men nu er der rigtig mange forskningsgrupper rundt omkring, som enten arbejder med det eller har en stærk ambition om at gøre det,« siger Jesper Langgaard Kristensen og tilføjer:

»Nu må vi se, hvad tiden bringer, men det er i hvert fald en meget, meget spændende tid, og det er næsten hver dag, der publiceres noget nyt og opsigtsvækkende. Så det er superinteressant at følge med i.«

LÆS OGSÅ: Til fest og depression: Kan psykedelika og partydrugs blive til medicin?

LÆS OGSÅ: Magiske svampe kan måske dæmpe depression

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.