Har du fart på, når du går? Hurtig gang kan være forbundet med højere IQ
Spøjs korrelation: Børn med lav IQ går langsommere som voksne og ældes hurtigere end folk med højere IQ.

Hvor hurtigt vi går hænger sammen med en hel række aldringstegn, fortæller forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvor hurtigt vi går hænger sammen med en hel række aldringstegn, fortæller forskere. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

*Rettelse 23/10: Evidensbarometeret pegede i første omgang på, at forskningen var udgivet i overtidsskriftet JAMA, der har BFI-værdi 3, men da der er tale om JAMA Network Open, som er et undertidsskrift, er det blevet rettet.

JAMA Network Open er ikke på BFI-listen, men det er et fagfællebedømt tidsskrift og vi vurderer derfor, at det svarer til BFI-værdi 1.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Studiet har fulgt samme deltagergruppe over 45 år. 

Ud af de oprindelige 1037 mennesker er 997 stadig i live og 904 af dem deltager stadig i forsøget.

Forskerne angiver ikke at have nogen interessekonflikter. Studiet er blandt andet støttet af Lundbeckfonden.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Går du hurtigt eller langsomt? 

Hastigheden på din spadseretur kan muligvis sige noget om, hvor hurtigt du ældes allerede fra 45-års alderen, ifølge et nyt studie.

Det viser sig, at de personer, der gik mest langsomt også havde den ‘ældste’ hjerne, mens de hurtigste havde ‘yngre’ hjerner.

»Dem, der går langsomt, har mange forskellige tegn på aldring. De har blandt andet en mindre hjerne, et tyndere overfladeareal og små læsioner i hjernen, som vi ved kommer med aldring,« siger førsteforfatter på studiet Line Jee Hartmann Rasmussen, der er postdoc ved Duke University i North Carolina, USA, og Hvidovre Hospital i Danmark, til Videnskab.dk, og uddyber:

»Man ved fra tests af ældre personer, at der er en sammenhæng mellem ganghastighed og kognitiv funktion, men det er noget nyt, at vi kan se det allerede hos 45-årige.«

I studiet har hun sammenholdt ganghastigheden for en stor gruppe 45-årige med deres generelle tegn på aldring på 19 forskellige områder som for eksempel hjernen, lungerne og tænderne.

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open. 

Og hvis du nu sidder og tænker, 'jamen, jeg går jo langsomt', så fortvivl ej. Der er mulighed for at rette op på situationen, fortæller Line Jee Hartmann Rasmussen. Det vender vi tilbage til senere i artiklen. 

LÆS OGSÅ: En gåtur booster din hjerne

Sådan målte forskerne deltagernes hastighed

De 904 deltagere fik målt deres ganghastighed på en tryksensitiv måtte kaldet en GAITRite Electronic Walkway.

Her blev deltagerne sat til at gå:

  • én gang i deres sædvanlige tempo
  • én gang så hurtigt de kunne
  • og én gang, hvor de blev distraherede og samtidig skulle sige bogstaver fra alfabetet.

Sidstnævnte var for at få et indblik i, hvor hurtigt de gik, mens de havde tankerne et andet sted.

Forskerne brugte et gennemsnit af disse tre gang-hastigheder som det primære mål, men resultaterne for de individuelle gang-hastigheder er også rapporteret i artiklen, og alle er associeret med aldring og kognitiv funktion.

Maksimal ganghastighed lader til at være det bedste individuelle mål ifølge Line Jee Hartmann Rasmussen, formentlig fordi man her presser deltagerne lidt mere og derved bedre ser variationerne i populationen.

Du kan se, hvordan resultaterne fordelte sig på billedet herunder.

Unik forsøgsgruppe fulgt i 45 år

De 904 deltagere i studiet er del af en hel særlig gruppe forsøgspersoner fra New Zealand, som er blevet fulgt fra deres fødsel i 1972-73 og frem til i dag, hvor de er 45 år.

Oprindeligt blev gruppen fulgt med det formål at følge deres opvækst, men nu er deltagerne altså nået til en alder, hvor forskerne er begyndt at kigge på deres aldringstegn.

Forskerne har undersøgt hele 19 såkaldte biomarkører, der er kendte tegn på, at vi ældes. De har blandt andet målt deltagernes lungefunktion, immunfunktion og blodtryk. Det har de i alt gjort fire gange da deltagerne var 26, 32, 38 og 45 år.

Og forsøgspersonernes gang over en afstand på 6 meter, med 2 meters tilløb og 2 meters nedbremsning, viste altså, at de hurtigste personer også viste færrest tegn på aldring.

»Alle de her parametre er altså tegn på aldring, og vi kan se, at det hænger sammen med, hvor hurtigt, man går. Det er et meget nemt mål, og det kan sådan set måles ganske enkelt med et stopur.«

LÆS OGSÅ: Studie: Din gribestyrke afslører din dødelighed

På de øverste tre grafer kan du se fordelingen i hastigheden af deltagernes gang i sædvanligt tempo, maksimalt tempo, og distraheret tempo. På de nederste tre grafer sammenlignes resultaterne med hinanden (Illustration: Rasmussen et al.)

Lav IQ hos børn forbundet med langsom gang som voksen

Det er helt specielt for gruppen af forsøgsdeltagere, at langt størstedelen stadig deltager i forsøgene efter 45 år. 94,1 procent af de forsøgspersoner, der stadig er i live, deltager fortsat.

Det store arbejde over mange år har givet Line Jee Hartmann Rasmussen en unik mulighed for at undersøge personerne gennem livet. Og det viser sig, at deltagernes IQ så tidligt som i 3-års-alderen kan kædes sammen med deres aldring i 45-års-alderen.

»Vi kan faktisk se, at det gennemsnitligt er de børn, der havde lavest IQ, der også går mest langsomt som voksne: Vi ved ikke helt, hvordan det hænger sammen, men det kunne måske tænkes, at de personer, der har en dårligere kognitiv funktion også får dårligere vaner, som påvirker helbredet gennem livet,« siger Line Jee Hartmann Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Intelligente mænd har større muskelstyrke som midaldrende

I øverste venstre hjørne kan man se, at den generelle aldring går hurtigere for de personer, der gik mest langsomt. I nederste venstre hjørne kan man samtidig se, at deltagerne med de sundeste hjerner som børn også gik hurtigst i voksenalderen. (Illustration: J.H. Rasmussen et al.)

Hvad kom først, hønen eller ægget?

Line Jee Hartmann Rasmussen understreger dog, at hun og hendes kolleger ikke kan vide, hvorfor de ser en sammenhæng mellem ganghastighed og kognitiv aldring.

Der er nemlig tale om en korrelation, hvilket vil sige, at der findes to værdier, som ser ud til at følge hinanden, men at der ikke kan fastslås, at der er tale om en årsagssammenhæng.

»Det kan være, at den kognitive funktion påvirker den fysiske, men vi ved ikke, om ægget eller hønen kom først. Vi kan bare fastslå, at der findes et sammenfald,« siger Line Jee Hartmann Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Michael Kjær, der er klinisk professor på Center for Healthy Aging på Københavns Universitet har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og han er enig i, at det er svært at sige, om det er hjernen, der påvirker musklerne, eller omvendt:

»Vi ved, at evnen til at tænke klart og musklerne begge har stor betydning for, hvor gamle vi bliver. Det kan godt være, som Line siger, at den kognitive funktion påvirker musklerne, men det kan også tænkes, at det er omvendt. Det kan muligvis være, at hjernen stimuleres ved at bruge musklerne,« siger han og fortsætter:

»Men hvis vi nu trænede de her 45-årige fysisk så de langsomste kunne gå lige så hurtigt som de hurtigste, er det ikke sikkert, de ville blive lige så kloge. Omvendt får man heller ikke store muskler af at træne hovedet.«

De 19 biomarkører

Biomarkørerne for aldring i studiet var:

  • BMI - Kropsmasseindex.
  • Liv-til-hofte-ratio
  • Blodsukker
  • Blodtryk
  • Forskellige mål for lungekapacitet (Herunder maksimal iltoptagelse)
  • Forskellige kolesteroltal
  • Forskellige hormonniveauer
  • Nyrefunktion
  • Mængden af hvide blodlegemer og inflammation
  • Sundhed af tandkød
  • Tandoverflader påvirket af karies

LÆS OGSÅ: Studie: Motionister ældes langsommere end inaktive

Professor: Imponerende mængde data

Michael Kjær er imponeret over mængden af data i det nye studie, og som forsker inden for aldring, synes han det er et spændende fund.

»Der er mange undersøgelser med ældre mennesker, som viser det samme, men det nye er, at man allerede kan se sammenhængen mellem langsom gang og aldring hos 45-årige,« siger han. 

Det nye studie skiller sig også ud ved at have så mange forskellige biomarkører med, fortæller han.

»I mange år har hjerneforskere kigget på aldring i hjernen og muskelforskere har kigget på muskler, og det er i virkeligheden den mulige sammenkobling, der er interessant i forhold til aldring. Når ældre mennesker træner fysisk, så får de også en bedre hjernefunktion. Derfor kan ganghastighed og muskelfunktion altså være en markør for hjernens tilstand,« siger Michael Kjær og fortsætter:

»Det vil være spændende at følge gruppen videre og se, om tendensen fortsætter.«

Line Jee Hartmann Rasmussen fortæller, at den næste undersøgelse allerede er i gang og formentlig bliver udført, når deltagerne er i starten af 50’erne.

LÆS OGSÅ: Forsker: Løb langt hele livet og udskyd din aldring

Forskerne fandt, at de personer, der gik langsomst også have flest ældringstegn i hjernen. Blandt andre mindre hjernevolumen, mindre overflade areal og mindre tykkelse i hjernens kortikale områder, samt lavere IQ i 45-årsalderen. (Illustration: Rasmussen et al.)

Er nogle mennesker dømt til at gå langsomt og ældes hurtigt?

Når du nu læser, at der kan findes sammenfald mellem IQ allerede som 3-årig og ens fysiske tilstand i 45-års-alderen, får du måske den tanke, at din skæbne allerede er beseglet tidligt i livet. Men sådan er det ikke, ifølge Line Jee Hartmann Rasmussen.

»Ja, det lyder dystert, men de biomarkører, vi måler, er i bund og grund nogle, du kan gøre noget ved. Hvis du er sund og rask, så afspejler det sig også i din ganghastighed. Så selvom der gennemsnitligt er en sammenhæng, så kan man godt påvirke, hvor hurtigt man ældes ved at leve sundt,« siger hun.

Line Jee Hartmann Rasmussen fortæller desuden, at hun og hendes kolleger har taget højde for forældrenes socioøkonomiske status (indkomst, uddannelse m.m.), da de kiggede på sammenhængen mellem IQ i en tidlig alder og ganghastigheden som voksen, men at det ikke udelukker, at noget i deres miljø kan have påvirket deres IQ eller deres generelle aldringstegn.

»Forsøgsdeltagere, der scorede højt på IQ som børn, kommer ikke fra rigere eller mere veluddannede familier, men vi har ikke undersøgt, om forældrene har været rygere, haft et højt alkoholforbrug eller en anden usund livsstil, som kan have smittet af på børnene,« siger hun.

Deltagerne fik også bedømt ‘ansigtsalder’

Udover de 19 biomarkører blev forsøgspersonerne også testet for ‘ansigtsalder.’

Her blev deltagerne fotograferet uden makeup og otte uafhængige bedømmere blev sat til at bedømme deres alder på forskellige måder. 

Fire af bedømmerne fik at vide, at deltagerne var 45 år og skulle bedømme, om de synes, de så yngre eller ældre ud.

De resterende fire bedømmere skulle gætte deltagernes alder. Gennemsnittet mellem de to mål udgjorde deltagerne ‘ansigtsalder’ og blev taget med i betragtningen af deres aldringstegn.

Kan man teste så meget uden at påvirke resultatet?

De godt og vel 900 deltagere fra New Zealand i det nye studie er blevet fulgt af forskere hele deres 45 år lange liv. Alene i det nye studie er de hver især blevet testet på 19 forskellige måder.

Derfor kunne man godt få tanken, at forsøgspersonerne er mere motiverede for at leve sundt i forhold til den generelle befolkning i New Zealand. Men det ser ikke sådan ud, når man kigger på tallene, fortæller Line Jee Hartmann Rasmussen.

»Forskerne som varetager gruppen har gjort sig store anstrengelser for, at de skal være repræsentative. Og når man kigger på antallet af lægebesøg, socioøkonomisk status, rygning og BMI, så stemmer de overens med gennemsnittet i New Zealand,« siger hun.

Hun håber, at det nye studie på sigt kan bidrage til, at vi får færre aldersrelaterede sygdomme tidligere.

»At måle ganghastighed er utroligt nemt. Det kræver kun et stopur. Lige nu bruges det kun til at vurdere ældres sundhedstilstand og funktionsniveau, og det er heller ikke et diagnostisk værktøj, men jeg håber da, at man på sigt også kan bruge det til at få et bedre billede af den generelle sundhedstilstand hos yngre personer. I så fald vil det måske kunne bruges til at finde ud af, hvem der skal være opmærksomme på deres livsstil,« slutter hun.  

LÆS OGSÅ: Bevæg dig og gør din hjerne glad

LÆS OGSÅ: Kan mennesket leve for evigt?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.