Helbredstjek gør os ikke mindre syge
Folkesundheden bliver ikke bedre af, at raske danskere systematisk får tilbudt helbredstjek og lægefaglig vejledning i livsstil, viser en ny undersøgelse. En årsag kan være, at det kun er de sundeste i samfundet, der møder op til tjek.

Danskerne bliver ikke mere raske af at få tjekket deres helbred hos lægen, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Man skulle tro, at danskerne ville blive mere raske og få færre få livsstilssygdomme, hvis alle blev inviteret til regelmæssige helbredstjek hos lægen.

Men en ny og meget omfattende undersøgelse tyder på, at systematiske lægeundersøgelser og vejledende sundhedssamtaler ingen effekt har på folkesundheden.

»Vi har lavet helbredstjek og rådgivet tusindvis af mennesker i, hvordan de kan ændre deres livsstil, så de reducerer risikoen for at blive syge. Men det havde ingen effekt på hele gruppens udvikling af hjertesygdomme,« siger Torben Jørgensen, der er leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab. 

»Vores resultater bekræfter en lang række undersøgelser, der siden 1970erne har vist, at systematiske helbredstjek ikke gavner folkesundheden. Vi ved nu med stor sikkerhed, at de ikke virker efter hensigten,« fortsætter han.

Deltagere fik både helbredstjek og gode råd

Fire gange i løbet af fem år blev deres helbred tjekket af læger, sygeplejersker og diætister, som blandt andet målte deres blodtryk, tog blodprøver, vejede dem og endda testede dem for type 2-diabetes. Deltagerne fik også lægefaglig vejledning i, hvordan de kunne ændre deres livsstil for at forebygge sygdomme.

Dem, som var meget overvægtige, røg, havde for højt blodtryk eller på andre måder levede på en måde, der øger risikoen for at få hjertesygdomme, blev endda tilbudt seks vejledende kurser i rygestop, diæt og fysisk aktivitet.

Helbredstjek reducerede ikke hjertekarsygdomme

10 år efter undersøgelsens start sammenlignede forskerne de i alt 13.000 danskere, der var blevet inviteret til helbredstjek og livsstilssamtaler, med de resterende deltagere, som hverken var blevet tilbudt tjek eller vejledning. 

Der var ingen forskel på forekomsten af hjertekarsygdomme blandt dem, der havde fået helbredstjek sammenlignet med kontrolgruppen. 

»Nogle af dem, der fik vejledende samtaler og helbredstjek, ændrede godt nok deres livsstil og reducerede deres risiko for hjertekarsygdomme, men når man ser på gruppen som helhed, var der ingen forskel på forekomsten af hjertekarsygdomme hos interventionsgruppen og de øvrige deltagere,« siger Torben Jørgensen.

Fakta

Den nuværende regering havde oprindeligt planer om, at alle danskere skulle inviteres til et årligt helbredstjek, men forhenværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) droppede planerne, efter at forskerne fra Rigshospitalets Nordic Cochrane Center i 2012 konkluderede, at helbredsundersøgelser ikke har nogen effekt effekt på befolkningens sundhed.

»Det glædeligt, at regeringen stoppede de planer om at indføre generelt helbredstjek af befolkningen, som de ellers gik til valg på. De engelske sundhedsmyndigheder gennemfører i øjeblikket generelt helbredstjek af befolkningen på trods af den viden, der er. Det er udtryk for en meget ringe prioritering af sundhedsudgifterne,« siger Torben Jørgensen.

»Fra litteraturen ved vi, at det er muligt at ændre folks livsstil, men mange falder tilbage til gamle vaner, når interventionen hører op,« tilføjer han.

Helbredstjek har en social slagside

Undersøgelsen giver ikke blot effekten af helbredstjek dumpekarakterer: Den tyder oven i købet på, at systematiske tjek kan have en social slagside. For det viste sig, at de cirka 7.000 personer ud af de 13.000 inviterede, som tog imod tilbuddet om at blive undersøgt og vejledt, især var ressourcestærke danskere fra de øverste socialklasser.

Dem, der ikke dukkede op til helbredstjek, selv om de var blevet inviteret, var især dårligere stillede danskere fra de lavere socialklasser.

»Når man inviterer befolkningen til helbredtjek, fanger man altså især den samfundsgruppe, som i forvejen er meget beviste om sundhed og livsstil. De dårligere stillede, som er dem, der især er i risiko for at få livsstilssygdomme, dukker ikke op,« siger Torben Jørgensen. 

Screening og tjek giver overdiagnosticering

Torben Jørgensen og kollegernes undersøgelse kommer efter, at professor Peter Gøtzsche og kolleger fra Rigshospitalets Nordic Cochrane Center i 2012 publicerede en systematisk litteraturgennemgang af de undersøgelser, der hidtil var blevet lavet af helbredsundersøgelsers effekt i Europa og USA.

Litteraturgennemgangen konkluderede, at helbredstjek ikke har en effekt på folkesundhed og dødelighed.

Sundhedstjek skader mere end de gavner, skriver Peter Gøtzsche nu som en kommentar til Torben Jørgensen og kollegernes seneste undersøgelse. Kommentaren er bragt som en leder i det seneste nummer af British Medical Journal – det samme tidsskrift, som har publiceret Torben Jørgensens resultater.  

»(...) helbredsundersøgelser vil kunne forventes, ligesom andre screeningstest, at øge overdiagnostik og overbehandling med deres associerede bivirkninger og psykologiske konsekvenser,« skriver Peter Gøtzsche blandt andet i lederen.

Raske bliver gjort syge

Videnskab.dk har fanget Peter Gøtzsche over telefonen for at få det uddybet:

Fakta

Mere info om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, om systematiske helbredstjek og interventioner - altså strukturerede tiltag, hvor regeringen eller kommuner inviterer hele befolkningen til regelmæssige lægeundersøgelser og samtaler - øger folkesundheden.

Derfor har forskerne undersøgt, hvad der sker, når man tilbyder en stor befolkningsgruppe tjek og samtaler. Blandt andet har de set på, hvor mange der dukker op til tjek, og hvilken effekt det har på deres sundhed, at de har fået tilbuddet.

Ved at sammenligne forekomsten af hjertekarsygdomme i den såkaldte interventionsgruppe på 13.000 individer med en befolkningsgruppe, der slet ikke blev tilbudt helbredstjek, kunne de se, om det gavner sundheden på et overordnet plan at invitere et tværsnit at befolkningen til regelmæssige undersøgelser.

Forskerne har kun undersøgt, om systematiske helbredsundersøgelser og livsstilssamtaler har en effekt på forekomsten af hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdomme er en af de allermest udbredte livsstilssygdomme og forekomsten af sygdommen siger en hel del om, hvilken sundhedstilstand befolkningen er i.

Tidligere forskning har vist, at systematiske helbredstjek heller ikke reducerer forekomsten af andre livstilssygdomme og den overordnede dødelighed.

»Når man laver helbredstjek på raske mennesker og screener befolkningen stiller man flere diagnoser end nødvendigt. Man får flere patienter, der skal i behandling. Det er ikke gratis at gå fra rask borger til patient – det koster både økonomisk og på livskvaliteten,« siger Peter Gøtzsche og fortsætter:

»Man bør kun screene og lave helbredstjek på befolkningen, hvis det viser sig at gøre større gavn end skade, men adskillige undersøgelser har vist, at det kan forholde sig omvendt.«

Peter Gøtzsche henviser blandt andet til undersøgelser, for eksempel én fra 2011, som han selv stod i spidsen for, der viser, at screeninger for bryst- og prostatakræft fører til overdiagnosticering, fordi de fanger og sygeliggør personer, som har harmløse kræftforandringer, men som slet ikke ville have udviklet sygdommen.

På samme måde kan helbredstjek føre til, at raske mennesker får en overflødig diagnose, som skader dem, siger professoren.

Der er ikke grundlag for at droppe helbredstjek

Selv om flere undersøgelser altså har vist, at helbredstjek ikke virker, er der dog stadig forskere, som tror på, at de kan have en effekt, hvis de bliver lavet på den rigtige måde.

En af dem er Annelli Sandbæk, der er professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. I øjeblik er hun involveret i et par kommunale forskningsprojekter, som forsøger at få særligt udsatte grupper til at møde op til helbredstjek og rådgivende livsstilssamtaler.

Hun har interesseret læst om den nye danske undersøgelse i British Medical Journal, men er stadig ikke overbevist om, at helbredstjek slet ikke virker. 

»Det er et flot studie, Torben Jørgensen og kollegerne har lavet, hvor de både har lavet helbredstjek og intervention. Undersøgelsen bekræfter, at det er enormt svært at få folk til at ændre livsstil, men jeg synes ikke, at den giver grundlag for, at vi helt skal dømme helbredstjek og interventionsprogrammer ude,« siger Annelli Sandbæk.

Målrettede tilbud skal hjælpe socialt udsatte

Annelli Sandbæk er blandt andet involveret i projektet Dit Liv - Din Sundhed i Aarhus Kommune, hvor man laver målrettede tilbud om helbredstjek og rådgivning til 20.000 borgere, som bor i socialt udsatte boligområder.

»Hvis helbredsundersøgelser og intervention skal batte noget, så skal man lave programmer, som får fat i dem, der er i højrisikogruppen, og som får dem til at vedligeholde deres livsstilsændringer. Hvis det er dem, der i forvejen lever sundt, som møder op til tjek, så er det selvfølgelig svært at vise en effekt: Så flytter helbredstjek ikke så meget,« siger Annelli Sandbæk.

»Derfor er vi gang med at undersøge effekten af forskellige tiltag, hvor vi blandt andet involverer lokale foreninger, egen læge, kommunale aktiviteter og andre lokale aktører. Hvis det viser sig, at helbredstjek og intervention heller ikke har en effekt i det design, vi stiller op, så kan det da godt være, at må vi erkende, at der skal andet til for at flytte på folkesundheden,« fortsætter hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.