Hårdt klem om armen kan måske hjælpe ved slagtilfælde
En ny dansk undersøgelse tyder på, at patienter med en akut blodprop i hjernen måske kan have gavn af hårde klem om armen fra en blodtryksmåler. Hvorfor den mystiske behandling virker, er der ingen, der ved.

Cirka 12.000 danskere rammes hvert år af et slagtilfælde. Et slagtilfælde skyldes som oftest en blodprop i hjernen, men det kan også skyldes en hjerneblødning. (Foto: Shutterstock)

Cirka 12.000 danskere rammes hvert år af et slagtilfælde. Et slagtilfælde skyldes som oftest en blodprop i hjernen, men det kan også skyldes en hjerneblødning. (Foto: Shutterstock)

Du har formentlig oplevet at få et klem om armen, når lægen måler dit blodtryk.

Selvom det kan lyde mystisk, så tyder ny forskning på, at den slags klem om armen måske kan være til gavn for patienter med blodpropper i hjernen.

I et nyt forsøg har forskere fra Aarhus Universitetshospital brugt almindelige blodtryksmålere til at klemme hårdt om armene på patienter, som var på vej til hospitalet med en akut blodprop i hjernen (slagtilfælde).

»Det er en simpel og billig behandling, som ikke gør nogen skade på patienterne – vi bruger bare en ganske almindelig blodtryksmanchet. Patienterne fik sat den rundt om armen, allerede mens de var i ambulancen på vej til hospitalet,« forklarer læge og ph.d. Kristina Dupont Hougaard fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Stroke.

Inspireret af hjertelæger

For forskere er det allerede en kendt sag, at patienter med blodpropper i hjertet tilsyneladende har gavn af hårde tryk på armen med en blodtryksmanchet.

I efteråret viste en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital blandt andet, at behandling med blodtryksmanchetten gav en lavere dødelighed og færre følgesygdomme efter en blodprop i hjertet. 

»Vi blev inspireret til at lave undersøgelsen af hjertelægerne, som har undersøgt, hvordan den samme behandling virker på patienter med blodpropper i hjertet. Vi ville gerne se, om de gavnlige effekter også gjaldt for patienter med blodpropper i hjernen,« forklarer Kristina Dupont Hougaard.

Hun påpeger, at det er første gang nogensinde, at det er blevet undersøgt på mennesker, om den særlige behandlingsform virker mod blodpropper i hjernen.

Hjerneceller havde mindre iltmangel

Den nye undersøgelse er ikke et bevis for, at den simple behandling virker, men forskerne fandt flere indikationer på, at patienterne havde gavn af at blive behandlet med blodtryksmanchetten, fortæller Kristina Dupont Hougaard.

Fakta

Udtrykket slagtilfælde (apopleksi) dækker over patienter, som får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.

I 85 procent af tilfældene skyldes slagtilfældet en blodprop, mens 15 procent skyldes en blødning.

Cirka 12.000 danskere rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen.

Symptomerne kan blandt andet være taleforstyrrelser, forvirring eller lammelser i arm, ben eller ansigt på den ene side af kroppen.

Mere end hver 3. af de personer, der får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, dør på et tidspunkt af det.

Kilder: Sundhedsguiden.dk, Netdoktor

»Vi kunne ikke direkte se, at patienter, som fik behandlingen, fik mindre skader i hjernen af deres blodprop. Men vi kunne se, at hos de patienter, som havde fået behandlingen, havde hjernecellerne det bedre end hos patienter, som ikke havde fået behandlingen. Deres hjerneceller var ikke helt så syge af iltmangel,« siger Kristina Dupont Hougaard.

Når patienterne ankom til hospitalet og fik den første lægeundersøgelse, bemærkede forskerne samtidig, at dem, som havde fået behandling med blodtryksmanchetten i ambulancen, havde færre symptomer på deres blodprop i hjernen.

»Lige når patienterne ankommer til hospitalet, får de en lægeundersøgelse. Man har en international skala til at vurdere patienterne ud fra forskellige parametre – for eksempel om de har ansigtslammelse, kraftnedsættelse eller taleforstyrrelse.«

»Der kunne vi se, at dem, som havde fået behandlingen i ambulancen, faktisk scorede mindre på skalaen – de var mindre klinisk syge,« fortæller Kristina Dupont Hougaard.

Professor: Interessant studie

På Glostrup Hospital mener professor og forskningsleder Lars Edvinsson, at den nye undersøgelse er både »interessant og veludført.«

»Den slags kliniske studier er vanskelige at gennemføre, men de har lavet et godt ’setup’, og det er imponerende, at de også har fået ambulancefolk til at være engagerede i projektet,« siger Lars Edvinsson, som ikke har været med til at lave undersøgelsen.

Han påpeger dog, at forsøget hverken beviser - eller modbeviser - at behandlingen har en effekt på patienter med blodpropper i hjernen.

»Problemet er, at de kun finder meget små effekter ved behandlingen. Når det gælder alle de vigtige punkter til at måle blodpropper i hjernen, så er effekten af behandlingen ikke signifikant,« fortæller Lars Edvinsson, som også er professor ved Lunds Universitet.

Fandt ingen effekt efter tre måneder

Forskerne kunne for eksempel ikke finde nogen signifikant forskel mellem patienter, som havde - og ikke havde - fået behandling med blodtryksmanchetten, da de tjekkede deres tilstand i tiden efter slagtilfældet.

»Vi scannede dem efter en måned, for at se hvor stor deres slutskade i hjernen var blevet. Efter tre måneder snakkede vi også med dem og vurderede deres tilstand. Her kunne vi ikke se nogen effekt af behandlingen.«

I den nye undersøgelse har forskerne brugt en ganske almindelig blodtryksmanchet. Manchetten blev spændt om armen på patienterne og spærrede for blodforsyningen til armen i fem minutter ad gangen. Behandlingen blev gentaget op til fire gange. (Foto: Shutterstock)

»Det hænger blandt andet sammen med, at studiet ikke er stort nok til at vise en klinisk effekt på dette tidspunkt i patienternes forløb,« mener Kristina Dupont Hougaard.

Mange forsøgsdeltagere havde ikke et slagtilfælde 

I alt blev 443 patienter indrullet i forsøget, og halvdelen af dem blev behandlet med blodtryksmanchetten i ambulancen på vej til hospitalet.

»Alle patienterne blev kørt til Aarhus Universitetshospital, fordi der var mistanke om, at de havde en blodprop i hjernen.«

»På hospitalet fik de den samme behandling, som man normalt får, når der konstateres en blodprop i hjernen, så den eneste forskel er, at nogle af dem har fået en ekstra behandling i ambulancen,« forklarer Kristina Dupont Hougaard.

Da patienterne ankom til hospitalet, viste scanninger af deres hjerner, at langt fra alle havde en blodprop i hjernen. Dermed endte i alt 149 blodprops-patienter med at deltage i forsøget – heraf var 81 patienter blevet behandlet med blodtryksmanchetten.

Hårdt klem i fem minutter ad gangen

Det var ambulancefolkene, som udførte behandlingen, og de strammede blodtryksmanchetten hårdt om patienternes arm i fem minutter ad gangen – op til fire gange i alt.

»For nogle patienter var turen i ambulancen kort, og derfor kunne de måske kun nå to behandlinger med blodtryksmanchetten - vi ville jo ikke forsinke de normale procedurer på hospitalet.«

»Men ud fra dyrestudier ved man nu, at det er vigtigt at få den fulde behandling med blodtryksmanchetten, hvis det skal have nogen effekt. Så det kan måske have smittet af på vores resultater,« fortæller Kristina Dupont Hougaard.

Hun håber på snart at kunne igangsætte et endnu større forsøg, som kan klarlægge, om de hårde tryk fra blodtryksmanchetten har en effekt på patienter med blodpropper i hjernen.

Ingen kender mekanismerne bag behandlingen

Professor Lars Edvinsson er enig i, at nye undersøgelser måske vil kunne vil vise en effekt af behandlingen.

Fakta

I det nye forskningsprojekt har forskere undersøgt, om patienter med blodpropper i hjernen kan have gavn af at blive trykket hårdt om armen med en blodtryksmanchet.

Behandling med et sådant hårdt tryk er blandt læger kendt under navnet perkonditionering.

Perkonditionering behøver ikke blive udført med en blodtryksmanchet – forskere har for eksempel lavet dyreforsøg, hvor de bandt snore hårdt rundt om dyrenes ben.

Det er altså ikke selve blodtryksmanchetten, men trykket fra den, som menes at have en effekt på patienterne.

»Det kan godt være, at man vil kunne finde en effekt, hvis man laver forsøget igen med en større gruppe patienter. Men jeg synes også, at man burde starte med at undersøge hvilke molekylære mekanismer, der ligger bag behandlingen.«

»Først når vi kender dem, kan vi designe den helt rigtige behandling, som måske kan komme patienterne bedre til gavn,« siger Lars Edvinsson.

De molekylære mekanismer bag behandlingen er da også stadig lidt af et mysterium for forskerne.

Tryk om armen udløser måske beskyttende stoffer

Selv når det gælder blodpropper i hjertet - hvor der efterhånden findes en række forsøg, som tyder på, at blodtryksmanchetten har gavnlig virkning – så ved forskerne endnu ikke, hvorfor de hårde tryk på armen, kan hjælpe patienterne.

»Men teorien er, at trykket på armen udløser nogle stoffer, som har en beskyttende virkning. Man kan sige, at det er med til at aktivere kroppens egne forsvarsmekanismer,« fortæller Kristina Dupont Hougaard.

Hans Erik Bøtker, som er professor ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at der allerede foregår flere undersøgelser, som forsøger at klarlægge, hvad det er for nogle gavnlige stoffer, kroppen udløser, når den udsættes for de hårde tryk fra blodtryksmanchetten.

»Vi har blandt andet lavet nogle dyreforsøg, hvor vi har undersøgt mekanismerne bag behandlingen. Men vi leder stadig efter, hvad det kan være for nogle stoffer, og vi ved det ikke endnu.«

»Alt tyder på, at nogle stoffer, som kaldes endorfiner kan være involveret. Det er de samme stoffer, som frisættes, når man løber og træner meget. Men vi tror ikke, at endorfinerne er alene om at give den gavnlige effekt,« udtalte Hans Erik Bøtker til Videnskab.dk i efteråret 2013.

Du kan læse mere om teorierne bag blodtryksmanchettens tryk på armen i artiklen Opdagelse: Almindelig blodtryksmåler kan redde liv

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.