Hastigheden af dine 10.000 skridt om dagen påvirker risiko for sygdom

Din skridthastighed ser ud til at kunne mindske risikoen for visse sygdomme (Foto: Shutterstock)

Din skridthastighed ser ud til at kunne mindske risikoen for visse sygdomme (Foto: Shutterstock)

14 september 2022

Du har nok hørt om de 10.000 skridt om dagen. Antallet, som en voksen ifølge Sundhedsstyrelsen bør sigte efter at nå hver dag.

Nu viser melder blandt andre forskere fra Syddansk Universitet, at ikke kun antallet af skridt gør en mærkbar forskel for dit helbred. Det gør dit tempo sandsynligvis også.

Det skriver University of Sydney i en pressemeddelelse.  

Forskerne bag studiet har undersøgt helbredseffekten af skridt og hastighed blandt 78.500 voksne briter i alderen 40 til 79 år.

Her fandt forskerne, som er fra australske University of Sydney og Syddansk Universitet, at de anbefalede 10.000 skridt er forbundet med en lavere risiko for demens, hjertesygdomme, kræft og død, og at det kan betale sig at sætte farten op på gåturerne. 

De fortæller, at et hurtigere tempo ligeledes ser ud til at sænke risikoen for de samme sygdomme som de mange daglige skridt.  

For at nå frem til resultaterne undersøgte forskerne med etisk samtykke skridttællerdata og helbredsjournaler fra 78.500 voksne briter.

De medvirkende, som ikke havde fået hjertekarsygdomme, kræft og demens ved undersøgelsens start og to år frem, blev regnet med i den endelige vurdering.    

Og udover de fordelagtige resultater, som 10.000 skridt og et højere tempo ser ud til at føre med sig, antyder studiet, at også færre end de 10.000 skridt sandsynligvis kan rykke ved sundheden, dog ikke i lige så høj grad.  

»For mindre aktive individer viser vores undersøgelse også, at så få som 3.800 skridt om dagen kan reducere risikoen for demens med 25 procent,« siger medforfatter og lektor Borja del Pozo Cruz fra Syddansk Universitet.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.