Har du flyvemave? Slip fisen fri!
Eksploderer luften i tarmene, så snart flyet er i marchhøjde? Forskere anbefaler dig at slippe fisen fri.

Den, som fisen lugte kan, han er fisens ejermand. At befinde sig i en lukket flyver kan resultere i en oplevelse, man ikke havde bedt om. (Foto: Colourbox)

Den, som fisen lugte kan, han er fisens ejermand. At befinde sig i en lukket flyver kan resultere i en oplevelse, man ikke havde bedt om. (Foto: Colourbox)

Det er slet ikke unaturligt, hvis du oplever, at maven bliver lidt oppustet under flyveturen.

Når trykket i kabinen synker, begynder luftboblerne, som måtte befinde sig i dit fordøjelsessystem, nemlig at udvide sig.

Luftrelaterede maveplager forværres ofte under en flyvetur, skriver Jørgen Valeur fra Lovisenberg Diakonale Sygehus i fagbladet NGF-nytt.

De voksende luftbobler kan give ondt i maven, særligt for folk med irritabel tyktarm (IBS). De har nemlig mindre tolerance over for luft i fordøjelsessystemet, skriver Jørgen Valeur.

Har du ofte problemer med oppustet mave, kan det betale sig at holde en diæt, som kun giver lidt luft, når du skal ud at flyve, anbefaler tarmforskeren.

Slip fisen fri under luftfart

Luftudvidelsen i tarmen er sandsynligvis ikke kun kilde til personligt ubehag, uddyber et dansk forskerteam i en artikel i New Zealand Medical Journal fra februar 2013.

Taget i betragtning af, at op til 50 procent af luften i kabinen bliver recirkuleret, og at nye fly er godt lydisolerede, kan resultaterne blive pinlige, skriver H.C. Pommergaard og co.

De antyder, at situationen ikke kun kan give uheldige passagerer en flyvetur, der stinker, men at eventuelle toksiske snigere i cockpittet kan gå direkte ud over flysikkerheden.

Det kan dog alligevel være skidt at holde kemikalierne inde, skriver forskerne.

At knibe sammen kan give ubehag, smerter, fordøjelsesbesvær og halsbrand, for at nævne nogle få. Situationen kan også føre til stress og til og med højt blodtryk. En tilbageholdt prut kan for eksempel være en af hovedårsagerne til betændelseslidelsen diverticulitis.

Forskerne anbefaler at slippe fisen fri. De har til og med nogle tanker om, hvordan flyvefisere kan minimere risikoen for at forpeste deres medpassagerer.

Aktivt kul kan dæmpe lugt

Nej, men kaptajn da… (Foto: Colourbox)

For det første kan du bruge det gamle sofatrick. Sniger du prutten ud gennem en normal sofapude – eller et flysæde i stof – absorberes op til 50 procent af lugten, oplyser forskerne.

Og hvis flyselskaberne havde betrukket sæderne med materialer, som indeholder aktivt kul, kunne endnu mere odør blive uskadeliggjort.

Alternativt kunne de anbefale passagererne at bruge underbukser eller trusser med aktivt kul. Eller måske et praktisk lille lugtabsorberende trusseindlæg?

En videnskabelig undersøgelse fra 2005 antyder, at sådan nogle produkter faktisk kan have noget af have det i.

Fortyndet odør?

Men på den anden side lugter flyprutterne ikke specielt skidt. Trods alt er der jo antageligvis ikke mere prutteluft i tarmen end almindeligt, den optager bare mere plads.

Kan det tænkes, at odøren dermed også er fordelt over et større område og ikke er lige så fortættet som i en fis nede på jorden?

Måske, mener Jørgen Valeur.

»Ildelugtende substanser udgør uanset hvad kun en lille del af tarmluften. Det meste er kuldioxid, hydrogen og metan – og disse gasarter lugter ikke,« skriver han til forskning.no.

»Den menneskelige næse opfatter kun ganske få mængder ildelugtende lugte, som svovlholdige forbindelser.«

Men skulle uheldet være ude og en sådan stinkbombe er i frit omløb, må man i sidste instans ty til elevatortricket:

Anlæg en chokeret mine og se anklagende på passageren ved siden af.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk