Har 80.000 danskere hovedpine på grund af overforbrug af hovedpinepiller?
Ny dansk ph.d.-afhandling kortlægger for første gang forekomsten af hovedpine forårsaget af hovedpinepiller i Danmark og peger på, at lidelsen kan plage 80.000 danskere. Det er imidlertid ikke det samme, som at alle 80.000 har hovedpine på grund af medicinen.
hovedpine overforbrug medicin

1,8 procent af den danske befolkning kan lide af kronisk hovedpine, der er forårsaget af overforbrug af hovedpinepiller. Men det er kun en teori. (Foto: Shutterstock)

1,8 procent af den danske befolkning kan lide af kronisk hovedpine, der er forårsaget af overforbrug af hovedpinepiller. Men det er kun en teori. (Foto: Shutterstock)

Normalt tager vi hovedpinepiller for at slippe af med hovedpine. Men måske kan en del af den hovedpine, som store dele af befolkningen oplever, faktisk være forårsaget af lige netop den medicin, der ellers skulle forhindre smerterne.

I hvert fald kunne MetroXpress sidste år fortælle, at medicin ifølge et nyt dansk studie »giver 80.000 danskere kronisk hovedpine«.

Det fremgår ikke af artiklen, hvilket studie der er kilde til nyheden, men formodentligt er det et studie af en gruppe danske forskere, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift PAIN® i 2014, og som er en af publikationerne, der udgør Maria Lurenda Westergaards ph.d.-afhandling, som hun umiddelbart inden sommerferien forsvarede på Københavns Universitet.

Er medicinen årsagen?

I afhandlingen, der er blandt en række projekter, som med midler fra TrygFonden skal sætte større fokus på hovedpine, anslås det, at omkring 1,8 procent af den danske befolkning kan lide af såkaldt medicinoverforbrugshovedpine. Her gør medicin, der ellers skulle lindre hovedpinen, i stedet smerterne værre.

1,8 procent af befolkningen svarer til cirka 80.000 danskere.

Men ifølge Maria Lurenda Westergaard, der til daglig er læge på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet, kan hendes studie slet ikke fortælle os, hvor mange af dem der rent faktisk har hovedpine som følge af overforbrug af medicin.

Det har heller aldrig været hensigten med studiet, der i stedet skal give os en idé om, hvor mange der lider af kronisk hovedpine, hvor stor en andel af dem, der samtidig spiser mange smertestillende piller, og hvad der karakteriserer den gruppe.

»Vi fandt, at 3,3 procent af befolkningen har kronisk hovedpine, og omkring halvdelen af dem rapporterede også, at de har et højt forbrug af smertestillende medicin. Det viser os, at disse mennesker stadig oplever smerter, på trods af det store medicinforbrug,« forklarer Maria Lurenda Westergaard.

LÆS OGSÅ: Spis færre piller mod kronisk hovedpine - og undgå depression 

Et tværsnitsstudie, der ikke diagnostiserer

Det er imidlertid ikke det samme, som at alle 1,8 procent har hovedpine som følge af deres medicin. Studiet diagnosticerer nemlig ikke enkeltpersoner, men er et såkaldt epidemiologisk tværsnitsstudie, hvor man undersøger, hvor mange i en stikprøve af befolkningen, der opfylder en række kriterier, som indikerer, at de har den lidelse, man vil undersøge.

I dette tilfælde er det 68.518 respondenter fra den store spørgeskemaundersøgelse Den Nationale Sundhedsprofil 2010 (foretaget i Region Hovedstaden og Region Sjælland), som er blevet spurgt om, hvor ofte de har hovedpine, og hvor ofte de tager smertestillende medicin.

Ifølge Maria Lurenda Westergaard bruges svarene på de to spørgsmål som indikation på, hvem der kan betragtes som værende i risiko for at lide af medicinoverforbrugshovedpine.

Svarer man i undersøgelsen, at man har haft hovedpine mere end 15 dage om måneden i løbet af de seneste tre måneder, bliver man klassificeret som havende kronisk hovedpine, og hvis ens svar om medicinforbrug samtidig indikerer et overforbrug, med et indtag af smertestillende piller i 10 til 15 dage hver måned, bliver man i undersøgelsen klassificeret som havende medicinoverforbrugshovedpine.

medicinoverforbrug

Hvis man i gennemsnit har hovedpine 15 dage om måneden, vil man blive diagnosticeret med kronisk hovedpine. Hvis man oveni det indtager smertestillende medicin mellem 10 og 15 dage på en måned, vil hovedpinen blive klassificeret som en medicinoverforbrugshovedpine. (Foto: Shutterstock)

Rigmor Højland Jensen, der har været hovedvejleder på Maria Lurenda Westergaards ph.d.-afhandling, tilføjer, at kriterierne bygger på mere end 20 års forskning med blandt andet kliniske studier samt en konsensus blandt verdens førende forskere på området om, at disse kriterier er de bedste.

LÆS OGSÅ: Hovedpinepiller reducerer din evne til at føle empati

Ikke muligt at fastslå, om medicin giver hovedpine

Man kan altså sige, at 1,8 procent af respondenterne i Maria Lurenda Westergaards undersøgelse, den største af sin art til dato, opfylder disse kriterier, og hvis man ganger det op på befolkningsniveau, bliver det ganske vist omkring 80.000 danskere.

Men fordi undersøgelsens data kun er indsamlet på et bestemt tidspunkt, i dette tilfælde ved besvarelsen af spørgeskemaet, er det ikke muligt at fastslå, om det er overforbrug af medicinen, der giver hovedpinen, eller hovedpinen, der får folk til at tage medicinen.

»Et epidemiologisk studie kan ikke diagnosticere medicinoverforbrugshovedpine. Det kan kun gøres i klinikken,« forklarer Maria Lurenda Westergaard.

»Men når folk har et overforbrug af medicin i en længere periode, og endda inden for den anbefalede daglige mængde af piller, og hovedpinen ikke bliver lindret, bliver vi nødt til at overveje, om medicinen kan være et potentielt problem. Derfor anslår vi, at omkring 80.000 danskere potentielt kan have lidelsen.«

Maria Lurenda Westergaard mener, at det er stort problem, når medicinoverforbrugshovedpine ikke bliver anerkendt, hverken af personen selv eller sundhedspersonalet. For det kan øge indtaget af smertestillende medicin yderligere med højere doser eller mere potente lægemidler, som kan gøre tilstanden værre.

LÆS OGSÅ: Ti myter om migæne og hovedpine

Overforbrug af medicin er en ond cirkel  

Samtidig peger Maria Lurenda Westergaard i afhandlingen på, at gruppen, der både har kronisk hovedpine og et medicinoverforbrug, har en markant dårligere livskvalitet end gennemsnittet af befolkningen.

»Undersøgelsen giver anledning til bekymring, da der tydeligvis er en gruppe af mennesker, der lider af næsten daglige smerter, selv når de bruger en masse medicin, der ellers skulle hjælpe dem. Mange af dem har en meget lav livskvalitet og en usund livsstil. De er også meget stressede og har ofte få sociale og økonomiske ressourcer, hvilket generelt gør dem mere sårbare over for sygdom,« siger Maria Lurenda Westergaard.

»For mange er det en ond cirkel, fordi man selvfølgelig bliver ved med at tage pillerne, fordi man forventer, at de vil få smerten til at forsvinde,« tilføjer hun.

Mere konkret viser afhandlingen, at forekomsten er højest hos kontanthjælpsmodtagere (11,0 procent), førtidspensionister (7,5 procent) og modtagere af sygedagpenge (6,0 procent). Mens rygere, personer med lav fysisk aktivitet, for højt BMI-niveau og folk, der er stressede, også er overrepræsenterede i risikogruppen.

Ifølge Maria Lurenda Westergaard er pointen med undersøgelsen netop at nå den gruppe, der er i risiko, og gøre dem opmærksomme på deres medicinforbrug.

»Det er vigtigt, at man spørger sig selv, om det virkelig er nødvendigt at tage så meget smertestillende. Måske er der andre metoder, der kan hjælpe én gennem smerten. Kan det for eksempel være stress eller arbejdsløshed, der driver det høje medicinforbrug? Eller måske adfærd knyttet til usunde livsstilsvalg med rygning og manglende motion?«

LÆS OGSÅ: Slut med voldsom hovedpine

Resultaterne bliver tolket forkert

Men selvom Maria Lurenda Westergaard og hendes medforfattere eksplicit skriver, at studiet ikke kan fortælle os, om medicinforbruget er årsagen til hovedpinen eller snarere er en følge af det, viser artiklen i MetroXpress, at det ikke altid er den måde, det fortolkes på i offentligheden.

Gratisavisen lader da heller ikke til at være de eneste, der har videreformidlet resultaterne af det epidemiologiske studie på den måde.

For eksempel definerer Maria Lurenda Westergaard og hendes kollega i en artikel på patientforeningen Migræne- og Hovedpineforeningens hjemmeside medicinoverforbrugshovedpine som »en daglig eller næsten daglig hovedpine, der skyldes et for stort indtag af smertestillende medicin«.

overfornrug hovedpinepiller

Formidlingen af, hvad overforbrug af smertestillende medicin har af konsekvenser, giver anledning til debat blandt eksperter. (Foto: Shutterstock)

Senere i artiklen skriver de, at 1,8 procent af den danske befolkning »har« sygdommen.

Maria Lurenda Westergaard mener imidlertid, at det er vigtigt at identificere den gruppe af mennesker, der potentielt kan lide af medicinoverforbrugshovedpine, så man kan gøre dem opmærksomme på, at medicin kan fremkalde hovedpine.

LÆS OGSÅ: Migræne og hovedpine kan måske kureres med elektricitet

Kan give patienterne et forkert indtryk

Men der er også nogle, der mener, at de epidemiologiske undersøgelser kan give folk med kronisk hovedpine og et stort medicinforbrug det indtryk, at deres smertestillende medicin forværrer deres hovedpine, selv om det formodentligt langtfra er tilfældet for alle.

Det mener for eksempel den amerikanske neurolog og hovedpinespecialist Lawrence Robbins, der tidligere har været ansat i afdeling for neurologi ved Universitetet i Illinois og adjunkt i neurologi på Rush Medical College, men som nu har egen privatklinik.

»Det er et problem, når man foretager disse epidemiologiske studier, hvor man definerer medicinoverforbrugshovedpine ud fra nogle kriterier om antal dage med hovedpine i løbet af en måned og antal i dage i løbet af en måned, hvor man tager hovedpinepiller eller migrænemedicin. Og man så konkluderer, at det i alle tilfældene er medicinforbruget, der forårsager hovedpinen,« siger Lawrence Robbins.

Lawrence Robbins anerkender, at den smertestillende medicin kan give hovedpine. Men han mener først, man kan sige noget om, hvorvidt hovedpinen virkeligt skyldes medicinen, når man kender patienternes historie med medicinforbrug og tidligere hovedpine og har undersøgt, hvordan hovedpinen ændrer sig, når patienten ophører med at tage medicinen.

LÆS OGSÅ: Overforbrug af hovedpinepiller giver mere hovedpine

Diskussion om diagnostisering

Det er imidlertid ikke muligt at undersøge patienternes medicin- og sygdomshistorik i epidemiologiske studier som Maria Lurenda Westergaards. Men det er stadig et kriterium, der indgår i de nyeste internationale kriterier for diagnosticeringen af medicinoverforbrugshovedpine.

Det er til gengæld ikke længere et krav, at sygdommen forværres i perioden med medicinoverforbrug eller forbedres efter medicinoverforbrugets ophør. Det fik i 2014 Robbins til at kalde diagnosen for »upræcis og overdiagnosticeret« i et brev til redaktøren i det videnskabelige tidskrift Headache.

Brevet var en kommentar til en artikel skrevet af to af Maria Lurenda Westergaards kolleger, men ifølge den ene af forskerne, professor og overlæge, dr.med Rigmor Højland Jensen, er det ikke noget problem, at diagnosticeringen ikke længere kræver en forbedring efter ophør af medicin.

»Forbedringen efter medicinophør er ikke et absolut krav længere, da man efter mange års forskning nu antager, at et stort medicinoverforbrug og kronisk hovedpine hænger så tæt sammen, at man kan sætte kausaliteten ind,« siger Rigmor Højland Jensen, der dagligt leder Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: Mendelsk randomisering: Ny metode er forskernes 'vises sten'

Frafald kan give for lavt estimat

Rigmor Højland Jensen mener heller ikke, at man kan tale om overdiagnosticering, eller at estimatet på 1,8 procent i Maria Lurenda Westergaards undersøgelse er for højt. Tværtimod argumenterer hun for, at der højst sandsynligt er langt flere danskere, der lider af medicinoverforbrugshovedpine.

»Til sammenligning er det i Norge og Sverige henholdsvis 1,0 og 1,8 procent, der lider af medicinoverforbrugshovedpine.«  

Hun bakkes op af professor Timothy Steiner fra Norwegian University of Science and Technology (NTNU) og Imperial College London, der var en af opponenterne ved Maria Lurenda Westergaard ph.d.-forsvar.

Han peger på, at det kun var 68.518 af de omkring 129.000 personer, som svarede på det spørgeskema, de modtog. Ifølge Timothy Steiner er det formodentligt især dem, der er mest syge, som ikke har haft overskud og dermed ikke svaret på spørgeskemaet.

LÆS OGSÅ: Kritik tilbagevises: Spørgeskema overdiagnosticerer ikke depression

Dansk undersøgelse kan have misset de mest syge

Et mere sandfærdigt bud på de reelle tal kunne man ifølge Steiner få, hvis man som supplement til Maria Lurenda Westergaards studier foretog en dør-til-dør-undersøgelse, hvor man går fra hus til hus og spørger ind til folks mønstre for hovedpine og medicinforbrug.

»Her får man altså et klarere billede af sammenhængen, samtidig med at man højst sandsynligt får svar fra et mere varieret udsnit af befolkningen,« forklarer Steiner.

Professor Rigmor Højland Jensen er enig og tilføjer samtidig, at studiet bygger på valide informationer fra et meget stort antal respondenter, og man kan dermed sagtens sige, at der er 80.000 danskere, der lider af medicinoverbrugshovedpine.

Ifølge hende kan der endda være flere end 100.000 danskere med lidelsen, da grænsen for medicinindtaget på 10 til 15 dage i løbet af en måned er sat ret højt.

Hun understreger, at epidemiologiske studier netop er de bedste metoder til at give en overordnet idé om, hvor mange og hvem, der i realiteten har medicinoverforbrugshovedpine, og så kan det sammenholdes med resultaterne fra kliniske studier.

LÆS OGSÅ: Forskere finder central faktor i udløsningen af migræne

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.