Har dyr en smagssans ligesom mennesker?
Smagssansen er fundamental for at klare sig i dyreriget, og dyr har mange forskellige måder at smage på, fortæller chefzoolog.
Dyr Smagssans

Katte kan ikke smage søde sager, og høns har nærmest ingen smagsløg.  I denne omgang af Spørg Videnskaben har vi talt med en chefzoolog hos Zoologisk Have i København, og det viser sig, at der er stor forskel på, hvordan dyrs smagssans fungerer. (Foto: Shutterstock).

Katte kan ikke smage søde sager, og høns har nærmest ingen smagsløg.  I denne omgang af Spørg Videnskaben har vi talt med en chefzoolog hos Zoologisk Have i København, og det viser sig, at der er stor forskel på, hvordan dyrs smagssans fungerer. (Foto: Shutterstock).

Pasta med kødsovs er blandt danskernes yndlingsret, og mange kan uden problemer erindre smagen, så munden løber i vand.

Menneskets smagssans er fascinerende og kompleks, og uden den havde vi formentlig aldrig overlevet som art.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Men hvordan er det for resten af dyreriget?

Det spørger vores læser Per om i en e-mail til Videnskab.dk:

»Har dyr en smagssans ligesom mennesker?«

Som en løve jagter en antilope på savannen, jagter vi svaret ved at ringe til Mikkel Stelvig, der er chefzoolog i Zoologisk Have i København.

Men inden vi kommer så langt, skal vi lige have noget på plads først:

Hvad er smagssansen?

»Teknisk set er smagssansen en række kemoreceptorer, der kan registrere kemiske forbindelser. For mennesker og de fleste pattedyr sidder de på tungen i munden. Det giver mening, for det er dér, vi putter mad ind,« siger Mikkel Stelvig.

Når et menneske putter mad i munden, kommer det ind på tungen, hvor der findes omkring 5.000 smagsløg.

Hvert smagsløg består af cirka 100 celler, kaldet neuroepitelceller, af tre forskellige typer, som sammen kan opfange alle fem grundsmage.

De tre forskellige celletyper er:

  • Type I-celler - også kaldet støtteceller, der regulerer smagssignalerne.
  • Type II-celler - også kendt som receptorceller, der opfanger smag af sød, bitter og umami.
  • Type III-celler - kaldes også for presynaptiske celler, og de opfanger smagen af sur.

Smagsløg kaldes dette, fordi de praktisk talt har form som et løg.

De er fordelt rundt i mundhulen på tungens papiller, der som små, halvkugleformede udvækster ligger på dens overflade. Der findes også smagsløg i ganen og på strubelåget.

Via nervefibre sendes information om den registrerede smag til hjernen.

På smagscellernes overflade sidder smagsreceptorer, som er molekyler, der kan registrere grundsmagene sød, umami og bitter.

Man kan forestille sig dem som en slags antenne, der opfanger smagssignaler i form af molekyler.

Forskere arbejder stadig på at finde ud af, om der også findes receptorer for sur og salt, og hvordan de i så fald fungerer.

Tunge Smagsløg

På grafikken kan du se tungen og en illustration af nogle af de 5.000 smagsløg, der befinder sig på tungen. (Grafik: Morten Christensen, Smag for Livet).

Nå, tilbage til det oprindelige spørgsmål:

Har dyr en smagssans?

»Det korte svar er ja. Dyr har en smagssans,« erklærer Mikkel Stelvig, men understreger, at der er stor forskel på, hvordan forskellige dele af dyreriget bruger smagssansen:

»Vi mennesker har fem smagsreceptorer: sur, sød, salt, bitter og umami. Det har de fleste dyr også, men der findes for eksempel også nogle rovdyr, såsom katte, der ikke har evnen til at smage sødt. Det har de heller ikke rigtig brug for. Det har ikke været nødvendigt i deres evolutionære udvikling«.

Grundsmagene Hvad er en smagsreceptor

Smagsreceptorerne hjælper dig med at opfange de fem forskellige grundsmage. Tidligere troede man, at forskellige zoner på tungen opfangede signaler om forskellige grundssmage, men nu ved man, at smagene kan opfanges på hele tungen. (Grafik: Morten Christensen, Smag for Livet).

I 2005 påviste forskerne Xia Li og Joseph Brand, at hele kattefamiliens gener er skyld i deres manglende søde tand.

Grundsmagene

 

Mennesket kan skelne mellem fem forskellige grundsmage:

  • En sød smag er et signal om, at der er sukker og derfor energi i maden.
  • En salt smag er et signal om, at maden indeholder salte, såsom natrium, som er essentielt for, at kroppen kan fungere.
  • En sur smag advarer et menneske om, at der en tilstedeværelse af syrer, som der ofte er meget af i fordærvet eller umoden mad.
  • En bitter smag kan være tegn på, at maden er giftig.
  • Smagen af umami kan være et tegn på, at maden er rig på protein.

Kilde: Smag for Livet.

Kort sagt registrerer vi mennesker den søde smag via en receptor, der er sammensat af to forskellige proteinenheder.

Disse receptorer kan binde sukker, såsom glukose og fruktose.

Katte har dog ødelagte versioner af den ene af de to proteinenheder, og de kan derfor ikke smage søde sager.

I 2012 indgik Xia Li og Joseph Brand et samarbejde med Peihua Jiang fra University of Zurich, og sammen fandt de ud af, at dyr som asiatiske dværgoddere, plettede hyæner samt delfiner og søløver har den samme genfejl, skriver National Geographic.

Fællesnævneren for dem alle er, at de udelukkende er kødædere.

Primater som mennesker er derimod både kød- og planteædere, og det giver evolutionært rigtig god mening for os at have bevaret vores søde tand.

»For mennesker og fjerne slægtninge som aberne har det vist sig at være rigtig smart at have en smag for sukker, da det fortæller, om en madvare indeholder meget sukker og dermed også en masse energi,« fortæller Mikkel Stelvig.

Stor forskel blandt forskellige dyregrupper

Der er dermed en væsentlig forskel mellem kattefamilien og primater. Men det de er langtfra de eneste dyregrupper, som har deres helt egen måde at jage og indtage føde, der har betydning for, hvordan deres smagssans fungerer.

»Fugle har generelt ikke har mange smagsreceptorer. Det er ikke så vigtigt for dem. De er i stedet meget afhængige af deres synssans. De bruger ufatteligt meget deres synssans til at vurdere, hvad de skal spise,« siger Mikkel Stelvig og fortsætter:

»Insekter er i denne henseende også interessante. For eksempel bruger sommerfugle og fluer deres ben til at smage med. Så når de lander på en blomst eller lignende, kan de smage på den med deres ’lange stænger’.«

Tidligere forskning viser, at maller (Siluriformes), der tilhører en forskelligartet orden med omkring 2.500 arter, kan have helt op til 175.000 smagsløg, mens høns blot har 24.

Høns Havmaller Smagssans

Mens maller, i dette tilfælde den europæiske malle (Silurus glanis), har op til 175.000 smagsløg, er høns (Gallus gallus domesticus) blandt de dyr, som har færrest, blot omkring 24 smagsløg. (Foto: Shutterstock)

»Det handler om, hvad et dyrs behov er. I tilfældet med maller har de behov for at kunne registrere, hvad der er i deres nærmiljø. Det handler ikke kun om at spise, men gennem veludviklede smagsreceptorer kan de få et detaljeret indblik i, hvad der er i deres nærliggende miljø,« siger Mikkel Stelvig.

»Så der er forskel blandt dyr, og det handler om, hvad de har brug for. Nogle planteædere har generelt flere smagsløg, for det kan være smart, når man smager sig gennem mange forskellige plantearter, at være dygtig til at registrere blandt andet giftstoffer og planters bitterhed.«

Mikkel Stelvig understreger dog, at der fortsat mangler forskning på området.

»Jeg er ikke klar over, om planteædere via deres mange smagsreceptorer ved, hvilke planter der er mere næringsrige. Men man ved, at mange planteædere har tendens til oftere at spise planter, der har nye skud, der dermed kan give mere næring. Så noget tyder på det.«

Begejstring for smagssansen

Over telefonen er det svært at undgå at høre, at Mikkel Stelvig er yderst fascineret af denne blandt menneskets fem sanser.

»Vi mennesker har fem smagsreceptorer. Og fortolkningen af inputtet er helt fantastisk for os mennesker: At vi kan opleve så ufatteligt mange forskellige nuancer gennem fem kanaler. Jeg synes, det er vildt imponerende, at fem kanaler kan give sådan en oplevelse. Det er fascinerende at tænke over, om dyr har den samme oplevelse, men det er meget svært at finde ud af via forskning,« siger han og tilføjer:

»Har de den samme smagsvariation, som vi mennesker har? Eller er det for dyr blot et spørgsmål om, hvorvidt en næringskilde er giftigt eller har meget energi?«

Hvis du er interesseret i at lære mere om menneskets smagssans, kan du besøge Smag for Livets hjemmeside. Her har forsknings- og formidlingscentret samlet en stor mængde af videoer, forskning og information om events.

Vi takker Per for spørgsmålet og sender en T-shirt med posten som tak. Der skal også lyde en tak til Mikkel Stelvig for svar.

Hvis du har et spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

Når dyr spiser sin egen lort

En af de mere kvalmende opførsler i dyreriget er, når for eksempel hunde spiser deres egen afføring.

»Dyr som kaniner og hunde kan finde på at spise sin egen afføring. Når kaniner har denne adfærd, er det, fordi afføringen ikke er fordøjet godt nok, når den første gang kommer ud. Man kan faktisk ikke kalde det afføring, og derfor skader det ikke kaninen at spise det igen,« forklarer Mikkel Stelvig.

»Nogle hunde gør det, men det er ikke nødvendigvis et sundhedsproblem, men det kan i stedet knytte sig til noget andet. Der er teorier om, at de har et ekstra stort proteinbehov.«

Stelvig henviser til, at man også i primaternes verden ser visse aber, der opfører sig på en lignende måde som hunde og kaniner. Her er der dog tale om en mere bekymrende opførsel.

»Man ser også en lignende opførsel blandt aber, der af og til spiser opkast eller afføring, og det er tegn på stress. Det er ikke en naturlig adfærd,« siger Mikkel Stelvig. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.